Trofim Lysenko
| Trofim Lysenko | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
17. september 1898  Karlivka, Ukraine |
| Død |
20. november 1976 (78 år) Moskva, Rusland |
| Gravsted |
Kuntsevskoje kirkegård |
| Bopæl |
Gandja, Poltava, Odessa, Kijev, Uman, Bila Tserkva |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det ukrainske nasjonaluniversitetet for bio- og miljøvitenskap[1] (1922-1925), Uman National University of Horticulture[2] (1917-1921) |
| Professorater |
akademiker |
| Medlem af |
Bulgarske videnskabsakademi, Sovjetunionens videnskabsakademi, Sovjetunionens centrale eksekutivkomité, Sovjetunionens Øverste Sovjet, VASKhNIL med flere |
| Beskæftigelse |
Opfinder, botaniker, genetiker, politiker, biolog |
| Fagområde |
Biologi |
| Faglig interesse |
Чеканка растений[3], Vernalisering[4] |
| Arbejdsgiver |
Sovjetunionens Øverste Sovjet (1940), institut de sélection génétique[5] |
| Elever |
Pyotr Fyodorovich Kononkov[6] |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945"., Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel", Leninordenen (1935, 1945, 1945, 1948, 1949, 1953, 1958, 1961), Den ukrainske sovjetrepublikkens Arbeidets røde fanes orden[7] (1931), Det Socialistiske Arbejdes Helt med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Trofim Denisovich Lysenko (russisk: Трофим Денисович Лысенко; født 29. september 1898 – død 20. november 1976) var en sovjetisk agronom og biolog. Han var en stærk fortaler for lamarckismen, og overførte ideerne til vernalisering af vintersæd, hvorimod han afviste den mendelske genetik.
I 1940 blev Lysenko direktør for Landbrugsakademiet i Sovjetunionens Videnskabsakademi, og han brugte sin politiske indflydelse og magt til at undertrykke afvigende meninger og miskreditere, marginalisere og fængsle sine kritikere, hvilket ophøjede sine anti-Mendelianske teorier til sovjetisk statsideologi.[8]
Sovjetiske videnskabsmænd, der nægtede at give afkald på genetik, blev afskediget fra deres poster og efterladt nødlidende. Hundredvis hvis ikke tusindvis af andre blev fængslet. Flere blev dømt til døden som fjender af staten, herunder botanikeren Nikolaj Vavilov.[9] Lysenkos ideer og metoder, som senere blev betegnet lysenkoisme, bidrog til hungersnøden, der fik millioner af sovjetiske mennesker til at dø på grund af sult.[9] Vedtagelsen af hans metoder fra 1958 i Folkerepublikken Kina havde tilsvarende katastrofale resultater, der kulminerede med den store kinesiske hungersnød fra 1959 til 1962.[9] På trods af disse katastrofale fejl, havde noget af Lysenkos arbejde videnskabelige værdier, som blev anerkendt internationalt, og nogle af hans bidrag inden for videnskab, agronomi og biologi er blevet meget rost af en række verdensberømte videnskabsmænd.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Graham, Loren (1933). Science in Russia and the Soviet Union. Press Syndicate of the University of Cambridge. s. 101-132. ISBN 0-521-24566-4.
- ^ a b c "The Soviet Era's Deadliest Scientist Is Regaining Popularity in Russia". The Atlantic. 19. december 2017.