Odessa

For alternative betydninger, se Odessa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Odessa)

Odessa

Odessas beliggenhed i Ukraine

Odessa (ukrainsk: Одеса, russisk: Одесса, tyrkisk: Hacıbey) er kendt som "Sortehavets Perle", og er det administrative centrum for Odessa Oblast. Odessa er en varm havneby. Foruden sin egen havn, ligger der en havn i forstaden Yuzhne, som desuden indeholder en vigtig international olieterminal. Mod syd-vest ligger endnu en stor havn i byen Illichivsk. Sammen udgør de et større transport center med integrerede jernbaner. Odessas olie- og kemiske forarbejdningsanlæg, er forbundet til Ruslands og EUs respektive netværk af strategiske rørledninger.

Der bor lidt over 1.000.000 indbyggere i byen, hvilket gør den til den fjerde største by i Ukraine efter Kiev, Kharkiv og Dnipropetrovsk.

Mere end 100 forskellige nationaliteter kan kalde byen deres hjem, og sådan har det været lige fra starten, som man kan se på de mange forskellige gadeskilte, der fortæller en historie om hvilke nationaliteter der har boet i de forskellige områder rundt omkring i byen.

Bynavnets oprindelse

Der er flere bud på hvordan byen har fået sit navn. Ingen ved med sikkerhed hvilken der er fortæller sandheden:

• Byen blev fejlagtigt opkaldt efter den Græsk-Romerske koloni Odessos, som man på den tid antog lå i området. Senere har man fundet ud af at den faktisk lå ved nutidens Varna i Bulgarien.
• Navnet kan komme af Odysseus, den omrejsende kriger, der ifølge en gammel legende fortæller, at han besøgte området efter den Trojanske Krig.
• For at skabe grundlag for byen, var det vigtigt at der var drikkevand i området. Da Joseph de Ribas modtog en rapport angående de vandgeologiske boringer, læste han: "Assez d'eau" ("asse d'o") - "der er nok vand". Men kort tid efter, viste det sig at være stik modsat. Ironisk efter at have læst rapporten igen, vente han bogstaverne om - "Odessa". Og sådan fik byen sit navn.
• Katharina den Store ønskede at give byen et feminint navn, så navnet på hendes by kom til at ende på "A".

Historie

Forgængeren for Odessa, blev grundlagt af Haci I Giray, Khan af Krim i 1440, og oprindeligt opkaldt efter ham som "Hacıbey/Khandzhibei". Efter en periode med litauisk kontrol, gik området ind i domænet for den osmanniske sultan i 1529, og forblev på osmanniske hænder, indtil det osmanniske riges nederlag i den Russisk-Tyrkiske krig (1787-1792). Katharina den Store fremlagde den 27. maj 1794 et dekret, om at der skulle bygges en by i det nyerobrede områder mod syd (Det Nye Rusland), på den tidligere osmanniske by. Den 2. september samme år, påbegyndte byggeriet af byen under ledelse af Joseph de Ribas. Allerede det første år, var der flyttet ca. 2.300 mennesker til området.

Den 6. december 1796, dør Katharina den Store, og byens udvikling går i stå, da hendes søn Paul 1. af Rusland ophæver sin mors dekret om opbygning af byen. Der ligger mange sorte år forude.

Byen gik ind i en gylden periode, da Alexander 1. af Rusland overtog tronen i 1801.

Fra 1819 til 1858 var Odessa en frihavn. Under det sovjetiske styre, var den en af de vigtigste havne for handel med Sovjetunionen og samtidigt flådebase. I år 2000, blev byen atter frihavn for en periode på 25 år.

I det 19. århundrede var byen den fjerde største by i det Russiske Imperium, efter Moskva, Sankt Petersborg & Warszawa.

Dens historiske arkitektur har mere stil fra Middelhavsområdet end russisk, har været stærkt påvirket af franske og italienske stilarter. Nogle bygninger er en blanding af forskellige stilarter, herunder Art Nouveau, renæssance og klassicistisk.

Turist attraktioner

• Arcadia

Byens gågade

Deribasovskaya Gaden (ukrainsk: "Дерибасiвська" (russisk: "Дерибасовская") Gade er en gågade i hjertet af byen. Den er opkaldt efter Josep de Ribas, der var byens første borgmester, som der hjalp med at opbygge byen, og boede på gaden.

Gaden blev lukket for biltrafik og forvandlet til en gågade engang i foråret 1984. Før det, kørte bilerne her og busrute 1 & 2, som efterfølgende fik omlagt ruterne til de omkringliggende gader efter genplanlægning. Gågaden er en af de vigtigste attraktioner i byen. Den er brobelagt med sten, og her findes talrige caféer og butikker.

Deribasovskaya Gaden hed Gimnazskaya Gade efter den gymnastiksal som åbnede den 16. april 1804. Gaden blev omdøbt den 6. juli 1811, og kaldt Deribasovskaya eller de Ribasovskaya, eller endda Ribasovskaya. I de første år af det bolsjevikiske styre (1920 - 1938) blev gaden opkaldt efter den tyske socialist Ferdinand Lassalle. I 1938 døde en testpilot ved navn Chkalov, og gaden blev opkaldt efter ham. Under den rumænske besættelse i 1941, ændredes navnet til sit nuværende navn.

Her ligger også byens første park, som blev bygget kort efter grundlæggelsen af byen i 1803, af De Ribas brødre, Joseph og Felix. I parken findes der et springvand, en musiktribune og flere monumenter, herunder en skulptur af "en løve" og "en løvinde med hendes unger", "en stol" til minde om den berømte bog "De tolv stole"", to monumenter til Leonid Utyosov - en skulptur og også en telefon, der spiller hans musik, og et monument til Sergey Utochkin, en berømt pilot.

Humor dag

Hvert år den 1. april afholdes der humor-festival, og der er optog som starter fra Deribasovskaya Gaden, som går videre gennem byens centrum, og slutter ved byens hovedbanegård. Klokken 22:00 afsluttes der med fyrværkeri. Byens centrum er pakket med titusinder af tilskuere og deltagere, som der er klædt i sjove kostumer. Humor dagen tiltrækker mange turister fra mange andre byer.

• Ekateriniskaya Pladsen
• Operahuset
• Potemkintrappen
• Pushkinskaya gaden
• Sobornaya Pladsen
• Vorantsovs Palads & Kollonaden
• Væg-huset

Sprog

Ukrainerne udgør flertallet af indbyggerne, men de er også et stor etnisk russisk mindretal. På trods af den stigende status af det ukrainske sprog, er det primære sprog der tales i byen fortsat russisk. Selv blandt den etniske ukrainske befolkning i byen, er russisk det mest udbredte og forståeligt sprog. Ukrainsk bliver primært anvendt til officielle forretninger og i interregional handel. Byen er også hjemsted for en række andre nationaliteter og etniske minoritetsgrupper; albanere, armeniere, aserbajdsjanere, Krim-tatarer, bulgarer, georgiere, grækere, jøder, rumænere, tyrkere mv. Indtil begyndelsen af 1940'erne, havde byen en stor jødisk befolkning. Som resultat af massedeportation til udryddelseslejre under Anden Verdenskrig, faldt antallet betydeligt. Siden 1970'erne emigrerede hovedparten af den resterende jødiske befolkning til Israel og andre lande. I dag er det jødiske samfund i byen, kun en skygge af hvad den var engang.

Eksterne henvisninger

• Odessa Byens officielle website

Potemkintrappen, et blik fra havnen op mod byen.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Odessa

Stub Denne artikel om Ukraines geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.