Vä

Vä

Väs beliggenhed

Vä (dansk: Væ) er den sydligste del af byområdet Kristianstad i Kristianstads kommune og kirkeby i Vä sogn i det nordøstlige Skåne, med omkring 2500 indbyggere.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Væ var en af Danmarks ældste byer. Biskop Simon i Odense skænkede i 1170 gods i Væ til ærkebiskop Eskils grundlæggelse af et præmonstratenserkloster og en tilknyttet kirke. Klosteret, men ikke kirken, brændte i 1213.

Bosættelser har været kendt siden det første århundrede e.v.t. Byen blev grundlagt formentlig i 1100-tallet på kongeligt initiativ på kongelev (kongelige godser). En medvirkende faktor til dannelsen byerne kan være præmonstratenserkloster, som dog efter branden i 1213 flyttede til Bäckaskog.

Under den danske periode havde Vä købstadsrettigheder og blev fra 1250'erne omtalt som by. Men allerede i det tidlige 1200-tal nævnes Vä i Kong Valdemars jordebog. Byen blomstrede i middelalderen, de vigtigste håndværk var smedjevirksomhed. Vä var også berømt for sine sølvsmede.

I 1452 brændtes byen af Karl Knutssons tropper, i 1509 af Svante Nilsson (Sture) og i 1569 af hertug Karl (den senere Karl IX).

I 1612 blev byen plyndret og brændt under Kalmarkrigen af svenskerne under Gustav II Adolf (som skrev: "Vi har grasserat, skövlat, bränt och ihjälslagit alldeles efter vår egen vilja"), ligesom det skete i andre dele af det østlige Skåne.^[1] Byen mistede sin status som købstad, og bygningsresterne blev anvendt til Christian 4.s nye fæstningsby Christiansstad, som borgerne fra Væ og Åhus blev opfordret til at flytte til.