Værnemager

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-split-transwiki default.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Kollaboratør.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Merge-split-transwiki default.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Landsforræder.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Merge-split-transwiki default.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Quisling.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.

Værnemager er en betegnelse for en person eller virksomhed, der under besættelsen tjente penge på "værnemagten" eller på anden måde handlede i tysk interesse.

Ordet "værnemager" er siden brugt som skældsord om virksomheder, der i andre sammenhænge tjener penge på krige eller besættelser.

..................Ordet "Værnemager" blev opfundet af forretningsmanden og modstandsmanden Erling Foss, medstifter af Frihedsrådet. I foråret 1943 havde Foss et (erstatnings)kaffemøde med sin kontakt i Indenrigsministeriet, Gunnar Seidenfaden, på Grand Cafe i København. De havde forsøgt at finde et ord der ligesom "Gullaschbaron" under 1.ste verdenskrig kunne betegne de der tjente penge på tyskerne. Foss kom da på den ide at man kunne sammentrække ordene "VÆRNEmagt og moneyMAKER".Betegnelsen "Værnemager" var dermed skabt og kunne så kort tid efter lanceres i det illegale blad " Frit Danmark " I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen vedtoges de fire såkaldte værnemagerlove:

  • Straffelovstillægget, også kendt som landsforræderloven eller Værnemagerlov I, som rettede sig mod stikkere, medlemmer af SS og andre, egentlige landsforrædere. Denne lov opererede med en minimumsstraf på fire års fængsel.
  • Værnemagerlov II rettede sig mod "utilbørligt" samarbejde med tyskerne og skulle fange de sager, der nok skulle give fængselsstraf, men mindre end fire år.

Disse to love lå under statsadvokaterne på grund af muligheden for fængselsstraf.

  • Værnemagerlov III gjorde at virksomheder og enkeltpersoner kunne beordres til at betale deres tyske betalinger tilbage, helt eller delvis.
  • Værnemagerlov IV gav mulighed for at inddrage urimelige avancer på tyske ordrer.

Disse to love lå under Revisionsudvalget for tyske betalinger.

Domme og kendelser[redigér | redigér wikikode]

44 personer blev dømt efter Værnemagerlov I og 1.114 efter Værnemagerlov II. Der afsagdes 10.030 kendelser efter Værnemagerlov III og IV og 318 mio. kr. skulle tilbagebetales.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]