Víctor Bastos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Víctor Bastos - statue af Luís de Camões.

António Víctor de Figueiredo Bastos (25. januar 1832 i Lissabon1894) var en portugisisk billedhugger og maler.

Han blev uddannet på det derværende akademi og blev i 1860 professor i billedhuggerkunst. Det var særlig forskellige gode kultegninger, der henledte opmærksomheden på ham.

Víctor Bastos - triumfbue i Lissabon.

I 1861 foretog han for staten en længere studierejse til Frankrig, England, Italien og Spanien og fandt ved sin hjemkomst rig beskæftigelse som billedhugger. Han har således udført en del større, monumentale Værker, som den kolossale bronzestatue af Camoens, omgivet af otte allegoriske figurer (Lissabon 1867), statue i marmor af Dom Pedro V for Castelho de Vide, bronzestatuen af Magalhães (i Lissabon 1873), seks kolossale marmorstatuer til Triumfbuen på handelspladsen i Lissabon, statue af General das Antas m.m.

Kilder