Van Halen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Van Halen
Van Halen - Jump 2007-11-10.jpg
Information
Oprindelse USA Pasadena, Californien
Genre(r) Hard rock, Heavy metal, Blues rock, Glam rock
Aktive år 1974 – nu
Pladeselskab Warner Bros. (1977-2002)
Hjemmeside http://www.van-halen.com
Medlemmer
David Lee Roth
Eddie Van Halen
Alex Van Halen
Wolfgang Van Halen
Tidligere medlemmer
Michael Anthony
Sammy Hagar
Gary Cherone

Van Halen er et Amerikansk hard rock band dannet 1974 i Pasadena og hed før det Mammoth, Californien. Bandet består pt. af David Lee Roth (vokaler), Edward Van Halen (aka. Eddie Van Halen, guitar og keyboard), Alex Van Halen (trommer, percussion og baggrundvokal) og Wolfgang Van Halen (bass, baggrundvokal).

Van Halen har pt. (2007) solgt 56 mio. plader i USA, hvilket gør bandet til det 19. bedste sælgende band/artist i USA, foran stjerner som Guns 'N' Roses og U2 (ifølge Recording Industry Association of America/RIAA). Van Halen har i øjeblikket Guinness rekord på 11 nr. 1 mainstream rock hits på Billboard (Guinness Rekordbog 1999).

Dannelsen af bandet[redigér | redigér wikikode]

Brødrene Alex og Eddie Van Halen, begge født i Holland, gik til klaverundervisning som børn og viste begge musikalsk talent. Faderen var jazz-musikeren Jan Van Halen, og medvirkede på Klarinet på nummeret "Big Bad Bill (Is Sweet William Now)" fra Diver Down albummet fra 1982. Egentlig startede Alex som guitarist og Eddie som trommeslager, men mens Eddie kørte rundt og delte aviser ud, for at kunne betale for hans trommesæt, brugte Alex så lang tid på at øve sig på trommerne at han til sidst blev bedre end Eddie, så de besluttede sig for at bytte instrumenter.

Igennem high-school og college dannede brødrene adskillige bands, og i 1971 dannede de "Mammoth", der bestod af Eddie Van Halen på guitar og vokal, Alex Van Halen på trommer samt Mark Stone på bas. Fra et rivaliserende Pasadena band "The Red Ball Jets" lånte de ofte PA-anlæg, og fik derved kontakt til bandets forsanger David Lee Roth, hvis karismatiske og flamboyante stil de mente var perfekt til bandet. Mark Stone forlod bandet og blev hurtigt erstattet af deres college-ven Michael Anthony (født 20. juni 1954)

David Lee Roth-perioden (1978-1985)[redigér | redigér wikikode]

Bandet spillede på mange barer og spillesteder samt privatfester centreret omkring Los Angeles og i 1976 blev bandet opdaget af KISS-bassisten Gene Simmons, der gerne ville finansiere deres demo. Demoen blev inspillet i New York i 1977, men Kiss' selskab Casablance ville ikke signe bandet, da de lige havde signet et lignende Heavy Metal band Angel.

Tilbage i L.A spillede de på Starwood, og her blev de spottet af Mo Ostin, en Warner Bros. ansat, der sammen med producer Ted Templeman skaffede Van Halen en pladekontrakt.

Navnet skulle efter sigende være valgt af David Lee Roth, da de opdagede at et andet band også hed Mammoth.

En cover-version af det klassiske Kinks nummer You Really Got Me kom på hitlisten og Van Halen blev hurtigt et hit med Davids udstråling, dynamiske optræden samt Eddie Van Halen's eminente guitarspil, der revolutionerede guitarverdenen og siden skabte skole.

Eddie Van Halen vandt desuden "guitarplayer of the year" 5 år i træk, som den eneste foruden Jimmy Page fra Led Zeppelin og bassisten Billy Sheehan.

Bandet fik stor succes og alle pladerne med Roth solgte mindst til dobbelt platin (2 mio.) i USA. Bandet headlinede f.eks. Steve Wozniak's U.S Festival 1983 og fik en rekordsum for dette.

Kommercielt toppede de i David's tid med superhittet "Jump" fra albummet "1984", der var atypisk idet nummeret var keyboard-baseret.

David Lee Roth inspillede en solo EP-plade i 1985 og havde planer om at lave en film dertil, hvor han selv spillede hovedrollen.

Han lagde 2 mio. dollars ud af egen lomme, og forlod Van Halen 1. april 1985. David Lee Roth's filmprojekt blev dog aldrig til noget, og han startede i stedet et nyt band under eget navn.

Sammy Hagar-perioden (1985-1996)[redigér | redigér wikikode]

Van Halen skaffede sig hurtigt en ny forsanger i Sammy Hagar (født 13. december 1947) Med Sammy Hagar som vokalist indspillede bandet 4 studio-albums, der alle blev nr. 1 på billboards salgsliste i USA og alle solgte til platin.

Stilen blev mere "mainstream rock" med flere ballader og sange med keyboard. I 1991 vandt bandet deres første og hidtil eneste Grammy for videoen til hittet "Right Now", igen en atypisk Van Halen sang i og med at den er med klaver.

De var bl.a. i Danmark i Forum i 1993 samt på Roskilde Festival i 1995; en koncert, der af flere blev betegnet som den største koncert i festivalens historie. Sammy Hagar forlod eller blev smidt ud af bandet d. 5. juni 1996 pga. uenigheder mellem ham og brødrene Van Halen. Under indspilningerne til Balance-albummet var der problemer med at tekstskrivningen til sangene, så der blev puttet 3 instrumentalsange ind på albummet. I 1996 skete endnu et sammestød, da Humans Being (Soundtrack til filmen Twister) skulle skrives. Sammy Hagars forslag til sangtekst blev skrottet 3-gange og det endte med at Eddie Van Halen og producer Glenn Ballard skrev teksten.

1996- Van Halen forsøger forgæves at genforene med Roth[redigér | redigér wikikode]

Bandet stod nu uden forsanger, og Warner Bros. fik den idé at udsende en opsamlingsplade. Her fik bandet den idé, at for at gøre pladen mere spændene at få Roth til at synge på en sang. Det gik så godt, at den ene sang, blev til 2 og pladen solgte også til dobbelt platin. Bandet gik nu i tanker om en officiel genforening med Roth, men det hele blev tabt på gulvet ved MTV-Awards 1996, d. 4 september, hvor bandet under stor ståhej sammen gik på scenen for at uddele en pris. Efter showet kom David Lee Roth og Eddie Van Halen i skænderi, og alle de gamle sår blev åbnet. De kom i omklammeri, og blev så vrede på hinanden at al snak om genforening blev udelukket. Den 5. september 1996(Dagen efter MTV-showet)blev det offentliggjort at David Lee Roth ikke skulle være forsanger igen.


Gary Cherone (1997-1999)[redigér | redigér wikikode]

Bandet fandt derfor Gary Cherone, og sammen med ham lavede de albummet "III", der kommercielt floppede og er det eneste Van Halen album, der ikke har solgt til platin i USA. Pladen var anderledes og mere Rock-art i stilen, og den udvikling var fansene ikke tilfredse med. En turne blev påbegyndt og bandet skulle i 1999 havde spillet på Femøren på Amager, men en brækket hånd hos trommeslageren ødelagde det. Selv om Van Halen internt fungerede nogenlunde blev de nødt til at afskedige Cherone.


Genforening med Sammy Hagar (2004-2005)[redigér | redigér wikikode]

Bandet var nu midlertidigt opløst, da de manglende en sanger efter selv at have fyret Gary Cherone. Bl.a. gennemgik Edward en hofteoperation og han fik også konstateret kræft i tungen, som han dog blev helbredt fra.

Men så i marts 2004 offentliggjorde bandets management, at Sammy Hagar igen var vendt tilbage som forsanger. Bandet indspillede 3 nye sange med Hagar, og udgav et opsamlingsakbum kaldet Best Of Both Worlds, hvor de 3 sange er på.

Sommerturnéen blev en stor succes, men bag scenen var det ikke nogen succes. Interne stridigheder gjorde, at mulige planer om et nyt studio-album, og en Europa-turne blev lagt på hylden.

Sammy Hagar forlod gruppen igen, og turnerede siden med Van Halen's bassist Michael Anthony som en del af hans solo-band, imens Van Halen pga. af manglende forsanger var sat på ufrivillig pause. Hos Van Halen-brødrene faldt det ikke i god jord, at deres bassist turnerede rundt med Sammy Hagar, og forholdet imellem brødrene og Michael Anthony ver derfor ikke særlig godt.

Genforening med David Lee Roth (2007-nutid)[redigér | redigér wikikode]

Efter forhandlinger med den tidligere forsanger David Lee Roth lykkedes det Van Halen, at få Roth tilbage som forsanger igen. David Lee Roth havde på dette tidspunkt ikke været medlem af bandet siden 1985, så gamle fans var lykkelige.

Brødrene Van Halen smed Michael Anthony ud af bandet, da han turnerede med Sammy Hagars nye band, og erstattede ham med Eddie's egen søn Wolfgang Van Halen på bas. Bandet turnerede i USA i efteråret 2007 og i 2008, men det var først i 2012 at et nyt udspil kom. A Different Kind of Truth blev det første album med David Lee Roth i front siden 1984, og opnåede en placering som nr. 2 på den amerikanske billboardliste, men var ikke noget salgssucces. Ifølge RIAA har pladen ikke opnået guld, hvilket er første gang nogensinde for en Van Halen-plade.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Studio-albums:

Compilations-albums/Opsamlingsalbums[redigér | redigér wikikode]

  • "Best Of Van Halen vol. 1" (1996)
  • "The Best Of Both Worlds" (2004)

Officiellle Warner Bros. DVD-udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • Live Without A Net
  • Live: Right Here, Right Now
  • Best Of Video Hits

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Christie, Ian: Everybody Wants Some – The Van Halen saga

Forlaget John Wiley And Sons, 2007 310 s. med ill." "ISBN 978-0-470-03910-6"

  • Considine, J. D.: Van Halen!

Forlaget Quill, 1985 160 s. med ill. ISBN 0-688-04299-6

  • Kitts, Tolinski og Steinblatt: Eddie Van Halen – In His Own Words

Forlaget "Hal Leonard", 1997 202 s. med ill. ISBN 0-7935-8081-1

  • Sanchez, Abel: Van Halen 101

Forlaget AuthorHouse, 2005 398 s. med ill. ISBN 1-4208-7886-7

  • Shearlaw, John: Van Halen Jumpin' For The Dollar

1. udgave, Forlaget Zomba 1984, 96 s. med ill. ISBN 0-946391-51-3

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: