Vorbasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vorbasse
Vorbasse Krigshavn2.JPG
Vorbasse Krigshavn
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Billund Kommune
Sogn: Vorbasse Sogn
Postnr.: 6623 Vorbasse
Demografi
Vorbasse by: 1.269[1](2014)
Kommunen: 26.318[1](2014)
 - Areal: 536,51 km²
Tidszone: GMT +1
Hjemmeside: www.vorbasse.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°37′54″N 9°4′55″E / 55.63167°N 9.08194°Ø / 55.63167; 9.08194

Vorbasse er en mindre by i Sydjylland med 1.269 indbyggere (2014)[1], beliggende i Vorbasse Sogn. Byen ligger i Billund Kommune og tilhører Region Syddanmark. I byen ligger Vorbasse Kirke.

Årligt afholdes det store Vorbasse Marked med ca. 1/4 million besøgende. Byen er desuden kendt for Vorbasse Krigshavn, byens gadekær, hvori overdelen af en russisk ubåd tidligere var søsat, indtil man lavede en grundig renovering af "krigshavnen". Ubåden står nu på campingpladsen. Endelig har byen lagt navn til Vorbassedrengene, en gruppe mænd der drev en indbringende virksomhed med plyndring af gravhøje i 1800-tallet.

Byens fortid[redigér | redigér wikikode]

Et sjældent fund[redigér | redigér wikikode]

I 1964 fandt en dreng nogle lerskår på sin fars mark i Vorbasse og meldte fundet til museet i Esbjerg, der kom og lavede en prøveudgravning. En prøveudgravning betyder, at man graver nogle grøfter i jorden for at se, om der ligger ting i jorden.

Det viste sig, at arkæologerne fandt ting, som stammede fra omkring 300-400 tallet efter Kristus. Det er meget sjældent, at man kan finde ting der er så gamle, så derfor gravede man noget mere i Vorbasse.

Hvad fandt man?[redigér | redigér wikikode]

Ved udgravningerne fandt man spor efter mange huse. Man fandt huller, hvor stolper fra husene havde stået og ting som, de folk, der havde boet der, brugte. Man kunne se, at mange af husene var blevet flyttet rundt i området med nogle års mellemrum.

Det var meget vigtige oplysninger, man fandt, og derfor besluttede man at udgrave et meget stort område lidt udenfor det, der i dag er Vorbasse by. Det begyndte man på i 1974. Udgravningerne fortsatte helt frem til 1987.

Det kom der mange oplysninger ud af, og den viden, man fandt, kan man dele i forskellige perioder. Mest fandt man oplysninger om jernalderen og vikingetiden i Vorbasse.

År 100 f.Kr. – år 200 efter Kristus[redigér | redigér wikikode]

I denne periode var det små og uregelmæssige jordstykker, der var at finde i landbruget. Hvert jordstykke har været på ca. 120 gange 60 meter. Hver familie havde et stykke jord, som de dyrkede for at få mad, og hver familie boede i et hus, som man kaldte et langhus. Familiemedlemmerne boede i den ene ende af huset, og dyrene boede i den anden ende.

I nærheden af langhuset lå der nogle mindre huse. Dem kaldte man grubehuse eller staklader, og her kunne man enten arbejde eller opbevare ting. Rundt om langhuset og grubehusene var der et hegn. Sådan boede man i den tidlige jernalder.

Fra tiden omkring 100 år før Kristus til 200 år efter Kristus fandt man også mennesker begravet. Udgravningerne viste, at kvinderne var begravet i tre grupper. Hver gruppe har nok været medlemmer fra samme familie, som er blevet begravet i nærheden af hinanden. Kvinderne havde smykker, potter, og små knive med sig i graven.

Der var også mænd, som var blevet begravet, men de lå ikke sammen med andre mænd, men var blevet begravet rundt omkring i landskabet. Mændene havde fået våben eller barbergrej med sig i graven.


År 200700[redigér | redigér wikikode]

I denne periode begyndte man at dyrke landbrug på en ny måde. Før havde man sået korn på en del af marken, mens den anden ikke blev brugt. Man siger, at den lå brak. Når man havde høstet på den mark, som blev brugt, såede man så på brak-marken og lod den høstede mark ligge ubrugt hen. Korn og planter har brug for næring i jorden for at vokse. Ved at lægge jorden brak, fik jorden en pause, så alt næringen ikke blev brugt op. Det betød, at man kun kunne dyrke på halvdelen af sin jord på samme tid.

Den nye måde at arbejde med markerne gik ud på, at man ikke lagde markerne brak, men i stedet brugte dem hele tiden. På den måde fik man mere mad, men det betød, at man med nogle års mellemrum måtte flytte sine marker til et andet sted, fordi jordens næringsstoffer var væk. Det kalder man at jorden var udpint.

Ved udgravningerne fandt man ud af, at bebyggelsen i denne periode var opbygget af et indmark- og et udmark system. Indmarken bestod af huse, enge og marker mens udmarken var skov, græsområder og hede. Man kan altså sige, at indmarken var det tæt på husene, mens udmarken var mest natur. På udmarken gik dyrene ofte og græssede for at få mad, mens en hyrde, ofte et barn, passede på dem.

I perioden 200 år efter Kristus til 700 år efter Kristus begyndte man at bruge en tragtformet brønd, der var foret med gammelt tømmer. Denne brønd kan følges mange år frem i tiden. Du kan se dele af brønden på museet.

År 7001000[redigér | redigér wikikode]

I den sene jernalder og i starten af vikingetiden sker der ingen ændringer i den måde, man arbejder med landbruget, men markerne ændrer sig. De blev nu aflange, i stedet for den mere firkantede form de tidligere havde haft.

En langt større ændring var dog måden bebyggelsen fungerede på. For første gang ser man, at bebyggelsen blev indrettet efter en plan. Husene lå nu ikke spredt i området, men blev lagt ved siden af hinanden på hver side af en gade, meget magen til den måde vi i dag kender en by. Det tyder på, at en stormand eller en konge har bestemt, at sådan skal bebyggelsen i Vorbasse se ud. Mange af husene blev flyttet over en længere afstand for at passe ind i den nye by-form.

Der havde også i de tidligere perioder af bebyggelsens liv været huse, som blev flyttet, men det var kun nogle få meter og ikke over lange afstande.

År 1000-1100[redigér | redigér wikikode]

Vi er nu i den periode, der hedder vikingetid.

Igen ændrede bebyggelsen sig. Ændringen bestod i, at bebyggelsen blev tre gange så stor, og markerne blev lagt ud i to grupper med helt ens størrelser. Også gårdene fik mere ens størrelser. Idéen med at lave marker og huse i samme størrelse, var for at en konge på den måde nemmere kunne udregne, hvor meget beboerne skulle betale til ham i skat.. Denne ensretning af størrelser tyder altså på, at Vorbasse-bebyggelsen nu hørte under en konge, der bestemte, hvordan bebyggelsen skulle se ud.

I denne periode blev hus og stald også delt. Nu boede man ikke længere med dyrene i den ene ende af huset. Dyrene fik en stald for sig selv.

Fra år 1100 – i dag[redigér | redigér wikikode]

Omkring år 1100 efter Kristus ændrede bebyggelsen form for sidste gang. Husene flyttede sig igen en smule og kom nu til at ligge der, hvor mange af husene ligger i Vorbasse i dag. Sådan som Vorbasse by ser ud i dag, har den altså set ud siden ca. år 1100.

Omfattende arkæologiske udgravninger i årene 1974-1987 viste en kontinuerlig bebyggelse inden for et begrænset område (ca. en kvadratkilometer) fra ca. Kristi fødsel (dvs. jernalder) og frem til tidlig middelalder, hvor byen fik sin nuværende placering.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Billund - Legolands udsigtstårn Stub
Denne artikel om geografi i Billund Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi