Wall Street-krakket

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Folkemængden foran New Yorks børs.

Wall Street-krakket begyndte torsdag d. 24. oktober 1929 (Sorte torsdag), da der på New Yorks børs i alt blev solgt 12 mio. aktier til faldende kurser. Krakket nåede sit højdepunkt tirsdag d. 29. oktober (Sorte tirsdag). Om torsdagen lykkedes det at stoppe faldet, ved at store investorer købte store mængder Blue-chip-aktier. Dette havde stoppet panikken i 1907. Denne gang fortsatte panikken næste mandag, hvor Dow Jones-indekset faldt 13 %. Tirsdag faldt aktierne yderligere 12 %. I samtlige stater brød økonomien sammen. Det var historiens største børsfald med hensyn til mængden af udbudte aktier, tabenes størrelse og antallet af ruinerede spekulanter. I oktober var kurserne raslet ned med 30% og måneden efter med 50 procent. Indekset fandt først sit lavpunkt d. 22. juli 1932. Det tog 25 år, inden indekset var oppe på sit niveau før krakket.[1]

Grunde til børskrakket[redigér | redigér wikikode]

Den korte forklaring på, hvorfor børsen krakkede den 29. oktober 1929, er, at investorerne mistede tilliden til, at deres aktier var noget værd, og så udbrød der panik, mens de søgte at sælge deres aktier som blev mindre og mindre værd. Aktierne repræsenterede værdier i virksomhederne, som var registreret på børsen i New York, men de værdier var oppustede og slet ikke så meget værd, som investorerne havde troet. Der var især tre grunde til, at krisen kunne opstå og til, at den kunne sprede sig så meget både geografisk og betydningsmæssigt.

USA som kapitaleksportør[redigér | redigér wikikode]

Allerede efter 1. Verdenskrig var USA blevet et førende industriland. Det var i stor stil sket ved at låne andre lande penge, som de brugte på at købe amerikanske industrivarer. USA havde også kontante interesser i, at Tyskland hurtigt ville blive i stand til at betale deres krigserstatninger. Disse krigserstatninger ville betyde, at pengene som Tyskland ville betale til Frankrig og England, ville komme videre til USA, som havde lånt store summer penge til England og Frankrig under 1. Verdenskrig.[2] Dermed var den vestlige verden fedtet ind i hinanden med store lån på tværs af landegrænserne. Dette bevirkede, at den økonomiske krise spredte sig meget hurtigere rundt om i verden, end den kunne have gjort bare 20 år tidligere.

Landbruget i problemer[redigér | redigér wikikode]

På grund af faldende fødevarepriser kunne de amerikanske landmænd ikke betale deres banklån, og banken overtog deres landbrugsejendomme. Banken kunne ikke sælge gårdene igen, og gik derfor også konkurs ”Indtil foråret 1933 havde 5000 banker måtte dreje nøglen om.” [3]

Det førte på den lange bane til, at mange lande lukkede sig om sig selv og indførte handelsrestriktioner, toldmure og massiv statslig styring af finansmarkederne.[4]

De brølende tyvere[redigér | redigér wikikode]

USA oplevede i 20erne en voldsom økonomisk vækst, og landet cementerede sin position som verdens rigeste [5]. Industriproduktionen blev næsten fordoblet i løbet af tyverne. Dette kom særligt til udtryk i bilindustrien. I 1919 var der 6 millioner biler i USA, i 1929 var tallet oppe på 26 millioner, svarende til en bil for hver femte amerikaner. Til sammenligning nåede Europa først op på samme antal i 1960erne.[5] Vandringen fra byen var allerede i gang, men bilen gjorde, at arbejdskraften blev mere bevægelig, og amerikanerne begyndte at flytte til forstaderne. Byggebranchen fik kronede dage, da disse mennesker havde brug for nye hjem. Selvtilliden var stor, og man tog børshandler som en god og sikker investering, der kunne gøre en til millionær på få uger på grund af de konstant stigende kurser. Mange interesserede sig ikke engang for den virksomhed, de investerede sig i, men var kun interesseret i at sælge med fortjeneste efter få måneder.[6] På grund af den store selvtillid valgte mange at låne penge til at investere eller ’spille på børsen’. Da krisen ramte, blev mange af lånene hjemkaldt, hvilket betød, at mange blev nødt til at sælge med store tab. USA manglede desperat penge, og kaldte deres lån i hjemland og udland tilbage. Det påvirkede, at nogle låner-lande også trak deres lån hjem, og sådan gik det over hele verden. Da de fleste penge var bundet i oppustede firmaværdier, fandtes der slet ikke nok penge, at hente hjem. Folk gik fra at være meget rige på papiret til at være fattige i realiteten.[7]

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Depressionen

Oversigt over Børskrakket og ‘Den store Depression’

[8]

Reaktioner[redigér | redigér wikikode]

New Deal[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: New Deal

I 1933 overtog Franklin D. Roosevelt præsidentembedet. Allerede under sin valgkamp havde han fremlagt en reform kaldet New Deal. En af de første handlinger var at lukke bankerne med henblik på at undersøge hvilke banker, der var ’sunde’ nok til at blive genåbnet. Dette blev også gjort indenfor landbrug og industri. Roosevelt opbyggede to store investeringsselskaber, hvis formål var at støtte landbruget, industrien og bankhandlen, men gøre det ud fra strenge krav til forretningerne om løn, indtjening og omkostninger. Samtidig blev der også brugt flere penge på offentlige beskæftigelsesarbejdere for at afhjælpe den arbejdsløshed, der var. Anden del af New Deal blev sat i værk i 1935. Den gik først og fremmest ud på sociale tryghedsreformer. Idéen med reformen var til dels at rette op på den forsømte lovgivning på området, men også at øge den indenlandske efterspørgsel, ved at borgerne fik flere penge mellem hænderne. Det debatteres stadig, hvorvidt New Deal ubetinget var en økonomisk succes. Der var ingen tvivl om, at de mennesker der kom ind under de sociale tryghedsordninger, oplevede dem som et fremskridt. Landbruget fik ligeledes bedre priser for sine produkter, og industrien kom i fremgang. [9]

Spor i eftertiden[redigér | redigér wikikode]

Flere af de administrative og regulative organisationer, som Roosevelt oprettede under New Deal, findes stadig i dag. Nogle endda under de samme navne. Organisationerne Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC), Federal Crop Insurance Corporation (FCIC), Federal Housing Administration (FHA), og Tennessee Valley Authority (TVA) findes stadig selvom de blev oprettet i 1930'erne. De mest kendte systemer, som stadig findes, er Social Security System og Securities and Exchange Commission (SEC). [10]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Modkraft. Wall Street krisen 1929 Wall Street krisen 1929 links om det store børskrak 25. oktober 1929 – ’Den Sorte Torsdag’ (på Modkraft.dk)
  2. Olesen, Thorsten B. m.fl. Den skrøbelige fred. Columbus 1989, Aarhus
  3. Olesen, Thorsten B. m.fl. Den skrøbelige fred. Columbus 1989, Aarhus. New Deal, side 198
  4. Olesen, Thorsten B. m.fl. Den skrøbelige fred. Columbus 1989, Aarhus. Wall Street og Verdenskrisen, side 197
  5. 5,0 5,1 Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750 til 1945. Systime 2001. Aarhus. Side 202
  6. Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750 til 1945. Systime 2001. Aarhus. Side 204
  7. Olesen, Thorsten B. m.fl. Den skrøbelige fred. Columbus 1989, Aarhus. Wall street og Verdenskrisen, side 195
  8. Borring, Ghita. 2003. Kronologisk oversigt over børskrakket og 'Den store Depression' http://www.faktalink.dk/titelliste/wall/wallkron
  9. Olesen, Thorsten B. m.fl. Den skrøbelige fred. Columbus 1989, Aarhus. Rosevelts New Deal, Side 200
  10. New deal wikiartikel, http://en.wikipedia.org/wiki/New_Deal

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Frederiksen, Peter m.fl. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750 til 1945. Systime 2001. Aarhus.
  • Olesen, Thorsten B. m.fl. Den skrøbelige fred. Columbus 1989, Aarhus
    • Roosevelts New Deal, Side 198
    • Wall street og Verdenskrisen, Side 197

Links[redigér | redigér wikikode]