Aktie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Aktiebrev for 100 Reichsmark udstedt af det tyske aktieselskab Josef Hoffmann & Söhne A.-G. i 1924.

En aktie er en andel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejer man alle aktierne, så ejer man også hele virksomheden. Ejer man 51%, er dette dog også typisk nok til at have bestemmende indflydelse i virksomheden. Det er i Danmark muligt at inddele aktierne i A- og B-aktier med forskellige rettigheder. Tilsvarende gælder i en række andre lande, der i varierende grad anerkender muligheden for præferenceaktier.

Aktiers pålydende værdi kan være et hvilket som helst beløb, men er typisk holdt i "runde" eller "halvrunde" tal, f.eks. 5, 10, 20, 50, 100 eller 1.000 kr. Aktiers kurs fortæller, hvor meget man skal betale for 1 aktie. Kursen på aktier kan svinge meget, da den er afhængig af, hvordan virksomheden klarer sig. Kursen fastsættes dagligt på fondsbørsen på basis af udbud og efterspørgsel efter aktien og kan derfor både påvirkes af fundamentale ændringer i virksomhedens forhold og af stemninger i aktiemarkedet, dvs. hos købere og sælgere af aktierne.

Aktier kan noteres på en børs, hvilket letter omsætningen for aktionærerne. NASDAQ OMX er den dominerende børs i Danmark. Her indgår de 20 mest omsatte aktier i OMXC20-indekset.

Aktiebrev, aktiebog og værdipapircentral[redigér | redigér wikikode]

Ejerskab af en aktie kan håndteres ved udstedelse af aktiebrev – et papir, som ejeren opbevarer – eller ved registrering i en aktiebog. Aktiebogen kan føres elektronisk.

Friaktier[redigér | redigér wikikode]

Et aktieselskab vil kunne konvertere reserver til aktiekapital ved udstedelse af friaktier. Friaktier kaldes også fondsaktier.

Aktionærerne bliver ikke rigere ved udstedelse af friaktierne, idet både disses ejerandel og virksomheden er uændrede. Den eneste reelle effekt er, at aktieselskabet afskæres fra at udlodde de reserver, som nu er konverteret til aktiekapital. Alligevel ses udstedelse af friaktier som et positivt signal, og en sådan fører ofte til kursstigninger.

Aktiehandel og værdi af aktier[redigér | redigér wikikode]

Risiko[redigér | redigér wikikode]

Man skelner mellem to former for risiko på aktier:

  • Idiosynkratisk risiko, som er den risiko, der knytter sig til den enkelte virksomhed (eller branche).
  • Aggregeret risiko, som er den form for risiko, der fordeler sig ligeligt på alle virksomheder, da det kan henføres til eksempelvis konjunktursvingninger og naturkatastrofer, som rammer alle lige hårdt.

Jf. denne skelnen vil aktieportoføljens risiko være mindre, desto flere aktier den indeholder. Små omkostninger ved handel gør dog, at det ikke kan betale sig at komme 100% af med den idiosynkratiske risiko.

Risikoprofil

Jo højere risikoen er, des større risikokopræmie kræver køber. Derfor presses kursen på risikofyldte aktier ned. Forskellen i risikokopræmier på diverse aktier afspejler altså forskellen i idiosynkratiske risici.

Aktiens værdi[redigér | redigér wikikode]

Der er stor diskussion af, hvordan man skal finde aktiers sande værdi. En ofte brugt metode er fundamental-analysen, hvor værdien af en akties ses som nutidsværdien af de forventede fremtidige udbytter. Ifølge denne hypotese skal man altså købe de aktier, hvor man selv forventer et større fremtidigt afkast, da disse aktier vil være undervurderet.

En anden diametral modsætning hertil, er hypotesen om de efficiente markeder, som siger, at aktiekursen er bestemt på baggrund af millioner af frit tilgængelige informationer, og det derfor ikke er muligt at snyde markedet og købe en undervurderet aktie. En konsekvens heraf er, at man lige så godt kan købe 20 tilfældige aktier, da den information, man bygger sine bevidste valg af aktier på, allerede vil være inkorporeret optimalt i prisen. Det følger også af denne teori, at udviklingen i aktiekurserne ikke kan vides på forhånd, da al information optages øjeblikkeligt i kursen, og det derfor kun er nye informationer, som kan forårsage ændringer i kursen.

Dette kaldes også DAKOLOS-teorien (De Andre Kan Også Læse Og Skrive-teorien).

Keynes syn på aktiemarkedet[redigér | redigér wikikode]

Den engelske økonom John Maynard Keynes mente, at aktiemarkedet slet ikke opførte sig så økonomisk set rationelt, som den gængse teori antog. Keynes sammenlignede aktiemarkedet med en skønhedskonkurrence, hvor det gjaldt om at gætte på, hvem flest synes var smukkest. Keynes sagde:

  • 1) Det gælder ikke om at pege på den person, man selv synes er smuk.
  • 2) Det gælder heller ikke om at pege på den person, gennemsnittet synes er smuk.
  • 3) Det gælder derimod om at pege på den person, som gennemsnittet tror, at gennemsnittet vil pege på.

Keynes giver altså hermed en forklaring på de spekulative bobler, som aktiemarkedet har oplevet gang på gang.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: