Tennessee Valley Authority

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tennessee Valley Authority
TVA logo
Virksomhedsform Regeringsejet uafhængig virksomhed
Grundlæggelse 1933
Hovedsæde(r) Knoxville, Tennessee, USA
Nøgleperson(er) Tom Kilgore (nuværende CEO)
Branche(r) Elselskab
Omsætning $9.244 mio. (2007)
Resultat $383 mio. (2007)
Aktiver $33.732 mio. (2007)
Egenkapital $2.804 mio. (2007)
Medarbejdere 11.584 (2008)
Hjemmeside(r) www.tva.gov

Tennessee Valley Authority (TVA) er en statsligt ejet virksomhed i USA, som blev oprettet ved en kongresbeslutning i maj 1933 for at skabe: sejlads, kontrol over floden, generere elektricitet og økonomisk udvikling i Tennessee dalen, et områder som i særlig grad var ramt af Depressionen i 1930'erne. TVA var ikke alene tænkt som et elselskab, men også som et regionalt økonomisk udviklingsagentur, der kunne bruge statslige eksperter og elektricitet til hurtigt at modernisere regionens økonomi og samfund.

TVA's embedsområde dækker det meste af Tennessee, dele af Alabama, Mississippi og Kentucky, samt mindre områder i Georgia, North Carolina og Virginia. Det er en politisk enhed med et område som en stor stat og med nogle statslige bemyndigelser (såsom ekspropriationsret, men i modsætning til en stat har den ingen borgere eller valgte ledere. Det var det første store regionale planlægningsagentur under den føderale regering og er stadig det største. Under ledelse af David Lilienthal ("Mr. TVA") blev agenturet en model for den amerikanske regerings indsats for at modernisere landbrugssamfund i den tredje verden.[1]

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Præsident Franklin Delano Roosevelt underskrev Tennessee Valley Authority loven, som skabte TVA den 18. maj 1933.

Som leverandør af elektrisk strøm fik agenturet autoritet til at indgå langsigtede (20 år) kontrakter om salg af strøm til regeringsagenturer og private, at bygge elledninger til områder, som ikke på anden vis var forsynet med strøm og til at fastlægge regler for detailsalg af strøm og distribution af strøm. TVA er således både en leverandør af strøm og en regelskabende instans.

I dag er TVA landets største offentlige elselskab, som leverer strøm til næsten 8,5 mio. kunder i Tennessee dalen. Det fungerer fortrinsvis som grossist indenfor elektricitet og sælger til 158 eldistrbutionsselskaber og 61 direkte betjente industrier og offentlige kunder. Strømmen kommer fra vandkraft, kulkraft, atomkraft, oliekraft og vindturbiner.

Præsident Franklin D. Roosevelt underskriver loven om TVA

I løbet af 1920'erne og under Depressionen i 1930'erne begyndte amerikanerne at støtte ideen om offentligt ejerskab til offentlige værker, især vandkraftværker. Konceptet med regeringsejede kraftværker, som sælger til offentligt ejede distributionsselskaber var kontroversielt, og er det stadig.[2]

Mange mente, at privatejede elselskaber tog for meget for strømmen, ikke benyttede rimelige forretningsmetoder og var genstand for misbrug fra deres ejeres side (holdingselskaber for offentlige værker) på kundernes bekostning. Under valgkampen til præsidentvalget i 1932 hævdede Roosevelt at private offentlige værker havde "selviske formål" og sagde: "Den føderale regering vil aldrig skille sig af med sin suverænitet eller med sin kontrol over kraftressourcerne mens jeg er præsident for De Forenede Stater". Ved at danne holdingselskaber for offentlige værker kontrollerede den private sektor 94 % af strømproduktionen i 1921, stort set uden regler. (Dette førte til Public Utility Holding Company Act of 1935 (PUHCA)). Mange private virksomheder i Tennessee dalen blev opkøbt af den føderale regering. Andre lukkede fordi de ikke kunne konkurrere med TVA. Der blev også vedtaget regulering for at forhindre konkurrence med TVA.

På den anden side var der økonomiske libertarianere som mente, at staten ikke skulle deltage i elsektoren, og frygtede at statsligt ejerskab ville føre til midbrug af hydroelektriske anlæg. TVA var et af de første statslige vandkraft agenturer, og i dag er de fleste af landets større vandkraftanlæg statsligt styrede. Andre forsøg på at skabe TVA lignende agenturer er slået fejl, såsom det foreslåede Columbia Valley Authority ved Columbia-floden.

Wilson Dam, færdiggjort i 1942, var den første dæmning under TVA's kontrol.

Regionale elforbrugere kan have fordel af billigere strøm leveret fra TVA's netværk af 29 vandkraftværker. Støtter af TVA bemærker imidlertid at agenturets styring af Tennessee flodsystemet uden statslige bevillinger sparer de statslige skatteydere millioner af dollars årligt. Modstandere, såsom Dean Russell i The TVA Idea, hævdede at udover at projektet er socialistisk skabte det et skjult tab ved at forhindre etableringen af "fabrikker og jobs, som ville være blevet skabt hvis regeringen havde tilladt skatteyderne at bruge deres penge som de ville". Forsvarer bemærker at TVA er yderst populær i Tennessee blandt såvel konservative som liberale, som Barry Goldwater opdagede det i 1964, da han foreslog at sælge TVA.[3]

USA's højesteret afgjorde, at TVA var i overensstemmelse med forfatningen i 1936. Højesteret bemærkede at regulering af handelen mellem stater omfatter regulering af floder og at kontrol over floder er nødvendig for at holde dem sejlbare. Krigsbemyndigelserne tillod også projektet. Påstanden, som blev bragt for domstolen var, at fremstilling af elektricitet var et biprodukt ved styring af sejlads og kontrol over floden og derfor måtte anses for at være indenfor de af forfatningen udstukne rammer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Meget af informationen her stammer fra http://www.tva.gov/abouttva/history.htm, en statslig hjemmeside og således i det offentlige rum.

1930'erne[redigér | redigér wikikode]

Tømrer på arbejde ved bygningen af Douglas dæmningen i det østlige Tennessee i 1942.

Selv efter standarden under Depressionen var Tennessee dalen i en sørlig forfatning i 1933. 30 % af befolkningen led af malaria, og indkomsten var kun $639 pr. år, hvoraf nogle familier overlevede på blot $100 om året. En stor del af jorden havde været dyrket for intensivt for længe, hvilket havde eroderet og udpint jorden. Høstudbytterne var faldet sammen med landbrugenes indtægter. De bedste tømmer var blevet skovet og yderligere 10 % af skovene blev afbrændt årligt. En stor del af befolkningen levede under forhold, der svarer til vore dages u-lande.

TVA blev skabt for at modernisere området ved brug af eksperter og elektricitet til at bekæmpe menneskelige og økonomiske problemer.[4] TVA udviklede kunstgødninger, underviste landmænd i metoder til at forbedre høstudbyttet og hjalp til med at genplante skove, styre skovbrande og forbedre levesteder for fisk og vildt. Den mest dramatiske ændring i livet i dalen kom med TVA-genereret strøm. Elektrisk lys og moderne bekvemmeligheder gjorde livet lettere og gårdene mere produktive. Elektricitet trak også industrier til regionen og skabte hård tiltrængte jobs.

Intet af dette var let. Bygningen af dæmningerne betød at mere end 15.000 familier måtte flytte. Det skabte utilfredshed og modstand mod TVA i nogle landsamfund. Mange lokale jordejere var skeptiske overfor regeringsagenturer; men TVA introducerede med held nye landbrugsmetoder i de traditionelle landbrugssamfund ved at blive en del af området og finde lokale fortalere.

En landmand i Tennessee ville ikke høre på råd fra en embedsmand i jakkesæt og slips, så TVA embedsmænd måtte finde lederne i lokalsamfundene og overbevise dem om at rotation mellem afgrøder og fornuftig brug af gødning kunne genskabe jordens frugtbarhed. Når først de havde overbevist lederne fulgte de andre efter.

Ved etableringen blev TVA placeret i Knoxville, Tennessee i den gamle føderale toldbygning på hjørnet af Clinch Avenue og Market Street. Bygningen er i dag et museum.[5]

Beskæftigelsespolitik[redigér | redigér wikikode]

De arbejdsløse blev ansat til at udføre naturgenopretning, økonomisk udvikling og sociale programmer, såsom etablering af biblioteker som betjente det omkringliggende område. Den professionelle stab i hovedkvarteret bestod af eksperter, der kom udefra. Arbejderne blev opdelt i de sædvanlige racemæssige og kønsmæssige skillelinjer i tiden. TVA antog nogle få sorte til pedeljobs. TVA anerkendte fagforeninger. De faglærte og ufaglærte arbejdere var i fagforening, et gennembrud i et område, som var kendt for virksomheder, der var fjendtlige overfor minearbejderes og tekstilarbejderes fagforeninger. Kvinder var udelukket var bygningsarbejde, selv om TVA's billige elektricitet tiltrak tekstilmåller som fortrinsvis ansatte kvinder.[6]

1940'erne[redigér | redigér wikikode]

Douglas dæmningen tidligt under bygningen i 1942.

Under 2. verdenskrig havde USA behov for aluminium til at bygge fly. Aluminiumsværker havde brug for enorme mængder elektricitet og til at levere strømmen gik TVA i gang med et af de største byggeprogrammer indenfor vandkraft, der nogensinde blev gennemført i USA. I starten af 1942 da byggeriet var på sit højeste var 12 vandkraftværker og et dampkraftværk under bygning på samme tid, og 28.000 var beskæftiget ved byggeriet. Det største projekt var Fontana dæmningen. Efter forhandlinger ledet af Harry Truman ("Jeg vil have aluminium. Jeg er ligeglad med om jeg får det fra Alcoa eller Al Capone."), købte TVA jorden fra Nantahala Power and Light, et fuldt ud ejet datterselskab af Alcoa, og byggede Fontana Dam.

Elektriciteten fra Fontana var tænkt anvendt i Alcoa fabrikker. Da vandkraftværket begyndte at generere strøm i begyndelsen af 1945 blev den brugt til et andet formål udover aluminiumsfremstilling. TVA leverede også en stor del af elektriciteten, der skulle bruges til berigelse af uran ved Oak Ridge, Tennessee, der skulle bruges i Manhattan-projektet.

1950'erne[redigér | redigér wikikode]

Ved krigens slutning havde TVA færdiggjort en 1.050 km lang kanal til skibsfart langs hele Tennessee floden, og var blevet landets største elektricitetsleverandør. Alligevel oversteg efterspørgslen efter elektricitet TVA's muligheder for at producere strøm fra vandkraft. Politisk indblanding forhindrede TVA i at få yderligere statslige bevillinger til at bygge kulfyrede kraftværker, så den bad om lov til at udstede obligationer. Kongressen vedtog en lov i 1959 om at gøre TVA selvfinansierende, og fra det tidspunkt betalte den selv sine regninger.

1960'erne[redigér | redigér wikikode]

1960'erne var en periode med aldrig før set økonomisk vækst i Tennessee dalen. Elektricitetspriserne var blandt de laveste i landet og forblev lave i takt med at TVA tog større og mere effektive enheder i brug. I forventning om at dalens behov for elektricitet ville blive ved med at vokse begyndte TVA at bygge atomkraftværker som en ny kilde til billig strøm. I løbet af dette tiår (og det følgende) var TVA i gang med det der indtil da var dets mest kontroversielle projekt – Tellico Dam Projektet. Projektet blev udtænkt i 1940'erne, men blev først færdigt i 1979.

1970'erne og 1980'erne[redigér | redigér wikikode]

Der skete betydelige ændringer i Tennessee dalens økonomi og nationens, som følge af oliekrisen i 1973 og stigende priser på brændstof senere i årtiet. Gennemsnitsprisen på el i Tennessee dalen steg til det femdobbelte fra begyndelsen af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne. I takt med at efterspørgslen efter el faldt og konstruktionspriserne steg valgte TVA at stoppe adskillige atomkraftværker i lighed med andre elselskaber rundt omkring i landet.

Marvin T. Runyon blev formand for Tennessee Valley Authority i januar 1988. Han havdede at skære ned i antallet af ledelsesniveauer, beskære de faste omkostninger med 30 %, opnå samlede besparelser og forbedret effektivitet for $1,8 mia. Han sagde at han bragte liv til atomkraftprogrammet og gennemførte en fastlåsning af priserne, som fortsatte i 10 år.

I 1970'erne gennemførtes det sidste og mest kontroversielle af TVA's store dæmnings/reservoir projekter, Tellico Dam.

1990'erne[redigér | redigér wikikode]

I takt med at elektricitetsindustrien bevægede sig i retning af restrukturering og deregulering begyndte TVA at forberede sig på konkurrence.

Det skar driftsomkostningerne ned med næsten $950 mio. om året, skar arbejdsstyrken ned til det halve, forøgede kapaciteten på sine elværker, stoppede bygning af atomkraftværker og udviklede en plan der skulle kunne klare energibehovet i Tennessee dalen indtil år 2020.

2000'erne[redigér | redigér wikikode]

Kort over TVA værker fra maj 2005rød: dæmning lilla: atomkraftværk orange: kul/naturgas

TVA har for nylig igen været i nyhederne for at skære ned i arbejdsstyrken og for at indlede nye kampagner, der skal forbedre dets image i offentligheden. Det har også fået ros fra organisationer, der går ind for atomkraft for sit arbejde på at genstarte en en reaktor på atomkraftværket Browns Ferry – Unit 1 (senere færdiggjort). I 2005 annoncerede TVA sin hensigt om at bygge en højtryksreaktor ved Bellefonte i Alabama (indsendte de nødvendige ansøgninger i november 2007), og i 2007 annoncerede det planer om at færdiggøre den ufærdige Unit 2 på Watts Bar. (TVA ejer og driver Browns Ferry, Sequoyah og Watts Bar atomkraftværkerne.)

I 2004 gennemførte TVA anbefalinger fra Reservoir Operations Study (ROS) om hvordan den skal drive Tennessee flodsystemet (det femtestørste flodsystem i landet).

Den 22. december 2008 brød en jordvold ved TVA's Kingston kulkraftværk sammen, hvilket resulterede i at 15 mio. m³ våd kulaske blev spredt ud over 120 ha land og ud i bifloder til Tennesseefloden[7]. Det selvejende Southern Alliance for Clean Energy planlægger med at sagsøge TVA for $165 mio. på vegne af beboere i området[8].

TVA værker[redigér | redigér wikikode]

TVA's kraftværker bestod i 2004 af en blanding af 11 kul og gasfyrede værker, 29 vandkraftværker og tre atomkraftværker (med fem reaktorer i drift og en på vej) samt seks gasturbineværker. TVA er en af de største producenter af elektricitet i USA og fungere som en regional netværks koordinator. Kul og oliekraftværker stod for 62 % af produktionen i 2005, atomkraft for 28 % og vandkraft for 10 %. [9] TVA's Watts Bar reaktor producerer tritium som et biprodukt for den amerikanske National Nuclear Security Administration, som bruger tritium i kernevåben.

Dæmninger og vandkraftværker[redigér | redigér wikikode]

Kul og gaskraftværker[redigér | redigér wikikode]

Kul-fyrede kraftværker
Gas turbiner

Atomkraftværker[redigér | redigér wikikode]

Det opgivne atomkraftværk ved Bellefonte

TVA gik i gang med et meget ambitiøst program for bygning af atomreaktorer i 1970'erne. I øjeblikket omfatter TVA's atomkraftværker Browns Ferry, Sequoyah og Watts Bar.

Der var adskillige værker som var planlagt eller forskellige grader af færdiggørelse inden de blev stoppet og senere opgivet. De opgivne atomkraftværker omfatter Phipps Bend, Bellefonte, Hartsville, Yellow Creek og Clinch River Breeder Reactor.

Fællesanlæg[redigér | redigér wikikode]

TVA hjælper også Alcoa's Tapoco/APGI med at regulere adskillige anlæg herunder Calderwood, Cheoah, Chilhowee og Santeetlah dæmningerne.

Vedvarende energi[redigér | redigér wikikode]

TVA driver adskillige mindre anlæg, som genererer energi fra vedvarende kilder udover vandkraft. Disse omfatter:[10][11][12][13][14]

Solkraftværker
Vindmøller

Ved Buffalo Mountain i Oliver Springs, Tennessee, driver TVA tre vindmøller med en samlet effekt på 2 MW og køber strøm fra yderligere 15 vindmøller som ejes af Invenergy og har en samlet effekt på 27 MW.

Metan fra affald

Metangas fra et spillevandsanlæg i Memphis afbrændes i Allen Fossil Plant, hvilket svarer til en effekt på 4 MW.

Administration[redigér | redigér wikikode]

TVA's nuværende hovedkvarter ligger i centrum af Knoxville og der er store administrationsbygninger i Chattanooga og Nashville, Tennessee samt Muscle Shoals, Alabama.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

TVA blev af New Deal politikere udråbt til ikke blot at være et succesfuldt økonomisk udviklingsprogram i et kriseramt område, men også en demokratisk samfundsopbyggende indsats i udlandet, på grund af dens påståede involvering af græsrødderne som fremhævet af direktør David Lilienthal. TVA var kontroversielt i 1930'erne Historikeren Thomas McCraw konkluderer (1971 p 157) at Roosevelt "reddede kraftværksindustrien fra sit eget misbrug"; men "han kunne have gjort det med betydelig mindre agitation og ond vilje." New Dealers håbede på at bygge adskillige andre TVA-er rundt omkring i landet, men blev besejret af Wendell Willkie og den konservative koalision i Kongressen. TVA modellen erstattede ikke de mere afgrænsede vand-programmer under Bureau of Reclamation og Army Corps of Engineers. Stats-fokuserede teoretikere hævder at reformatorerne formentlig har lettest ved at få succes i perioder som i New Deal æraen, når de er understøttet af en demokratisk politik og når de dominerer Kongressen og regeringen. Det har imidlertid vist sig[15] at ved flod-politik havde styrken af modstandernerne også betydning. TVA lovem blev vedtaget i 1933 fordi reformatorer som Norris behændigt koordinerede handlinger på mulige punkter hvor den kunne gå i stå og svækkede den allerede desorganiserede elselskabs lobby (Hubbard 1961). I 1936 derimod, efter at have omgrupperet sig, drog modstandere blandt flod-lobbyen og den konservative koalision fordel af New Deal politikernes ønske om offentligt forbrug ved at forøge ingeniørkorpsets program for kontrol med floderne. De hjalp også med til at afværge yderligere TVA lignende projekter, det mest lovende af New Deal programmerne indenfor vandområdet.

Ronald Reagan blev fyret af General Electric for at kritisere TVA.

Da Demokraterne efter 1945 udråbte TVA til at være model for lande i Den tredje verden hævdede konservative kritikere at det var et topstyret, centraliseret, teknokratisk projekt, som udelukkede lokale og gjorde det på en ufølsom måde. Når TVA blev anvendt som model for moderniseringsprogrammer i forskellige dele af Den tredje verden under Den kolde krig såsom i Mekong deltaet i Vietnam førte dets fiasko til et tilbageslag i form af kynisme overfor moderniseringsprogrammer som har varet ved.[1]

Den daværende filmstjerne Ronald Reagan var gået over til TV som programvært og hyppig optrædende for General Electric Theater i 1954. Reagan blev senere fyret af General Electric i 1962 som reaktion på at han offentlig omtalte TVA (TVA var en stor kunde for GE turbiner) som et af problemerne med "big government".[16] Reagan gentog senere sin kritik ved Republikanernes partikonvent i 1964 i sin tale "A Time for Choosing"[17]:

En sådan der anses for at være hævet over kritik, hellig som moderskabet, er TVA. Dette program startede som et projekt til at kontrollere oversvømmelser fra floden, som Tennesee flodsletten fra tid til anden blev ødelagt af. Hærens ingeniørkorps satte sig for at løse problemet. De sagde at det var muligt at en gang i løbet af 500 år ville der indtræffe en oversvømmelse, som ville dække 2.400 km². Nå, det klarede ingeniørerne. De lavede en permanent så, som dækkede en 4.000 km². Det løste problemet med oversvømmelser, men den årlige rente på TVA's gæld er fem gange så stor som de årlige oversvømmelsesskader, de forsøgte at forhindre. Naturligvis vil De pointere, at TVA får elektrisk strøm fra det opdæmmede vand, og det er sandt, men i dag er 85 % af TVA's elektricitet frembragt i kulkraftværker. Nu vil De måske indvende, at jeg overser de sejlbare vandveje, som blev skabt, som gjorde billig trafik med pramme mulig, men hovedparten af den fragt som sejles på vandvejen er kul, der fragtes til TVA's kulkraftværker, og omkostningerne ved at vedligeholde kanalen hvert år ville betale for fragt af alt kullet ved jernbane og der ville endda blive penge til overs.

Den PR som Reagan fik fra sin tale brolagde vejen for at han kunne blive valgt som guvernør i California i 1966.[18]

Den 22. december 2008 flød aske fra Kingston Fossil Plant ud i bifloder til Tennesseefloden ved Kingston, Tennessee som følge af et digebrud. Kentucky Sierra Club kaldte ulykken for den "værste miljøulykke siden Tjernobyl" [19]

TVA i den folkelige kultur[redigér | redigér wikikode]

I 1930'erne inspirerede bygningen af Norris Dam og de forandringer den bragte med sig til området film, bøger, teaterstykker og sange. Sange fra byggeperioden udtrykker sjældent entusiasme for dæmningsprojektet. Langt flere fordømmer TVA for de tab det påførte lokale landmænd.[20]

TVA er stadig et emne i den folkelige kultur:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 David Ekbladh, "Mr. TVA: Grass-Roots Development, David Lilienthal, and the Rise and Fall of the Tennessee Valley Authority as a Symbol for U.S. Overseas Development, 1933–1973" Diplomatic History Summer 2002 Vol. 26 Issue 3 pp 335-374
  2. Hubbard, pp. 5-27
  3. Rick Perlstein, Before the Storm: Barry Goldwater and the Unmaking of the American Consensus (2001) p. 226
  4. Bruce J. Schulman, Policy, Economic Development, and the Transformation of the South, 1938-1980, 1991 p. 183 ff;
  5. East Tennessee Historical Society:ETHS home
  6. Jennifer Long; "Government Job Creation Programs-Lessons from the 1930s and 1940s" Journal of Economic Issues. Volume: 33. Issue: 4. 1999. pp 903+ on TVA in Knoxville
  7. Metal Levels Found High in Tributary After Spill – NYTimes.com
  8. $165M TVA lawsuit could get bigger – Oak Ridge, TN – The Oak Ridger
  9. TVA: TVA Power Facts
  10. TVA in Kentucky, TVA website, accessed January 9, 2009
  11. TVA in Tennessee, TVA website, accessed January 9, 2009
  12. TVA in Alabama, TVA website, hentet 9. januar 2009
  13. TVA in Mississippi, TVA website, hentet 9. januar 2009
  14. TVA in Virginia, TVA website, hentet 9. januar 2009
  15. O'Neill, Karen M. "Why the TVA Remains Unique: Interest Groups and the Defeat of New Deal River Planning." Rural Sociology 2002 67(2): 163-182. ISSN 0036-0112
  16. PBS Newshour Reagan biography
  17. "A Time for Choosing" (The Speech – October 27, 1964)
  18. "Ronald Reagan" (HTML). PBS. http://www.pbs.org/newshour/biography_pages/reagan/biography.html. Hentet 2007-11-27. 
  19. qxd
  20. Bob Fulcher, "The Songs of Norris Dam", The Tennessee Conservationist, July 2000.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Richard A. Colignon. Power Plays: Critical Events in the Institutionalism of the Tennessee Valley Authority (1997)
  • Creese, Walter L. TVA's Public Planning: The Vision, the Reality. U. of Tennessee Press, 1990. stresses utopian goals
  • Erwin C. Hargrove and Paul H. Conkin, eds. TVA Fifty Years of Grass-Roots Bureaucracy (1963)
  • Erwin E. Hargrove, Prisoner of Myth: The Leadership of the Tennessee Valley Authority, 1933-1990 (1994)
  • Preston J. Hubbard, Origins of the TVA: The Muscle Shoals Controversy, 1920-1932 Vanderbilt University Press, 1961
  • David Lilienthal. TVA: Democracy on the March (1944) promoted TVA for cheap power, grassroots regional democracy, environmental conservation, and the peaceful use of energy. Called it model for rest of USA and Europe.
  • Michael J. McDonald and John Muldowny. TVA and the Dispossessed: The Resettlement of Population in the Norris Dam (1982), highly critical of TVA
  • Thomas K McCraw. TVA and the power fight, 1933-1939 (1971)* Arthur E. Morgan. The Making of the TVA (1974) by its first chairman
  • Steven M. Neuse. "TVA at Age Fifty- Reflections and Retrospect" Public Administration Review, Vol. 43, No. 6 (Nov. – Dec., 1983) , pp. 491-499 online at JSTOR
  • Steve M. Neuse. David E. Lilienthal: The Journey of an American Liberal (1996).
  • Russell, Dean. The TVA Idea, The Foundation for Economic Education, Irving-On-Hudson, New York, 1949.
  • Philip Selznick. TVA and the Grass Roots: A Study in the Sociology of Formal Organization (1949)
  • Edward Shapiro. "The Southern Agrarians and the Tennessee Valley Authority," American Quarterly, Vol. 22, No. 4. (Winter, 1970), pp. 791-806. online at JSTOR viser at disse konservative støtter TVA som modvægt til store nordlige virksomheder

Eksterne kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: