Walther von Brauchitsch

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Walther von Brauchitsch
4. oktober 1881 - 18. oktober 1948
Feltmarskal Walther von Brauchitsch
Feltmarskal Walther von Brauchitsch
Fødested Berlin, Tyskland
Dødssted Hamburg, Tyskland
Troskab Tyskland
Tjenestetid 1900-1941
Rang Feltmarskal
Militære slag 1. Verdenskrig
2. Verdenskrig
Udmærkelser Michael den Tapres orden (Rum.)

Jernkorsets Ridderkors

Heinrich Alfred Hermann Walther von Brauchitsch (4. oktober 188118. oktober 1948[1][2]) var en adelig tysk feltmarskal og øverstkommanderende for den tyske hær i de første år af 2. Verdenskrig.

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Brauchitsch blev født i Berlin som femte søn af en kavalerigeneral. Han gik på Berlins bedste skole, Französisches Gymnasium. Brauchitsch blev udnævnt til officer i den preussiske garde i 1900. Han var en fremragende officer. Inden 1. Verdenskrig blev han udpeget til den prestigefyldte generalstab. Han giftede sig også med Elizabeth von Karstedt, en fabelagtig rig arving til 120.000 ha jord i Pommern.

Wehrmacht[redigér | redigér wikikode]

I 1933 kom Adolf Hitler og nazistpartiet til magten og begyndte at udvide militæret. Brauchitsch blev udnævnt til leder af militærdistriktet Østpreussen. Hans speciale var artilleri. I 1937 blev han leder af 4. Armegruppe.

Som mange andre tyske generaler var Brauchitsch modstander af mange ting i det nazistiske system, men han var også tilhænger af nazisternes politik om genoprustning og var blændet af Hitlers personlighed. I 1938 forlod Brauchitsch sin kone Elizabeth efter 28 år. Han ville gifte sig med Charlotte Rüffer (senere gift Schmidt), den smukke unge datter af en dommer i Schlesien, og ivrig beundrer af nazisterne. Hitler så bort fra sin sædvanlige antipati mod skilsmisser og opmuntrede von Brauchitsch til at blive skilt og gift igen. Hitler lånte ham endda 80.000 rigsmark, som han manglede, da familiens formue tilhørte hans kone. I samme måned blev Brauchitsch udnævnt til øverstkommanderende for hæren efter general Werner von Fritsch, som var blevet afskediget efter falske anklager om homoseksualitet.

Brauchitsch var utilfreds med SS' stigende mangt, og mente at de forsøgte at overtage hærens opgaver som landets væbnede styrker. Han skændtes med Erich Koch, distrikslederen (Gauleiter) i Østpreussen, og Adolf Hitler måtte løse konflikten mellem dem.

I lighed med general Ludwig Beck, var Brauchitsch modstander af Hitlers annektering af Østrig (Anschluss) og Tjekkoslovakiet (se Fall Grün), selv om han ikke gik imod Hitlers krigsplaner. Han gjorde intet, da Beck bedte ham om at overtale hele generalstaben om a træde tilbage hvis Hitler fortsatte med sin invasion af Tjekkoslovakiet.

I september 1938 begyndte en gruppe officerer at konspirere mod Hitler og forsøgte gentagne gange at overtale Brauchitsch til, som hærens øverstkommanderende, at lede det forventede kup, men det eneste tilsagn han gav dem var: "Jeg vil ikke foretage mig noget, men jeg vil ikke stoppe andre fra at handle". Efter at kupforsøget i 1938 var brudt sammen, ignorerede Brauchitsch alle senere appeller fra Beck og de andre konspiratorer om at bruge hæren til at afsætte Hitler inden Tyskland blev kastet ud i en verdenskrig.

2. Verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Den 5. november 1939 forberedte hærens generalstab et memorandum med det formål at anbefale at man undlod et angreb mod Vestmagterne i dette efterår. Brauchitsch accepterede tøvende at læse dokumentet op for Hitler. Dokumentets anbefalinger videregav ikke uenigheden indenfor generalstaben, som var urolig over at deres planlægning og gennemførelse af felttoget i Polen var blevet påvirket ned til regimentsniveau. Mere generelt var generalstaben urolig over hærens stilling som statens primære magtudøver, efter at Hitler var kommet til magten. Det blev overladt til Brauchitsch at give udtryk for denne uro, hvilket han gjorde, i det han sagde, at "OKH ville være taknemmelig for en forståelse af at den, og den alene var ansvarlig for gennemførelsen af fremtidige felttog". Forslaget blev modtaget med "en isnende stilhed", hvorefter Brauchitsch fortsatte med at beklage sig over at "den aggressive ånd i det tyske infanteri var sørgeligt under standarden fra 1. Verdenskrig ... [der havde været] visse symptomer på lydighedsnægtelse i stil med dem i 1917-18". Hitler svarede med et voldsomt raseri, hvor han beskyldte både generalstaben og Brauchitsch personligt for manglende loyalitet, fejhed, sabotage og defaitisme. Lederen af hærens generalstab, Franz Halder, sp, var hovedmanden bag memorandummet, skrev at optrinnet var "yderst grimt og ubehageligt". Han vendte tilbage til hovedkvarteret i Zossen hvor "han ankom i så dårlig forfatning, at han i starten kun kunne give en noget usammenhængende gengivelse af forløbet". Hitler indkaldte derpå til et møde med generalstaben for at erklære, at han ville knuse de Vestallierede i løbet af et år. Han svor også at ville "ødelægge ånden fra Zossen" – en trussel som fyldte Halder med panik i en grad, så han tvang konspiratorerne til at opgive deres anden planlagte kupforsøg.

Brauchitsch blev udnævnt til feltmarskal i 1940 og var en nøgleperson i Hitlers blitzkrieg på Vestfronten, og lavede ændringer i den oprindelige plan om krigen mod Frankrig. Efter at Frankrig var blevet erobret, planlagdes operation Seelöwe (invasionen af Storbritannien). Var den lykkedes var det Hitlers plan at give Brauchitsch magten over den nye erobring.[3] Luftwaffe kunne imidlertid ikke etablere det nødvendige luftherredømme, og planen blev opgivet.

Da Tyskland vendte sig mod øst og invaderede Sovjetunionen i 1941, indebar hærens manglende erobring af Moskva Hitlers fjendskab. Tingene gik yderligere ned ad bakke for Brauchitsch da han fik et alvorligt hjertetilfælde, og Hitler afskedigede ham den 19. december. Brauchitsch tilbragte de sidste tre år af krigen i Tři Trubky jagthytten i Brdy bjergene sydvest for Prag.

Død[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen blev Brauchitsch arresteret og tiltalt for krigsforbrydelser, men døde i Hamburg i 1948 inden retssagen.[4]

Brauchitsch var onkel for Manfred von Brauchitsch, en Mercedes-Benz "Silver Arrow" Grand Prix kører i 1930'erne. Brauchitsch var en stor beundrer af feltmarskal von Moltke og plejede at besøge hans tidligere kontor, som senere var blevet omdannet til et museum.

References[redigér | redigér wikikode]

  1. Oxford Companion to the Second World War (paperback udg.). Oxford University Press. 2005. ISBN 0-1928-0666-1. 
  2. "Britannica entry on Von Brauchitsch". http://deskreference.britannica.com/ebc/article-9357957. Hentet 2007-01-07. 
  3. History Channels udsendelse Hitler's Britain
  4. "Island farm site". http://www.islandfarm.fsnet.co.uk/Generalfeldmarschall%20Walther%20von%20Brauchitsch.htm. Hentet 2007-01-06. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: