Karl Dönitz
| Karl Dönitz | |
|---|---|
| Karl Dönitz | |
| Tysklands rigspræsident | |
| Embedsperiode 30. april 1945 – 23. maj 1945 |
|
| Kansler | Joseph Goebbels Lutz Graf Schwerin von Krosigk (som ledende minister) |
| Foregående | Adolf Hitler (Führer und Reichskanzler) |
| Efterfulgt af | Det besatte Tyskland |
| Militærtid | |
| Troskab | Tyske Kejserrige (1910-1918) Weimarrepublikken (1920-1933) Nazi-Tyskland (1933-1945) |
| Værn | Kaiserliche Marine Reichsmarine Kriegsmarine |
| Rang | Großadmiral Storadmiral |
| Slag/krige | 1. verdenskrig 2. verdenskrig |
| Udmærkelser | Ubåd-krigsmærket Jernkorset af 1. klasse Jernkorsets Ridderkors med egeløv |
Karl Dönitz (16. september 1891 - 24. december 1980) var en tysk storadmiral for den tyske flåde og statsmand.
[redigér] Biografi
Karl Dönitz blev født nær Berlin i byen Grünau i 1891 som søn af en ingeniør. I 1910 fik den 19-årige Dönitz sin studentereksamen fra gymnasiet i Weimar. Samme år meldte han sig i marinen. Tre år senere blev han forfremmet til løjtnant og igen tre år senere til premierløjtnant (Oberleutnant). Han gjorde tjeneste i den tyske ubådsflåde under 1. verdenskrig.
I 1923 begyndte den 32-årige Dönitz at uddanne sig på admiralskolen, men der gik stadig over ti år, før han fik kontakt til Hitler. I 1935 overtog Dönitz den tyske ubådsflåde og ledede den frem til 1945. Han var hovedmanden bag de succesrige ubådstaktikker, deriblandt ulvekobler, som blev anvendt i 1940-1943 mod allierede konvojer i Atlanten. Han blev husket som en leder, der havde kontakt med hver eneste skibschef på de enkelte ubåde. Han blev den 31. januar 1943 øverstkommanderende for hele den tyske flåde som storadmiral (Großadmiral), da han efterfulgte Erich Raeder.
Hitler udpegede i sit politiske testamente Dönitz som sin efterfølger. Han fungerede efter Hitlers selvmord 30. april 1945 som Tysklands rigspræsident med greve Johann Ludwig Graf Schwerin von Krosigk som ledende minister fra 1. maj 1945 til Tysklands endelige overgivelse 8. maj 1945. Formelt fungerede han som statsoverhoved, indtil han sammen med sin regering blev taget til fange af britiske tropper den 23. maj 1945 på marineskolen Mørvig ved Flensborg.
Hans korte indsats som Tysklands leder koncentreredes om at sikre, at de tyske tropper overgav sig til amerikanske og britiske styrker, fordi tyskerne - med rette - frygtede, at de i fangenskab i Stalins Sovjetunionen ville gå en højst usikker skæbne i møde.
Under Nürnbergprocessen blev han anklaget og dømt ud fra følgende anklagepunkter:
- Forbrydelser mod freden.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
- Krigsforbrydelser.
Han fik 10 års fængsel i Spandau. Han blev løsladt i 1956. Han havde ikke medvirket i holocaust, men ført den krig, som han blev beordret til. Desuden havde han aldrig været medlem af det nationalsocialistiske parti NSDAP.
I 1968 skrev han en bog, der fortalte om tiden under Hitlers styre. Dönitz accepterede aldrig sin dom. Han døde juleaften 1980 i en alder af 89 år.
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Karl Dönitz
| Militær | ||
|---|---|---|
| Foregående: Erich Raeder |
Øverstkommanderende for Kriegsmarine 1943 - 1945 |
Efterfølgende: Hans-Georg von Friedeburg |
| Politik | ||
| Foregående: Adolf Hitler (Führer und Reichskanzler) |
Tysklands rigspræsident 1945 |
Efterfølgende: Det besatte Tyskland Senere Øst- og Vesttyskland i 1949 Vesttyskland: Theodor Heuss Østtyskland: Wilhelm Pieck |
| Priser | ||
| Foregående: Hein ter Poorten |
Forsiden af Time Magazine 2. februar 1942 |
Efterfølgende: Robert A. Lovett |
| Foregående: Kenneth Arthur Noel Anderson |
Forsiden af Time Magazine 10. maj 1943 |
Efterfølgende: Harold L. George |
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
|||||||||||||||||