Wikipedia:Sletningsforslag/Aarhus Football Club

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad er egentlig Aarhus Football Club? Artiklens historik gør ikke nogen klogere. Det er formentlig AGF Fodbold der er tænkt på (er et par steder på nettet på udenlandske websites benævnt Aarhus FC), men det er ikke en benyttet betegnelse i Danmark. Jeg kan se, at Aarhus FC er benyttet i en skabelon, så der er mange indgående links til denne side, men det gør det ikke mere klart, hvilken fodboldklub, der er tænkt på. Aarhus Fremad (eller de andre Aarhus-klubber er det næppe). Det er noget rod. Derfor: slet, eller det må afklares, hvilken klub, der kalder sig Aarhus FC. --Pugilist (diskussion)

De hed FC Århus i 1999-2003 (og tabte bl.a. til ManU med fem mål under det navn), men det berettiger ikke artiklen Aarhus Football Club. --Pugilist (diskussion) 27. feb 2016, 22:58 (CET)

I har over 300 der ikke er notable jf. skabelonen. Måske tiden skulle bruges på noget mere indlysende, end denne som blot skal redirectes. Hvorfor ikke starte med at slette 250 åbenlyse. (eller er kvantitet bedre her, hvor der hverken er kvanti- eller kvalitet). Dybt suk. Royal Export 27. feb 2016, 23:55 (CET)

Er det særligt indlysende, hvortil der skal redirectes ? Hvis det er indlysende, hører jeg gerne din mening. Hvis der er andre problemstillinger, som du finder mere relevante, er dette helt fint. I så fald kan du koncentrere dig om disse, og så dybt sukkende overlade denne diskussion til andre. --Pugilist (diskussion) 28. feb 2016, 00:24 (CET)
Man skal ikke være ansat ved Google, eller super nørd i fodbold, for at kende historien om denne ligegyldige flertydige side. Men den er selvfølgelig nemmere at forholde sig til, end de mange hundrede andre, rigtige sider! Som mine kollegaer siger: "Det er sølle". Royal Export
Din adfærd minder om trolling. Skru ned for det. Har du noget fornuftigt at bidrage med, er du naturligvis velkommen. Jeg kan se at du tidligere er blevet blokeret for at lade følelserne løbe af med dig. Pugilist (diskussion) 28. feb 2016, 00:48 (CET)

Jeg ved ikke hvad trolling er eller om jer er blokeret. Men dette er det eneste sted hvor man bruger tid på noget, som ingen normalt fungerende bruger tid på. Læs nu hvad du laver, i stedet for alt jeres proces snak. Prøv med kvalitet! Så få laver det her. Tænk: hvor mange mennesker kalder AGF for Aarhus FC, og vil det nogensinde komme til at ske.... Tænke tænke tænke, sund fornuft, 3 sekunders søgning... Tænke tænke tænke. Nej, vi laver da et udvalg som kan bruge tid på svaret. Nemt nemt, men det er sølle. Royal Export

Én af jer skal på kursus i almindelig omgangstone, I andre skal på Google-kursus. Via denne side fandt jeg frem til denne, denne og denne. Nogen med indblik i århusiansk fodboldhistorie bør se på emnet. --Palnatoke (diskussion) 28. feb 2016, 09:35 (CET)
Jeg tog emnet op på Facebook, og Bruger:TBA fandt et afsnit på AarhusWiki's artikel om AGF: http://aarhuswiki.dk/wiki/AGF_Fodbold#.C3.85rhus_Fodbold_Club . AarhusWiki er under CCBY, så teksten kan genbruges direkte, men den bør naturligvis omskrives. --Palnatoke (diskussion) 28. feb 2016, 10:40 (CET)
AFC er tilsyneladende et mislykket klubforsøg fra 1930'erne, og i dag forskellige misforståede oversættelser til engelske sider om AGF. - Nico (diskussion) 28. feb 2016, 10:57 (CET)
Se, der er jo den positive side af Wikipedia: At bidragsydere i fællesskab kan samle information, forbedre artiklerne og udrede eventuelle vildskud. Den mindre positive side er de generelle uforskammetheder man som bruger skal høre på fra mere eller mindre erfarne brugere. --Pugilist (diskussion) 28. feb 2016, 13:09 (CET)
Bruger:Froztbyte udvidede i 2012 Skabelon:Jyllandsserien med links til de tidligere deltagere i Jyllandsserien, herunder Aarhus Fodbold Club
Jeg ved ikke om Bruger:Patchfinder har baseret artikelflytningen til Aarhus Football Club på andet end sprog- og mavefornemmelse? --Palnatoke (diskussion) 28. feb 2016, 15:35 (CET)
Min artikelflytning i sin tid var baseret på en googlesøgning med tvetydige resultater, hvorfor min mavefornemmelse sagde mig, at det måtte være et kaldenavn. Med de nye oplysninger bør artiklen flyttes tilbage igen og gerne ændres til en omdirigering til Århus 1900, som klubben sidenhen fusionerede med. --Patchfinder (diskussion) 29. feb 2016, 19:33 (CET)
  • Slet Hvordan kan et ikke-eksisterende navn være flertydigt? Artiklen har ingen berettigelse. --Madglad (diskussion) 17. mar 2016, 05:05 (CET)
Konklusion:
Det ser ud til at der rent faktisk kan være materiale til en anstændig artikel, men at der er behov for at undersøge emnet nærmere, så jeg vælger at konkludere at vi beholder den i håbet om at der arbejdes videre med nogle af de oplysninger der er kommet frem ovenfor. Folk opfordres i øvrigt til at holde en god tone. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 10. apr 2016, 21:56 (CEST)

På trods af flere kloge hoveders skarpe analyser om, hvor simpelt dette var skruet sammen, endte det uden en egentlig konklusion og en fejlagtig flertydigside. Som Nico var inde på var der tilsyneladende en klub med dette navn i 30'erne og artiklen reflekterer nu dette. --Pugilist (diskussion) 25. jul 2016, 22:32 (CEST)