Wild Bill Hickok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wild Bill Hickok
Wild Bill Hickok sepia.png
Fulde navn {{{fuldenavn}}}
Født James Butler Hickok
27. maj 1837(1837-05-27)
Fødested Troy Grove, Illinois i USA
Pseudonym(er)
Død 2. august 1876 (39 år)
Dødssted Deadwood, dav. Dakota Territoriet i USA
Begravet Mount Moriah Cemetery (Deadwood)[1]
Nationalitet USA Amerikaner
Bosat
Uddannelse
Profession
Politisk parti {{{politiskparti}}}
Religion {{{religion}}}
Titel
Berømt for
Kendt for
Forældre William Alonzo Hickok og Polly Butler
Ægtefælle
Børn

James Butler Hickok, bedre kendt som Wild Bill Hickok (født 27. maj 1837 i Troy Grove i Illinois i USA, skudt 2. august 1876 i Deadwood i South Dakota) var en amerikansk revolvermand og sheriff i Det Vilde Vesten. Hans forældre var William Alonzo Hickok (1801-1852) og Polly Butler (1804-1878).

Firmaet Russell, Majors and Waddell ansatte ham i 1859. I egenskab af at være ansat i firmaet blev han involveret i McCanless-affæren. Firmaet havde købt jord fra David McCanless uden at klare afdragene. McCanless forsøgte forgæves at inddrive gælden. Hvad som skete under en hed konfrontation ved firmaets hovedkvarter (i 1861) er uklart på grund af modstridende vidneforklaringer, men McCanless døde i hvertfald. Wild Bill blev frikendt ved retssagen.

Under borgerkrigen kæmpede han på Nordstaternes side. Opgaverne varierede, men han var ofte vognfører og detektiv. Hans indsats under krigen kombineret med duellen med David Tutt kan have bidraget til hans ry. Kavalerikaptajn Albert Barritz, der arresterede ham, vidnede til Bills fordel.

I 1866 blev han spejder i hæren og var det mere eller mindre til slutningen af 1869. I den periode blev lærte han general Custer at kende, som for øvrigt gav ham en hæderlig omtale i selvbiografien My Life on the Plains (1874).

Fra 1869 fungerede han som sheriff i Hays City, et arbejde han gjorde godt. Alligevel tabte han sheriffvalget i november 1869. Den følgende tid arbejdede han som deputy U.S. marshall (et job han også havde haft tidligere). Den 17. juli 1870 var han i Hays City og blev indblandet i et sammenstød med fulde kavalerister. Da dræbte han John Kile.

Borgmester Joseph G. McCoy udnævnte ham til marshall i Abilene (en by som texanerne førte kvæg til før det blev sendt med jernbane vestover) den 15. april 1871. Han gjorde et godt job der, men texanerne var efter 1872-sæsonen uønsket i byen og dermed forsvandt meget af hans arbejdsgrundlag.

Fra 1872 til 1874 var han med i «Buffalo Bill's Wild West Show», men han trivedes ikke med det. Da han vendte tilbage til det virkelige vesten er det uklart, hvad han gjorde fra 1874 til 5. marts 1876, da dette ikke er dokumenteret særlig meget.

Den 5. marts 1876 giftede han sig med Agnes Lake Thatcher, som han havde mødt første gang i 1871.

Det kan for i øvrigt nævnes at Wild Bill ikke havde noget nært forhold til Calamity Jane. De er nu begravet på den samme kirkegård, men det er en nærhed som de ikke havde noget i det virkelige liv. Sagen var den at Calamity forsøgte at få folk til at tro det (vennerne ændrede blandt andet hendes dødsdato fra 1. august 1903 til 2. august 1903).

Han drog til gulgraverbyen Deadwood for at prøve lykken. Under et pokerspil den 2. august 1876 blev han skudt i baghovedet af Jack McCall. McCall blev utroligt nok frikendt i den første sag, men blev dømt til døden af den føderale domstol i Yankton (Dakota). Henrettelsen skete den 1. marts 1877. Hvorfor han dræbte Hickok er delvist uklart.

En af teorierne går på, at Wild Bill nogle dage før sin død skulle have deltaget i et poker spil, hvor Jack McCall også havde deltaget. Wild Bill skulle eftersigende have vundet stort og taget alle Jack McCall's penge med i den pulje. Han skulle eftersigende have smidt et par dollars på bordet og sagt til Jack McCall ´´Så har du også til et måltid mad´´, hvorefter han havde rejst sig op og forladt saloonen. Nogle mener, at Jack McCall af den grund følte sig ydmyget og det var derfor han ville have hævn. I den første retssag sagde McCall, at det var en hævnakt for at Bill dræbte hans bror i Hays City (han blev utroligt nok frikendt på det grundlag). Før han blev henrettet sagde McCall, at han ville nedskrive hvad der virkelig var sket. Dette skete desværre ikke. I eftertiden viste det sig at McCall slet ikke havde nogen bror.[2]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Rosa, Joseph G. – The West of Wild Bill Hickok. – Norman (Okl.) : University of Oklahoma Press, 1982. – XVI, 223 s. ISBN 0-8061-2680-9

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Wild Bill HickokFind A Grave (Engelsk)
  2. "Jack McCall & The Murder of Wild Bill Hickok" fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret marts 13, 2012). Black Hills Visitor.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]