Jagt

For alternative betydninger, se Jagt (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jagt)

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, og det er muligvis et problem Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Jagt er den praksis at forfølge og enten dræbe eller indfange levende dyr (som regel vilde) for at skaffe mad, som fritidsbeskæftigelse eller med handel for øje. Man kan også sidde stille og vente på dyrene som i anstandsjagt. I dag henviser ordet primært til lovlig jagt, som adskiller sig fra krybskytteri, som er at dræbe, fældefange eller indfange arter i strid med gældende lovgivning. De jagede arter betegnes som vildt og er normalt pattedyr eller fugle (både trækkende og ikke trækkende). Jagt kan også bruges til regulering af arter, der opfattes som skadedyr. Skadedyrsbekæmpelse er et middel til at forebygge sygdomme forårsaget af overbefolkning, og indgår således ofte i både statslig og privat vildtforvaltning. Jagten bidrager i den forbindelse til at opretholde en population af raske dyr i et miljø, når naturlig fysisk kontrol i form af rovdyr er fraværende. Forfølgelsen, indfangning og frigivelse, eller fangst af fisk kaldes fiskeri, hvilket ikke normalt kategoriseres som en jagtform. Fældefangst er også normalt betegnet som en særskilt aktivitet. Det anses heller ikke for jagt for at følge dyr uden at have til hensigt at dræbe og spise dem, som man gør ved vildtfotografering og fuglekiggerri.

Historie

Urmennesket

Mens vores tidligste forfædre sandsynligvis var frugivore eller omnivore, er der bevis for, at den tidlige homo erectus-slægt, og muligvis allerede australopithecus-arten har brugt større dyr til at understøtte deres fødegrundlag, og at jagt kan have været en af de mange miljøfaktorer, der førte til udskiftningen af megafaunaen med mindre planteædere. Af vores nærmeste overlevende slægtning blandt menneskeaberne, har chimpanserne en altædende kost, herunder jager flokken sammen baseret på at beta hannerne ført af alfa hanner, mens bavianerne, på den anden side har en mere frugtrig kost. Selv om det er ubestridt, at de tidlige mennesker var jægere, er betydningen af dette et grundlag for det sidste skridt i etableringen af homo sapiens ud fra de tidligere australopithecines, med sin bipedalisme og produktion af stenværktøj, og i sidste ende også kontrol af brand, der er understreget i jagt hypotesen, og de understregede scenarier er til gengælde status af mennesker som deres opskrift på succes, og social interaktion, herunder parringsadfærd som afgørende for fremkomsten af adfærdsmæssige modernitet.

Jægerstenalderen

Med fremkomsten af sprog, kultur og religion, blev jagt et tema i eventyr, historier og mytologi, foruden ritualer såsom dans og dyreofringer. Jagt var en afgørende del af jæger og samler-samfundet, før tæmning af dyr og etableringen af landbruget, der begynder for omkring 11.000 år siden. Jagtens effektivitet eksploderede med udviklingen af buen for omkring 18.000 år siden og tæmningen af hunden for omkring 15.000 år siden. Der er 16200 år gamle fossile beviser for spydbrug ved jagt i Asien.

Fra bondestenalderen til jernalderen

Selv efter overgangen til landbrugsssamfund, hvor opdræt af dyr blev den primære kilde til animalsk føde, forblev jagt normalt en betydelig bidragsyder til den menneskelige fødevareforsyning. Jagten gav kød, ben til redskaber, sener til reb, pels, fjer og læder til tøj. De tidligste jagtredskaber var sten, klippestykker, slynger, spyd og buer.

På gamle relieffer, især fra Mesopotamien, er konger ofte afbildet som jægere af storvildt såsom løver, især fra stridsvogn. Den kulturelle og psykologiske betydning af jagt i det gamle samfund er repræsenteret ved guder, såsom den hornede gud Cernunnos, eller månen som en gudinde, græsk Artemis, eller romersk som Diana. De er ofte relateret til jagt, og mytologiske sammenslutning af byttedyr med en guddom som afspejles i jagt begrænsninger, såsom en "reserve" omkring et tempel. Euripides historie om Artemis og Acteon, for eksempel, kan ses som en advarsel mod respektløshed af bytte eller frækt pral.

Jagt blandt naturfolk

Jæger-samler livsstilen er stadig udbredt i nogle stammesamfund i Nord- og Sydamerika samt Afrika syd for Sahara og dele af Asien, men de er i hastig tilbagegang. Nogle eksempler på befolkninger, der stadig praktiserer jagt som i den ældste stenalder er:

• Amazonas: Ache
• Centrale og sydlige Afrika: Hadza, Khoisan,
• Ny Guinea: Fayu
• Thailand og Laos: Mlabri
• Sri Lanka: Vedda

Jagt i Arktis

Jagt er stadig afgørende i ekstreme klimaer, især dem der er uegnede til landbrug. Inuitterne i Arktis bruger fældefangst og jager dyr til beklædning. Af skind fra havpattedyr, kan de lave kajakker, beklædning og fodtøj.

Jagt med dyr

Med domesticering af hunde, rovfugle (primært falke) og fritte, udvikles forskellige former for dyrestøttede jagtformer herunder duft-jagter med hund, såsom rævejagt, jagt der afhænger af synet såsom falkejagt og frittejagt. Disse er alle forbundet med middelalderlige jagt; med tiden udvælges forskellige hunderacer til meget præcise opgaver under jagten, der afspejles i navne som pointer og setter.

Jagt med hunde

Selv om de forskellige dyr, har været brugt til at støtte jægeren, har ingen været så vigtig som hunden. Domesticering af hunden har ført til en symbiose, hvor hunden har mistet sin evolutionære uafhængighed fra mennesker til gengæld for støtte. Hunde bruges i dag til at finde, jage og hente vildt, og nogle gange til at dræbe den. Jagthunde tillades af mennesker at forfølge og dræbe byttedyr, der ellers ville være meget svært eller farligt at jage.

Jagt og religion

I mange hedenske religioner er særlige ritualer blevet udført før eller efter en jagt, ritualernes udførsel kan variere afhængigt af de jagede arter eller den sæson jagten foregår.

Jagt i Danmark

I Danmark er der 10 jagtbare pattedyrsarter (plus yderligere to, der må reguleres, hvis de er til gene) og ca. 35 jagtbare fuglearter. De vigtigste byttedyr er fasaner, rådyr og harer. Man skal have jagttegn for at udøve jagt. Jagttegnet fungere som et bevis på, at jægeren har bestået en jagtprøve og som en forsikring mod ulykker under jagten. De fleste danske jægere er organiseret i Dnmarks Jægerforbund, der har udarbejdet et sæt jagtetiske regler, som det forventes at alle jægere kender og retter sig efter. Hvis man ikke ejer eget jagtterræn er jagt en dyr hobby, da jagtlejen er ret høj. Derfor er der en hvis social slagside i adgangen til at gå på jagt. Over 90 % af alle jægere er stadig mænd, men andelen af kvindelige jægere har været stigende de sidste 20 år. Jagt har fået øget økonomisk betydning, og er en vigtig indtægtskilde for mange godser. Mange danske jægere går på riffeljagt efter vildsvin og hjortevildt i nabolandene - primært Polen og Sverige.

Jagtbare pattedyr i Danmark:

• Kronhjort
• Dåhjort
• Rådyr
• Sikahjort
• Vildsvin
• Mufflon
• Ræv
• Hare
• Mink
• Mårhund
• Husmår (regulering)
• Ilder (regulering)