Zine El Abidine Ben Ali

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Zine El Abidine Ben Ali
زين العابدين بن علي
2. præsident i Tunesien
Embedsperiode
7. november 1987 – 14. januar 2011
Premierminister Hédi Baccouche
Hamed Karoui
Mohamed Ghannouchi
Foregående Habib Bourguiba
Efterfulgt af Mohamed Ghannouchi[1]
Premierminister i Tunesien
Embedsperiode
2. oktober 1987 – 7. november 1987
Foregående Rachid Sfar
Personlige detaljer
Født 9. september 1936 (77 år)
Tunesien Hammam-Sousse, Tunesien
Politisk parti RDC

Zine El Abidine Ben Ali (زين العابدين بن علي), (født 3. september 1936 i Hammam-Sousse) er Tunesiens forhenværende præsident.

Ben Ali havde flere embeder under Tunesiens første præsident, Habib Bourguiba, deriblandt sikkerhedschef for militæret, indenrigsminister, og i oktober 1987 statsminister. Den 7. november 1987 blev Bourguiba afsat på grund af senilitet og Ben Ali blev Tunesiens anden præsident.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Ben Ali blev født i Hammam-Sousse den 3. september 1936. Ben Ali var i sit første ægteskab fra 1964 til 1988 gift Naïma Kefi, som han har tre døtre med. 1992 giftede han sig med Leïla Trabelsi og de har sammen to døtre og en søn.

Mens han var gymnasieelev på Sousse Secondary School, sluttede Ben Ali sig til modstanden mod det franske kolonistyre, og var aktiv i det regionale parti Neo-Destour. For disse aktiviteter, blev han midlertidigt bortvist fra skolen og i en kort periode fængslet.

Efter sin studentereksamen blev han sendt til Frankrig for at få en militær uddannelse, som han tog ved det franske militærakademi "École spéciale militaire de Saint-Cyr" i Bretagne og artilleriskolen i Châlons-sur-Marne. Derefter fortsatte han sin militærkarriere i USA.

Efter at være kommet tilbage til Tunis blev han i 1964 udpeget til at opprette et militært sikkerhedsdepartement, som han ledede ind til 1974. I 1977 blev han generaldirektør for national sikkerhed efter en periode som militærattaché i Marokko. Derefter var han ambassadør i Polen, efterfulgt af embedet som chef for den nationale sikkerhedstjeneste og statssekretær. Han fik det job på et tidspunkt hvor de radikale islamister øgede deres aktiviteter. Hans succes i håndteringen af dette problem førte til at han blev indenrigsminister, en stilling han havde indtil præsident Habib Bourguiba udnævnede ham til statsminister i oktober 1987. Den 7. november 1987 afsatte Ben Ali i et statskup præsident Bourguiba, som siden 1975 havde haft embedettet på livstid. Han fik delvis støtte fra folket, på grund af bekymringer for Bourguibas helbredstilstand. Syv læger underskrev før kuppet en erklæring om at Bourguiba var uegnet til at styre landet.

Ben Ali fortsatte sin forgængers uafhængige udenrigspolitik og de økonomiske programmer som havde ført til økonomisk vækst siden begyndelsen af 1990erne. Under hans styre satte han en række større offentlige projekter i gang, men arbejdsledigheden er fortsat landets største økonomiske problem.

En anden side ved præsidentembedet som blev ført videre af Ben Ali var en fortsættelse af en autoritær politik, og en personkult.

I 1992 indførte han et flerpartisystem, men hans parti, Demokratisk konstitutionel rejsning, dominerede fortsat politikken totalt indtil hans afgang den 14. januar 2011. Oppositionens aktiviteter var stærkt begrænset af sikkerhedslovene, og pressefriheden eksisterede i realiteten ikke. Ben Ali var selv ikke udnævnt for livstid, og i 1999 blev der givet tilladelse til at to alternative kandidater kunne stille op til præsidentvalget. Resultatet blev 99,6% af stemmene for Ben Ali. Han blev genvalgt igen den 24. oktober 2004, med 94,68% af stemmerne. Efter en omstridt folkeafstemning i 2002 blev præsidentens embedtsperiode forlænget til 10 år.

Jasminrevolutionen[redigér | redigér wikikode]

Tunesien blev i tiden omkring årsskiftet 2010-2011 ramt af voldsomme uroligheder, hvor demonstranter krævede Ben Alis afgang. Flere demonstranter blev dræbt, og 14. januar 2011 og forlod han i hast landet. Han havde før sin afgang afsat regeringen, men denne tiltrådte igen ved Ben Alis afgang, med status af overgangsregering. [2] Ben Ali søgte først asyl i Frankrig, men fik afslag og flygtede til Saudi-Arabien.

Overalt i Tunis var der store plakater af Ben Ali

Statsminister Mohamed Ghannouchi overtog magten, men blev dagen efter den 15. januar 2011 afsat af det tunesiske forfatningsråd og parlamentpræsident Fouad Mebazaâ blev indsat som forretningsførende præsident.

Beskyldningerne for korruption var en af hovedårsagerne til de store demonsrationer i januar 2011. En stor del af Ben Alis familie som havde haft mange fordele i Ben Ali's præsidentperiode forlod ligeledes landet af hensyn til deres personlige sikkerhed. Tunesiske aviser og TV beretter også om, at ca. 30 familiemedlemmer blev arresteret, da de forsøgte at flygte ud af landet.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Berlingske Tidende: Tunesiens præsident har forladt landet, opdateret 14. januar 2011, besøgt 14. januar 2011
  2. BBC News – Tunisia: President Zine al-Abidine Ben Ali forced out