Hjuldamperen Ægir

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ægir (kongeskib))
Ægir
Del af C.W. Eckersbergs maleri fra Statens Museum for Kunst.
Klasse
Type hjuldamper og kanonbåd
Søsterskibe Hekla
Historie
Værft Fairbairn & Co, Millwall i London
Taget i brug 18. oktober 1841
Udgået 5. december 1871
Skæbne ophugget 1872
Tekniske data
Deplacement 116 læster
Længde 42,92 m (140' 10")
Bredde 5,64 m (18' 5")
Dybgang 1,69 m (5' 7")
Fremdrift dampmaskine med 80 hk
Fart 10,0 knob
Besætning 75
Missiler oprindelig 2 stk. 24-pund og 1 stk. 4 pund haubits, senere 2 stk. 18 pund og 8 stk. 1-pund falkonetter

Ægir var en hjuldamper med jernskrog, bygget af Fairbain & Co. i Millwall ved Themsen i det østlige London, som 1841 købtes af den danske flåde og dermed var den første danske kanonbåd i jern.

Hjuldamperen ankom 12. oktober 1841 til København, ført af kaptajn Hans Carl Bodenhoff. Skibet førtes senere af Edouard Suenson og anvendtes 1842-56 af Christian 8. og Frederik 7. som dansk kongeskib til kortere rejser.

Ægir var 1857-62 udlånt til postvæsenet, som postbåd. I perioden 10. juni - 8. oktober 1864 fungerede skibet igen som orlogsfartøj. Det anvendtes i 1860 og igen 1864-71 til opmåling af danske farvande.

Den 5. december 1871 udgik skibet af flådens tal og udrangeredes til ophugning året efter, ved salg til Petersen & Albeck, Københavns Sydhavn.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]