2. juni-bevægelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2014, 12:48 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

2. juni-bevægelsen (tysk: Bewegung 2. Juni) var en kendt vesttysk venstreradikal militant terrorgruppe – en såkaldt byguerilla – der havde sin base i Vestberlin, hvor den var aktiv i 1970'erne.

Gruppen havde sit navn efter 2. juni 1967, hvor Benno Ohnesorg blev dræbt af vesttysk politi i forbindelse med en demonstration modn shah Mohammad Reza Pahlavis besøg i byen. Blandt gruppens mest aktive medlemmer var Till Meyer, Michael Baumann, Ralf Reinders, Inge Viett, Gabriele Rollnik og Fritz Teufel.

Gruppens terrormål var primært ejendomme i Berlin. Den mest opsigtsvækkende aktion var kidnapningen af CDU-politikeren Peter Lorenz kort før valget til bystyret i 1975. Resultatet blev, at kidnapperne fik løsladt fire af deres fængslede kammerater, der blev fløjet til Yemen. Lorenz blev løsladt et par dage senere.

2. juni-bevægelsen havde forbindelser til Rote Armee Fraktion (RAF), men var ideologisk set anarkistisk i modsætning til marxistisk funderede RAF. 2. juni-bevægelsen blev opløst i de tidlige 1980'ere, og mange af medlemmerne blev aktive i RAF.