AUTODOC

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
AUTODOC
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Åbnet 1. maj 2008
Hovedsæde Berlin, Tyskland
Nøglepersoner Dmitri Zadorojnii, Alexei Kletenkov
Organisation
Antal ansatte
5.000 (2022)
Eksterne henvisninger
https://www.autodoc.dk/

AUTODOC SE er en e-handelsvirksomhed, der sælger bildele og relaterede produkter i 27 europæiske lande. De vigtigste kunder er privatpersoner og mindre værksteder.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

AUTODOC blev grundlagt i 2008 som E&S Pkwteile GmbH af Alexej Erdle, Max Wegner og Vitalij Kungel.[2] I de første år havde virksomheden adresse i Berlin-Weißensee. Siden 2010 har kontor- og logistikarealerne ligget i Berlin-bydelen Lichtenberg. Udvidelsen i Østrig og Schweiz begyndte i 2011, efterfulgt af Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien i 2012.[3][4][5]

I 2015 blev virksomheden rebrandet som AUTODOC GmbH. I 2016 oversteg den årlige omsætning 100 millioner euro, og i 2017 oversteg den 250 millioner euro.[6] I 2018 udvidede Autodoc sit produktsortiment til også at omfatte reservedele til lastbiler og andre erhvervskøretøjer. I 2021 oversteg virksomhedens årlige omsætning 1 milliard euro.[7]

I 2018 opnåede virksomheden at komme på Financial Times’ liste over de hurtigst voksende virksomheder i Europa baseret på omsætning.[8]

I september 2021 ændrede AUTODOC virksomhedsform fra et anpartsselskab til et aktieselskab. Siden november 2022 har virksomheden fungeret som AUTODOC SE (Societas Europaea).[9]

Oversigt[redigér | rediger kildetekst]

Virksomhedens produktsortiment omfatter omkring 4,8 millioner reservedele til biler, lastbiler og motorcykler fra motor-, chassis-, belysnings-, el-, ventilations- til dæksektoren.[10][11]

I 2018 var Autodoc officiel partner for ADAC Rally Masters. I 2019 var Autodoc officiel partner for FIA World Rally Championship (WRC) og sponsor ved alle europæiske afdelinger.[12]

Samme år lancerede AUTODOC online-platformen AUTODOC CLUB og i 2020 AUTODOC CLUB-appen til iOS og Android og AUTODOC PLUS-programmet.[13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]