Adolph Gottlieb von Eyben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Adolph Gottlieb von Eyben

EybenAG.jpg

Personlig information
Født 27. august 1741Rediger på Wikidata
HamborgRediger på Wikidata
Død 20. februar 1811 (69 år)Rediger på Wikidata
LüneburgRediger på Wikidata
Far Christian August von EybenRediger på Wikidata
Søskende Friedrich Ludwig von EybenRediger på Wikidata
Barn Friedrich von EybenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse DiplomatRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Adolph Gottlieb rigsfriherre von Eyben, også Adolf, Gottlob (27. august 1741 i Hamborg20. februar 1811 i Lüneburg) var en tysk diplomat i dansk tjenste og kongelig dansk kansler i Glückstadt, bror til Friedrich Ludwig von Eyben.

Han var af en ostfriesisk slægt, der kom til Holsten i slutningen af det 17. århundrede. Faderen, Christian August von Eyben, domdekant i Lübeck og gehejmeråd, havde 2 sønner, hvoraf Adolph Gottlieb opdroges under Friedrich Gottlieb Klopstocks ledelse og efter at have studeret i Jena og Göttingen ansattes i den holstenske landsregering. Med kgl. tilladelse og reservation af sin anciennitet som dansk embedsmand trådte han i Sachsen-Meiningens tjeneste, blev gehejmeråd og kansler (1770) og udnævntes af Maria Theresia til friherre. Han tjente her hertuginde Charlotte Amalie og hørte til grundlæggerne af frimurerlogen Charlotte zu den drei Nelken og var 1774 dens første "Meister vom Stuhl".

I 1779 vendte han tilbage i dansk tjeneste, blev vicekansler ved den holstenske regering og Ridder af Dannebrog og udnævntes 1780 til kansler og gehejmeråd. Hans duelighed og især hans kyndighed i tyskromersk ret gav anledning til, at han brugtes i forskellige diplomatiske ærinder. Således var han kommissær ved Hildesheimer-kongressen fra januar 1796 til januar 1799, gesandt i Hamborg i 1801 og samtidig i den nedersachsiske kreds indtil rigets opløsning i september 1806. Han trak sig derefter (1807) tilbage til sine godser i Mecklenburg (Schloss Lütgenhof, som han havde arvet 1787 fra sin onkel Friedrich von Eyben) og døde i Lüneburg 20. februar 1811. 1791 var han blevet optaget i det mecklenburgske ridderskab og 1808 var han blevet gehejmekonferensråd. Han var gift 1. gang med Henriette Tugendreich f. von Rachel (1747-778), 2. gang (1780) med Adelheid Benedicte f. von Qualen (1747-1808), datter af Josias von Qualen (død 1775). I første ægteskab havde han en søn og tre døtre.

To af døtrene giftede sig med nabogodsejere i Klützer Winkel: Charlotte Henriette Christiane (1768-1836) blev 1793 anden hustru til Georg Ludwig von Bülow (1751-1822), og Caroline Amalie Henriette Christiane (1773-1852) ægtede Gottlieb von Haeseler (1756-1813) på Schwansee. Sønnen Friedrich gik også i dansk diplomatisk tjeneste.

Eybens efterladte papirer findes i Rigsarkivet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.