Spring til indhold

Bronzino

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Agnolo di Cosimo)
Bronzino
Personlig information
FødtAgnolo di Cosimo di Mariano Rediger på Wikidata
17. november 1503 Rediger på Wikidata
Firenze, Italien Rediger på Wikidata
Død23. november 1572 (69 år) Rediger på Wikidata
Firenze, Italien Rediger på Wikidata
NationalitetItalien Italiensk
Uddannelse og virke
Elev afPontormo, Girolamo Genga Rediger på Wikidata
Medlem afAccademia delle Arti del Disegno Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, bygningstegner, digter Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGrand-Duke of Tuscany Cosimo I, Francesco Maria I Della Rovere Rediger på Wikidata
ArbejdsstedFirenze Rediger på Wikidata
EleverAlessandro Allori Rediger på Wikidata
Kendte værkerKristi deponering, Portræt af Eleanor af Toledo og hendes søn Giovanni de' Medici, Eleonora af Toledo, Cappella di Eleonora, Portræt af Andrea Doria som Neptun Rediger på Wikidata
GenrePortrætmaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri, Akt, historiemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseManierisme Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Allegori over Venus' triumf, 1540-1545, olie på træ.

Agnolo di Cosimo, kaldet Bronzino (født 17. november 1503 i Monticelli ved Firenze, død 23. november 1572 i Firenze) var en italiensk maler.

Liv og gerning

[redigér | rediger kildetekst]

Bronziono har været tilknyttet Firenze størstedelen af sit liv. Han var elev af Raffaellino del Garbo og arbejdede senere under og påvirkedes stærkt af Jacopo da Pontormo. Efter et kortere ophold i Pesaro, 1530, kom han tilbage til Firenze, hvor han nød Mediciernes gunst, udførte større bestillinger for dem og malede deres portrætter. Bronzinos kunst er stærkt påvirket af Michelangelos; i sin forkærlighed for det nøgne, i sine billeders overdrevne muskulatur, forvredne stillinger og overlæssede komposition viser han sig som en stærkt maniereret efterfølger af sit store forbillede; hans kolorit er gennemgående lidet tiltalende, det nøgne marmorkoldt. I portrætfaget har han ydet noget fremragende. Firenze ejer således dygtige portrætter af ham, i Galleria degli Uffizi og Palazzo Pitti, andre udmærkede i Doria Pamphilj Galleri i Rom, i Louvre, i Berlins Museum, bl.a. Ugulino Martelli, Wiens Hofmuseum, Dresdens galleri osv. Af hans bibelske billeder skal anføres Kristus i de Dødes Rige, Uffizi.

  • Albertina Furno, Agnolo Bronzino, Pistoia, 1902
  • Hanns Schulze, Bronzino’s Werke, 1910


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]