Bronzino
| Bronzino | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Agnolo di Cosimo di Mariano 17. november 1503 Firenze, Italien |
| Død | 23. november 1572 (69 år) Firenze, Italien |
| Nationalitet | |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Pontormo, Girolamo Genga |
| Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, teknisk designer, digter |
| Fagområde | Malerkunst |
| Arbejdsgiver | Grand-Duke of Tuscany Cosimo I, Francesco Maria I Della Rovere |
| Arbejdssted | Firenze |
| Elever | Alessandro Allori |
| Kendte værker | Portræt af dværgen Nano Morgante, Kristi deponering, Andrea Doria som Neptun, Sankt Achatius og de ti tusind ledsagere, Sankt Laurentius' martyrium med flere |
| Genre | Portrætmaleri, religiøst maleri, mytologisk maleri, Akt, historiemaleri |
| Bevægelse | Manierisme |
| Information med symbolet | |
Agnolo di Cosimo, kaldet Bronzino (født 17. november 1503 i Monticelli ved Firenze, død 23. november 1572 i Firenze) var en italiensk maler.
Liv og gerning
[redigér | rediger kildetekst]Bronziono har været tilknyttet Firenze størstedelen af sit liv. Han var elev af Raffaellino del Garbo (en) og arbejdede senere under og påvirkedes stærkt af Jacopo da Pontormo. Efter et kortere ophold 1530 i Pesaro kom han tilbage til Firenze, hvor han nød Mediciernes gunst, udførte større bestillinger for dem og malede deres portrætter.
Bronzinos kunst er stærkt påvirket af Michelangelos. I sin forkærlighed for det nøgne, i sine billeders overdrevne muskulatur, forvredne stillinger og overlæssede komposition viser han sig som en stærkt maniereret efterfølger af sit store forbillede. Hans kolorit er gennemgående lidet tiltalende, det nøgne marmorkoldt. I portrætfaget har han ydet noget fremragende.
Museer
[redigér | rediger kildetekst]Firenze ejer dygtige portrætter af ham, i Galleria degli Uffizi og Palazzo Pitti, andre udmærkede billeder i Galleria Doria Pamphilj (en) i Rom, i Louvre, i Berlins Museum, blandt andet Ugulino Martelli, Wiens Hofmuseum, Dresdens galleri osv. Af hans bibelske billeder skal anføres Kristus i de Dødes Rige, Uffizi.
|
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Albertina Furno, Agnolo Bronzino, Pistoia, 1902
- Hanns Schulze, Bronzino’s Werke, 1910
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bronzino i Salmonsens konversationsleksikon af Axel Holck (tekstens grundlag)
- Agnolo Bronzino i Den Store Danske på Lex.dk af Nils Ohrt
- Bronzino i Store norske leksikon
- Agnolo Bronzino hos Britannica.com
- Bronzino hos Nationalgallery.org.uk
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |