Michelangelo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni
Miguel Ángel, por Daniele da Volterra (detalle).jpg
Kulportræt af Michelangelo af Daniele da Volterra.
Personlig information
Født Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni
6. marts 1475
nær Arezzo, i Caprese, Toscana, Italien
Død 18. februar 1564 (88 år),
Rom
Gravsted Basilica di Santa CroceRediger på Wikidata
Nationalitet Italiensk
Religion RomerskkatolskRediger på Wikidata
Ægtefælle Blev aldrig giftRediger på Wikidata
Partner Tommaso de' CavalieriRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt skulptur, maleri, arkitektur og poesi
Uddannelses­sted Lærling til Domenico Ghirlandaio
Elev af Domenico Ghirlandaio, Bertoldo di GiovanniRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, billedhugger, bygningstegner, arkitekt, digter, ingeniørRediger på Wikidata
Periode Højrenæssancen
Arbejdssted Bologna (1494-1496), Firenze (1487-1494, 1501-1505, 1506-1508, 1516-1534, 1529-1532, 1533, 1533-1534), Rom (1496-1501, 1505-1506, 1508-1516, 1532-1533, 1533, 1534-1564), Venedig (1529) med flereRediger på Wikidata
Elever Guglielmo della PortaRediger på Wikidata
Kendte værker Bacchus, Peterskirken, Medicikapellet, Tondo Doni, David med flereRediger på Wikidata
Genre Homoerotisme, Kristen kunstRediger på Wikidata
Bevægelse Højrenæssance, renæssancemaleriRediger på Wikidata
Signatur
Michelangelo autograph.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni (født 6. marts 1475, død 18. februar 1564) blev født i Caprese på bjerget La Verna i Italien. Michelangelo var billedhugger, arkitekt og maler. Blandt sine berømteste værker er udsmykningen af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom.

Ungdomstid[redigér | redigér wikikode]

Mens han endnu var dreng, besluttede Michelangelo mod sin fars råd, at han ville være kunstner. Efter en voldsom strid sejrede hans stædige vilje over farens stolthed, og derfor blev han 13 år gammel assistent i Domenico Ghirlandaios værksted.

Selv om Michelangelos studier først var orienteret mod maleriet, blev han efterhånden mere interesseret i billedhuggerkunsten, som han ofrede sin største indsats. I denne kunst blev han opmuntret af en berømt mæcen, Lorenzo de' Medici, som bekostede hans uddannelse. Michelangelo blev optaget i fyrstens husholdning og på anbefaling fra Domenico Ghirlandaio blev han endda optaget på billedhuggerskolen før sin uddannelse som maler.

Her kunne han måle sig med sin berømte forgænger, Donatello, og her kunne han også høre foredrag om platonismen og dykke ned i en filosofi, som forsøgte at forsone Platons lære med kristendommen. Det betød, at Michelangelo til sin død var kristen platoniker.

Pieta

Pietà[redigér | redigér wikikode]

Pietá (= fromhed; en afbildning af jomfru Maria med Jesus) i Peterskirken er et af Michelangelos mesterværker.

Da han blev spurgt om, hvorfor han gengav Maria med ansigt som en pige på fjorten, svarede han, at Maria var uden synd og derfor evig ung. Den døde Jesus fik derimod ansigtstræk efter hertug Juan af Gandia, søn af pave Alexander 6. og Donna Vannozza Catanei.

Juan havde spist middag hos sin mor, der havde en vingård bagved kirken S. Pietro in Vincoli (= Sankt Peter i lænker). En maskeret mand skulle have overbragt en besked til hertug Juan under middagen, og bagefter var de to redet sammen i retning Trastevere. Næste morgen fandt man hertugens stalddreng myrdet, mens hertugen selv var forsvundet. Efter anvisning fra en fisker, der om natten havde set nogle mænd kaste et lig i Tiberen, fandt man den døde i nogle fiskegarn ud for Piazza del Popolo. Man nærede mistanke til hans bror, Cesare Borgia. Den døde blev bragt til Engelsborg, og da han samme nat blev båret derfra for at gravlægges i S. Lucias kapel, hørte man paven skrige af sorg over sin dræbte søn. Michelangelo blev så rystet over brodermordet, at han forevigede den afdødes træk i Pietá.[1]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 174-5), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Leo Tandrup, Michelangelo – skønhedens gru : tilblivelsen af en kunstner og hans værk, set i lyset af renæssancens og manierismens sociale, politiske og åndelige tilstande, Centrum, 1997. ISBN 87-583-1034-7.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]