Aksehældning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jordens aksehældning.

Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen). Jordens nuværende aksehældning er ca. 23,45°, og er skyld i årstiderne. Indenfor en Milanković-cyklus på 41.000 år ændrer aksehældningen sig mellem 21,8° og 24,4°, kaldet nutation. Nordlige og sydlige breddegrader omkring 65° er meget følsomme overfor ændringer i solindstrålingen, og ændringerne i aksehældningen korrelerer med stadialer (isfremstød) og interstadialer (isretræter) i de pleistocæne istider. 21,8° giver øget vækst af iskapperne, og 24,4° giver øget afsmeltning af iskapperne, forudsat at de to andre Milanković-cykler er gunstige[1][2].

Jordens aksehældning og rotationsakse

.


Andre planeters aksehældninger[redigér | redigér wikikode]

Jupiters aksehældning er kun 3,12°, mens Uranus nærmest ligger ned med en aksehældning på 97,9° Da Venus' rotation er retrograd, er Venus' aksehældning 177,3°, og ikke 2,6°[3].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Side 60-64 i M. Bell & M.J.C. Walker: "Late Quaternary Environmental Change", 1995, Longman Scientific & Technical, ISBN 0-582-04514-2
  2. Kapitel 13 "Milankovitch cycles and Late Quaternary climate change" i A.G. Dawson: "Ice Age Earth", 1992, Routledge, ISBN 0-415-01567-7
  3. Siderne 230, 272 og 195 i William J. Kaufmann III: "Universe", 1994, W.H. Freeman & Company, ISBN 0-7167-2379-4