Aktantmodellen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Aktantmodellen er en enkel model for analyse af personerne i fortællinger – især eventyr – baseret på den russiske folklorist Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr.

En aktantmodel kan bruges til at finde ud af, hvad det er for roller, personerne fx har i en film, en reklame, en novelle og andre tekster. Rollerne kalder man aktanter, og det er deraf modellen har fået sit navn. Aktantmodellen er lettest at bruge på eventyr og konkrete tekster, men den kan bruges på alle tekster. Man skal bare affinde sig med, at man ikke altid kan analysere alle rollerne. Den er god til at sammenligne tekster med.

I eksemplet er der seks aktanter:

  1. Giver – (kongen)
  2. Objekt – (hovedpersonens mål, prinsessen)
  3. Modtager – (Klods-Hans)
  4. Hjælper – (en god ven eller indirekte hjælper)
  5. Subjekt – (hovedpersonen Klods-Hans)
  6. Modstander – (prinsessens bejlere)

Her er en skitse af et eventyr:

Hans er helten. Han frier til prinsessen, og mens han gør det, står han i en konflikt. Han får på den ene side hjælp af en god mand, og han bliver modarbejdet af en fæl heks. Han får bekæmpet heksen, og til sidst giver kongen sin datter til bondedrengen. Eventyret kan sættes ind i modellen:


Det er samme model, der bruges hver gang; aktanterne skal være stillet op på denne måde.

Projektet: Esben (subjekt) har et projekt: han vil gerne have prinsessen (objekt). I alle tekster kan man finde personernes projekter, både hoved- og bipersoner. Hvad er det de gerne vil?

Konflikten: I de fleste tekster er der også en eller flere konflikter mellem det positive og det negative. Det kan være mellem personer, men det kan også være mere abstrakt mellem sandhed og løgn. Forskellige personer har forskellige konflikter.

Giveren: Det er let at finde giveren i eventyret: Kongen, som "har" sin datter, som han kan give væk. Men sådan er det (heldigvis) ikke altid i nyere tekster. Somme tider må vi sige at hjælperen er det samme som giveren. Giveren kan også være den samme som subjektet. Når for eksempel eleven i skolen får en god og velfortjent karakter, er giveren så læreren eller eleven selv?

Modtageren: Modtageren er den samme som subjektet, men historier ender jo ikke altid godt, så når man sætter modtageren ind, kan det godt være for at vise, at sådan kunne det have været, hvis helten (subjektet) havde fået opfyldt sit ønske.

Aktantmodellen er ikke en færdig analyse af en tekst. Hvis man laver en aktantmodel, har man ikke sagt så meget, men den er et godt udgangspunkt. Dertil er den velegnet til hurtigt at definere konflikten i historien, herunder de to modpoler som etablerer spændingsfladen og dermed historiens plot.

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Ved analyse af eventyrets komposition, kan man bruge kontraktmodellen.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]