Albrecht af Bayern (1905–1996)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Albrecht af Bayern

Erbprinz Albrecht von Bayern, von Franz Grainer.jpg

Personlig information
Født 3. maj 1905Rediger på Wikidata
MünchenRediger på Wikidata
Død 8. juli 1996 (91 år)Rediger på Wikidata
Starnberg, Schloss BergRediger på Wikidata
Gravsted Kloster AndechsRediger på Wikidata
Far Rupprecht von BayernRediger på Wikidata
Mor Marie GabrieleRediger på Wikidata
Søskende Irmingard af Bayern,
prins Heinrich av BayernRediger på Wikidata
Ægtefæller hertuginde Maria Drašković af Trakošćan,
Hertuginde Marie-Jenke Keglevich af BuzinRediger på Wikidata
Børn Max Emanuel,
Franz, hertug af BayernRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ludwig-Maximilians-Universität MünchenRediger på Wikidata
Beskæftigelse AristokratRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af den Gyldne Vlies,
storkorsridder af Ridderordenen af Den Hellige Grav i JerusalemRediger på Wikidata
Fængslet i Dachau, SachsenhausenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Albrecht af Bayern (tysk: Erbprinz Albrecht Luitpold Ferdinand Michael, Herzog von Bayern, Franken und Schwaben, Pfalzgraf bei Rhein (i 1919–1955 kendt som Albrecht Erbprinz von Bayern, fra 1955 kaldte han sig Albrecht Herzog von Bayern)) (født 3. maj 1905 i München, 8. juli 1996 nær Starnberger See) var overhoved for slægten Wittelsbach, der var Bayerns kongehus indtil 1918.

I 1955 efterfulgte hertug Albrecht sin far (kronprins Rupprecht) som prætendent til kongetronen i Bayern.

Forfædre[redigér | redigér wikikode]

Hertug Albrecht var søn af kronprins Rupprecht, kronprins af Bayern (1869–1955), sønnesøn af kong Ludwig 3. af Bayern (1845–1921), der var landets sidste konge, oldesøn af kong Mikael 1. af Portugal og tipoldesøn af storhertug Leopold 2. af Toscana.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Hertug Albrecht var gift med den kroatiske grevinde Maria Drašković von Trakošćan (1904–1969). Grevinde Marie var oldebarn (sønnedatterdatter) af Wilhelm Albrecht, titulær fyrste af Montenuovo (1819–1895).

Wilhelm Albrecht var født i den tidligere franske kejserinde Marie Louise af Østrigs (1791–1847) morganatiske ægteskab med grev Adam Albert von Neipperg (1775–1829). Dermed var Wilhelm Albrecht stedsøn til kejser Napoleon 1. af Frankrig og dattersøn til kejser Frans 1. af Østrig.

Hertug Albrecht og grevinde Marie fik fire børn:

  1. Marie Gabrielle (født 1931) gift med Georg, Fürst von Waldburg zu Zeil und Trauchburg (født 1928)
  2. Marie Charlotte (født 1931) gift med Paul, Fürst von Quadt zu Wykradt und Isny (1930–2011)
  3. hertug af Bayern Franz Bonaventura Adalbert Maria (født 1933), ugift, ingen børn
  4. hertug i Bayern Max Emanuel (født 1937) gift med grevinde Elizabeth Christina Douglas (født 1940)

Efter grevinde Marias død giftede hertug Albrecht sig igen. Denne gang med grevinde Marie-Jenke Keglevich af Buzin (1921–1983). I dette ægteskab var der ingen børn.

Bayersk arveret[redigér | redigér wikikode]

Hertug Albrecht af Bayern og grevinde Maria Drašković von Trakošćan levede i et morganatisk ægteskab. Derfor blev deres børn ikke betragtet som fyrstelige, og de blev født uden arveret til tronen.

Den 18. maj 1949 anerkendte kronprins Rupprecht ægteskabet mellem prins Albrecht og grevinde Maria som dynastisk. Dermed indtrådte den sekstenårige prins Franz (født 1933) i arvefølgen. Det samme gjorde hans yngre bror prins Max Emanuel (født 1937).

Efter prins Albrecht af Bayerns død i 1996 blev prins Franz tronprætendent, mens lillebroderen prins Max Emanuel blev titulær tronfølger.

De nærmeste slægtninge til den barnløse hertug Franz lever i morganatiske ægteskaber. Derfor blev Franz nødt til at tage stilling til arvespørgsmålet.

Den 3. marts 1999 anerkendte hertug Franz ægteskabet mellem fætteren prins Luitpold (født 1951) og Kathrin Beatrix Wiegand (født 1951) som dynastisk.

Derimod betragtes ægteskabet mellem Max Emanuel og grevinde Elizabeth Douglas stadigt som morganatisk.

Det forventes, at arveretten på et tidspunkt vil tilfalde prins Luitpold eller dennes efterkommere.

KroneStub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi