Alfred W. Crosby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2014, 10:04 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

Alfred W. Crosby (født 1931 i Boston) er en amerikansk forfatter og tidligere professor i geografi, historie og amerikanske studier.

Alfred W. Crosby er forfatter til "Ecological Imperialism. The Biological Expansion of Europe, 900-1900" (Cambrige University Press, 1986), der sætter opdagelsesrejserne fra Europa ud i verden og kolonialismen ind i en sammenhæng med deres biologiske konsekvenser. De forskelligartede bakterie-flora som forskellige befolkninger rundt om i verden var tilvænnet at leve med fik en afgørende betydning for udfoldelsen af mødet. I Europa var man vant til at leve tæt sammen med en række forskellige husdyr og havde derfor over tid udviklet resistens overfor forskellige bakterietyper, en resistens der kunne være helt fraværende blandt befolkninger i andre dele af verden.

Crosby fremlægger overbevisende, hvordan disse forskellige biologiske tilvænningsprocesser fik katastrofale konsekvenser for oprindelige folk, ligesom fragten af dyr over kontinenter har fået afgørende indflydelse på faunaens udvikling.

Crosby har hermed bidraget til en forståelse af den verdenshistoriske udveksling, der ligger langt fra den magtpolitiske og begivenhedsorienterede udvikling - men som han påviser har haft endog overordentlig stor betydning for, hvordan den har udspillet sig.

Hans tilgang har været økologisk historie, der nok har inspiret en forfatter som Jared Diamond.

Eksternt link

ForfatterSpire
Denne forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi