Alfrēds Rubiks
Alfrēds Rubiks | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. september 1935 (89 år) Daugavpils, Letland |
Politisk parti | Letlands kommunistparti, Letlands socialistiske parti, Sovjetunionens Kommunistiske Parti, Saskaņas Centrs |
Børn | Artūrs Rubiks, Gunārs Rode |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Rigas tekniske universitet |
Medlem af | Centralkomiteens Politbureau i SUKP(b) |
Beskæftigelse | Politiker |
Arbejdssted | Riga, Bruxelles, Strasbourg |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ordenen "Ærestegnet" |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Alfrēds Rubiks (russisk: Альфре́д Петро́вич Ру́бикс; 24. september 1935 i Daugavpils i Letland) er en lettisk socialistisk politiker og tidligere leder af Letlands Kommunistparti. For tiden er han europaparlamentsmedlem for Letland. I Europaparlamentet er han medlem af Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre.
Rubiks var formand for Rigas Byråds eksekutivkomité fra 1984 til 1990, reelt den sidste kommunistiske borgmester i byen. Han var medlem af Sovjetunionens Kommunistiske Partis politbureau fra juli 1990 til dets nedlæggelse den 24. august 1991. Som leder af Letlands Kommunistparti i 1991 modsatte han sig Letlands uafhængighed af Sovjetunionen, og sad fængslet for at forsøge at vælte den nye demokratiske regering.[1][2] På trods af sin fængsling, så var Rubiks præsidentkandidat i 1996 til valget som Letlands præsident, men tabte til Guntis Ulmanis.[3] Rubiks blev løsladt i 1997 for god opførsel, og han blev formand for Letlands Socialistparti i 1999, og blev siden valgt som europaparlamentsmedlem i 2009.[4]
Pågrund af sin tidligere forbindelse til Letlands Kommunistparti efter januar 1991, er det ikke tilladt for Rubiks, at stille op til et valgbart embede i Letland ifølge lettisk lov.
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Latvia risk: Political stability risk" (engelsk). The Economist. 15. august 2006. Hentet 21. juni 2011.
- ^ Martins Gravitis (18. januar 2001). "Latvia's last communist boss remains "true believer"". Reuters (engelsk). latvians.com. Hentet 21. juni 2011.
- ^ Philip John Davies og Andrejs Valdis Ozolins (september 1996). "The other presidential election" (engelsk). findarticles.com. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 21. juni 2011.
- ^ "European elections: Country by country" (engelsk). CNN. 8. juni 2009. Hentet 21. juni 2011.
Spire Denne artikel om en lettisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |