Spring til indhold

HockeyAllsvenskan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Allsvenskan (ishockey))
HockeyAllsvenskan
HockeyAllsvenskan-kamp mellem Leksands IF og Mora IK i 2013.
Land(e) Sverige
Etableret2005
Første sæson2005-06
Antal hold14 hold
Niveauer på pyramide2
Oprykning tilSHL
Nedrykning tilHockeyettan
Nuværende mestreIF Björklöven
(2025-26)
Tv-partnereTV 4
Hjemmesidehockeyallsvenskan.se
HockeyAllsvenskan 2026-27

HockeyAllsvenskan er den næstbedste svenske ishockeyliga for mandlige klubhold. Ligaen har deltagelse af 14 hold, der spiller om én oprykningsplads til den bedste svenske ishockeyrække, SHL, og om at undgå én nedrykningsplads til den tredjebedste række, Hockeyettan.

HockeyAllsvenskan blev etableret i efteråret 2025, hvor det næstbedste niveau i det svenske ligasystem blev omstruktureret. Indtil da havde niveauet bestået af to regionale divisioner, Allsvenskan Nord og Syd, hvorfra de bedste hold fortsatte i SuperAllsvenskan, hvor holdene spillede om oprykning til SHL. I forbindelse med omstruktureringen blev holdene fra de to divisioner slået sammen i én landsdækkende division under navnet HockeyAllsvenskan med 16 hold. I 2009 reduceredes antallet af hold i ligaen fra 16 til 14, hvilket siden da har været uændret.[1]

Nuværende format

[redigér | rediger kildetekst]

Ligaen har hver sæson deltagelse af 14 hold fordelt på:

  • 1 nedrykker fra SHL.
  • 12 hold fra den foregående sæson af HockeyAllsvenskan.
  • 1 oprykker fra Hockeyettan.

Sæsonen starter med et grundspil, hvor de 14 hold spiller en firedobbelt turnering alle-mod-alle, således at alle hold spiller fire indbyrdes opgør fordelt ligeligt på hjemme- og udebane, hvilket giver 52 kampe pr. hold.

De ti bedste hold i grundspillet går videre til slutspillet, hvor holdene er seedet som følge af deres grundspilsplacering, og hvor der spilles om én oprykningsplads til SHL. De seks bedste hold i grundspillet kvalificerer sig direkte til slutspillets kvartfinaler, mens nr. 7-10 i grundspillet starter slutspillet i ottendedelsfinalerne, hvor de spiller om de sidste to kvartfinalepladser. Opgørene i kvartfinalerne, semifinalerne og finalen spilles bedst af syv kampe med hjemmebane til det højest seedede hold i kamp 1, 2, 5 oh 7. Ottendedelsfinalerne afvikles bedst af tre kampe, hvor det højest seedede hold har hjemmebane i kamp 2 og 3.

Holdene, der slutter på 13.- eller 14.-pladsen i grundspillet, spiller en serie bedst af syv kampe om at undgå nedrykning til Hockeyettan. Det højest seedede hold har hjemmebanefordel i kamp 1, 2, 5 og 7.

Sæson Antal hold Grundspilsvinder Oprykning til SHL Nedrykning Ref.
2005-06 16 Malmö Redhawks Malmö Redhawks, Skellefteå AIK Halmstad Hammers[2]
2006-07 16 Södertälje SK Södertälje SK IFK Arboga[3]
2007-08 16 Leksands IF Rögle BK Nyköpings HK,[3] Hammarby IF[2]
2008-09 16 Leksands IF Ingen hold Nybro Vikings IF, Mariestad BoIS
2009-10 14 Leksands IF AIK IF Björklöven,[3]
2010-11 14 Växjö Lakers HC Växjö Lakers HC Ingen hold
2011-12 14 Örebro HK Rögle BK Borås HC, IF Sundsvall Hockey
2012-13 14 Leksands IF Leksands IF, Örebro HK Tingsryds AIF
2013-14 14 Malmö Redhawks Djurgårdens IF IF Troja-Ljungby
2014-15 14 Västerås IK Karlskrona HK, Malmö Redhawks, Rögle BK Södertälje SK
2015-16 14 AIK Leksands IF Asplöven HC, IF Sundsvall Hockey
2016-17 14 Mora IK Mora IK Västerås IK
2017-18 14 Timrå IK Timrå IK IF Troja-Ljungby
2018-19 14 AIK IK Oskarshamn, Leksands IF IK Pantern[2]
2019-20 14 IF Björklöven Ingen hold[4] Karlskrona HK[3]
2020-21 14 Timrå IK Timrå IK Väsby IK
2021-22 14 HV71 HV71 IF Troja-Ljungby
2022-23 14 MoDo Hockey MoDo Hockey HC Vita Hästen,[2] Kristianstads IK[3]
2023-24 14 Brynäs IF Brynäs IF Västerviks IK
2024-25 14 Djurgårdens IF Djurgårdens IF Tingsryds AIF
2025-26 14 IF Björklöven IF Björklöven IF Troja-Ljungby
  1. ↑ HockeyAllsvenskan - Ishockey - HockeyAllsvenskan (svensk)
  2. 1 2 3 4 Konkurs
  3. 1 2 3 4 5 Nægtet licens
  4. ↑ Oprykningsspil aflyst pga. COVID-19-pandemien.