Sport

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En græsk statue af en diskos-kaster fra det andet århundrede. (Glyptothek München)
Foto: Mathias Kabel

Sport som begreb forbindes generelt med konkurrence.[1][2] Den internationale sportsorganisation SportAccord definerer ligeledes begrebet "sport" som et begreb, hvor der skal indgå et konkurrencemoment.[3]

Sport udøves som regel under fastsatte regler, således at der kan konkurreres enten individuelt eller holdmæssigt mod modspiller(e). Inden for sport opereres der ofte med begrebet 'sportsånd', hvilket vil sige et sindelag der er i overensstemmelse med sportens regler for god opførsel og retfærdigt spil i forbindelse med konkurrencer.[Kilde mangler]

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første konkurrencer i Danmark fandt sted efter engelsk forbillede i sidste halvdel af 1800-tallet. Sporten havde sit udspring i adelige friluftsaktiviteter og senere vandt indpas i borgerskabet, hvorefter industrisamfundets arbejdere tog sporten til sig. Der opstod således sportskonkurrencer og sportsklubber inden for flere discipliner.[4]

Sportens værdier flugtede med industrisamfundets værdier som sigtede på at producere og forbedre resultater og rekorder.[4]

Sportens idémæssige og moralske baggrund bygger på engelsk ’gentlemankultur’ og amatøridealer. Den franske baron Pierre de Coubertin kombinerede de moderne engelske sportsidealer med de antikke græske lege og bidrog med ’olympismen’ til genfødslen af de olympiske lege i 1896.[5]

Dansk Idræts Forbund (DIF) blev stiftet den 14. februar 1896 , hvor formålet var at varetage sportsforeningernes interesser. Bevæggrunden for stiftelsen af DIF var idéen om at få konstrueret ensartede amatør- og konkurrenceregler samt at få etableret en organisation, der kunne varetage sportens interesser over for offentlige myndigheder.[5]

Sportsorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Den største paraplyorganisation for dansk sport eller idræt hedder Danmarks Idræts-Forbund, der organiserer adskillige specialforbund, der igen repræsenterer endnu flere sportsgrene. Foruden disse organisationer eksisterer der mange klubber, der i foreningskulturen tilbyder mangfoldige sportsgrene, men som ikke er organiseret under omtalte organisationer, selvom der kan være tale om de samme sportsgrene.

Sport er opdelt i mange forskellige sportsgrene. Overordnet kan sportsgrenene inddeles i indenfor stående overkategorier:

Se også listen over sportsgrene.

Olympiske Lege[redigér | redigér wikikode]

Sportsgrenene kan via deres nationale sportsorganisation kan søge optagelse på det olympiske program.[Kilde mangler]

Nationale sportsorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

Internationale sportsorganisationer[redigér | redigér wikikode]

  • SportAccord (Sportsorganisation der organiserer internationale sportsforbund)
  • EAA (European Athletic Association)
  • IAAF (International Association of Athletics Federation)

Eksklusion af sportdiscipliner[redigér | redigér wikikode]

E-sport[redigér | redigér wikikode]

Af Danmarks Idrætsforbunds Årsrapport fremgår det, citat: [6]

Citat DIF fastholder en dialog med e-sport; organisationen er endnu for lille og for uorganiseret til en

medlemsoptagelse, og aktuelt anser DIF heller ikke aktiviteten som idræt.

Citat
Danmarks Idrætsforbunds Årsrapport, år 2014, side 24.

Efterfølgende har formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, stadfæstet DIFs holdning overfor e-sport i januar 2017, citat:[7]

Citat Vi anser fortsat ikke e-sport for at være en idræt i den betydning, som vi bruger begrebet. Citat
Niels Nygaard, formand DIF, 2017

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]