Alvin Lee

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alvin Lee

Alvin Lee (født Graham Alvin Barnes, 19. december 19446. marts 2013) var en engelsk rockguitarist og sanger. Han var især kendt som leadguitarist og sanger i blues-rock bandet Ten Years After. Især live-versionen af "I'm going home", der blev spillet under bandets optræden på Woodstockfestivalen og senere udgivet på livealbummet Woodstock gav Lee et ry som en af 1960'ernes hurtigst spillende rockguitarister. Lee skrev de fleste af bandets egenkomponerede tekster og glimrede derudover ved nogle meget succesfulde rockede fortolkninger af bluesklassikere.

Sammen med Ten Years After udgav han syv regulære albums, inden han forlod bandet i 1973 til fordel for en solokarriere, som især i 1970'erne var præget af samarbejder med andre musikere. Desuden blev der i Ten Years After-regi udgivet en række (i flere tilfælde senere udgivne) liveoptagelser, eksempelvis Live at The Fillmore East fra 2001 med udgivelse af optagelser fra en koncert i 1970, hvor Lees guitarspil er særdeles fremtrædende på numre som "Help Me" og "I Can't Keep From Crying Sometimes".

Ifølge de officielle oplysninger døde Lee som følge af "uventede komplikationer efter en rutineoperation" på et hospital i Spanien.[1]

Noter

Eksterne links

GuitaristSpire
Denne biografi om en guitarist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi