Amerikansk nældetræ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Amerikansk Nældetræ)
Amerikansk nældetræ
Den botaniske have Kew Gardens, London.
Den botaniske have Kew Gardens, London.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Cannabaceae (Hamp-familien)
Slægt Celtis (Nældetræ)
Art C. occidentalis
Hjælp til læsning af taksobokse

Amerikansk nældetræ (Celtis occidentalis) er et middelstort, løvfældende træ med en kort stamme og en hvælvet krone med overhængende grene. Frug­terne kan spises, og smager lidt som rosiner.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Barken er først grøn og hvidhåret, se­nere brunlig. Ældre grene har rødligt-grå bark, som med tiden kan blive ru og grå. Stammebarken er grå og opsprækkende i fla­ger, knuder eller kamme. Knop­perne sidder spredt, og de er brune og tæt tiltrykte.

Bladene er ovale med lang spids og med helrandet, skæv bladgrund. Randen er i øvrigt skarpt savtakket. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er mat gulgrøn med silkehårede ribber. Høstfarven er guldgul. Blomsterne er uanselige og grønne. Frug­terne er røde eller sorte stenfrugter med et saftigt frugtkød. Frø­ene modner ikke i Danmark.

Rodnettet er kraf­tigt, men overfla­disk. Træet er et skyggetræ. Blev tidligere regnet til Elme-familien.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 10 m (75 x 50 cm/år).

Hjemsted[redigér | rediger kildetekst]

Arten vokser i bjer­gene i det nordøst­lige USA, hvor der er fugtig og næringsrig bund.

I området omkring Roosevelt i New Jersey, USA, findes arten i skove og som pionertræ sammen med bl.a. konvalbusk, robinie, tulipantræ, amerikansk bøg, amerikansk knapbusk, amerikansk platan, amerikansk vin, blyantene, brunfrugtet surbær, glansbladet hæg, hvid ask, hvid hickory, klatrevildvin, koralsumak, pennsylvansk vokspors, rødløn, skovtupelotræ, sukkerbirk, sumpeg, sumprose, virginsk ambratræ, virginsk troldnød, virginsk vinterbær, weymouthfyr og østamerikansk hemlock[1]


Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | rediger kildetekst]

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).