Anatomiske begreber
Anatomiske begreber er en liste over begreber brugt i anatomi
Termer
[redigér | rediger kildetekst]In Situ
[redigér | rediger kildetekst]In Situ er den anatomiske normalstilling. Det er i denne stilling at al anatomi beskrives. Den anatomiske normalstilling indebærer at figurant står med let spredte ben, hovedet vendende fremad samt håndfladerne vendende fremad.
Anterior
[redigér | rediger kildetekst]Anterior refererer til hvad der er foran[forklar yderligere] objektet (fra latin 'ante', som betyder før).[1] For eksempel er en hunds næse anterior til dens øjne.
Posterior
[redigér | rediger kildetekst]Posterior refererer til hvad der er bagved objektet (betyder efter).[1] Som eksempel anses en hunds hale for at være det mest posteriore på dens krop.
Lateral
[redigér | rediger kildetekst]Lateral er retningsangivelse som betyder væk fra midtlinjen.
Medial
[redigér | rediger kildetekst]Medial er en retningsangivelse som betyder mod midtlinjen.
Kraniel
[redigér | rediger kildetekst]Kraniel er en retningsangivelse som betyder i retning mod kraniet.
Caudal
[redigér | rediger kildetekst]Caudal er en retningsangivelse, som betyder nedad væk fra kraniet, i retning mod halen.
Inferior
[redigér | rediger kildetekst]Inferior er en retningsangivelse, som betyder ned eller under.[2]
Superior
[redigér | rediger kildetekst]Superior er en retningsangivelse, som betyder over.[forklar yderligere]
Dorsal
[redigér | rediger kildetekst]Dorsal (Skabelon:Ety) refererer til en organismes bagflade, overside eller ryg. Hvis der tales om kraniet, er den dorsale side toppen.[3]
Ventral
[redigér | rediger kildetekst]Ventral (Skabelon:Ety) refererer til en organismes front, underside eller mave.[3]
Proksimal og distal
[redigér | rediger kildetekst]Proksimal
[redigér | rediger kildetekst]Proksimal (Skabelon:Ety) bruges til at beskrive dele der er tæt på kroppen.[1] Derfor er overarmen hos mennesker proksimal.
Distal
[redigér | rediger kildetekst]Distal (Skabelon:Ety) bliver brugt til at beskrive dele der er langt fra kroppen.[1] Derfor er hånden distal.
Selvom retningen indikeret af "proksimal" og "distal" altid er i forhold til om det er mod eller væk fra hæftelsespunktet, kan en given struktur være enten proksimal eller distal i relation til et andet referencepunkt. Derfor er albuen distal til et sår på overarmen, men proksimal til en sår på underarmen.[4]
Overekstremitetens specifikke retningsangivelser
[redigér | rediger kildetekst]Ulnart
Ulnart betyder mod Ulna (underarmens mest mediale knogle). eksempelvis ligger m. flexor carpi ulnaris ulnart for m. palmaris longus
Radialt
Radialt betyder mod radius (underarmens mest laterale knogle). eksempelvis ligger m. flexor carpi radialis radialt for m. palmaris longus
Palmart
Palmart betyder mod håndfladen (palma manus)
Dorsalt
Dorsalt betyder mod håndryggen (dorsum manus).
Underekstremitetens specifikke retningsangivelser
[redigér | rediger kildetekst]Tibialt
Betyder mod Tibia (Underbenets mest mediale knogle)
Fibulart
Betyder mod fibula ( underbenets mest laterale knogle)
Plantart
Betyder mod fodsålen (planta pedis)
Dorsalt
Betyder mod fodryggen (dorsum pedis)
Mave tarmsystemets retningsangivelser
[redigér | rediger kildetekst]Med mave-tarmsystemet giver det ikke mening at tale om deciderede retningsangivelser, eftersom organer som indgår i mavetarmsystemet kan være lejret på forskellige måder alt efter fyldningsgraden. Man taler derimod om termerne "oralt" og "analt" som henviser til hvilke domæner der ligger tættest på hhv. mundhulen (cavum oris) og anus. Eksempelvis kan man tale om at tolvfingertarmen(duodenum) ligger analt for mavesækken (gaster). Omvendt ligger mavesækken (gaster) oralt for tolvfingertarmen(duodenum).
Superficiel og profund
[redigér | rediger kildetekst]Superficiel
Betyder mod overfladen på organismen
Profund
Betyder i dybden på organismen
Bevægelsestermer
[redigér | rediger kildetekst]Fleksion
[redigér | rediger kildetekst]Fleksion beskriver en bøjende bevægelse der nedsætter vinklen mellem et segment og dets proksimale segment.[5] Eksempelvis at bøje albuen, eller lukke hånden sammen i en knytnæve.
Ekstension
[redigér | rediger kildetekst]Ekstension er det modsatte af fleksion, og beskriver en strækkende bevægelse der øger vinklen mellem kropsdele.[6] Når et led kan bevæge sig fremad eller bagud, såsom nakken eller brystkassen, refererer ekstension til bevægelsen i den posteriore retning.[7] Eksempelvis, når man står op, er knæene ekstenderet. Ekstension af hofte eller skulder bevæger armen eller benet bagud. [8] Når hagen støtter mod brystet, er hoved flekseret, mens brystkassen er flekseret når personen læner sig fremad.[7]
Abduktion
[redigér | rediger kildetekst]Abduktion refererer til en bevægelse der trækker en struktur eller del væk fra midterlinjen på kroppen. Med hensyn til fingre og tær, refererer det til at trække dem fra hinanden, væk fra centerlinjen på hånden eller foden. Abduktion af håndleddet kaldes også radial deviation.[9] Eksempelvis, at løfte armene op, som ved slackwire, er et eksempel på abduktion af skulderen.[8] Når benene er spredte ved hoften, som når man laver et stjernehop eller går i split, bliver benene abdukteret ved hoften.[10]
Adduktion
[redigér | rediger kildetekst]Adduktion refererer til en bevægelse der trækker en struktur eller del mod kroppens midterlinjen, eller mod midten af en kropsdel. Med hensyn til fingre og tær, refererer det til at trække dem tættere på hinanden, mod centerlinjen på hånden eller foden. Adduktion af håndleddet kaldes også ulnar deviation. At lade armene falde ned til siden, eller at bringe knæene sammen, er eksempler på adduktion.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d Wake 1992, s. 5.
- ^ Bojsen Møller, Finn; Tranum-Jensen, Jørgen; SImonsen, Erik B. (2014). Bevægeapparatets anatomi. Vol. 13 (1 udgave). København: Munksgaard. s. 13. ISBN 978-87-628-0900-0.
{{cite book}}
:|access-date=
kræver at|url=
også er angivet (hjælp) - ^ a b GO 2014, "dorsal/ventral axis specification" (GO:0009950).
- ^ "What Do Distal and Proximal Mean?". The Survival Doctor. Arkiveret fra originalen 11. september 2016. Hentet 2016-01-07.
- ^ OED 1989, "flexion".
- ^ OED 1989, "extension".
- ^ a b Kendall 2005, s. 56.
- ^ a b Cook 2012, s. 180-193.
- ^ a b Swartz 2010, s. 590–591.
- ^ Kendall 2005, s. 57.