Anton Hansen (basunist)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anton Hansen
Født 19. november 1877 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 16. februar 1947 (69 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Bispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Selvbiograf, musiklærer, musiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anton Christoffer Rasmus Hansen (19. november 1877 i København16. februar 1947 sammesteds) var en dansk basunist og kgl. kapelmusikus.

Anton Hansen spillede som barn flere instrumenter, blev som dreng medlem af et blæserorkester og siden af Tivoligarden. Han spillede på restauranter, men havde større ambitioner og modtog derfor undervisning på violin af Anton Bloch, på klaver af Holger Dahl og på basun af August Petersen. Han valgte sidstnævnte som sit hovedinstrument og studerede løbende videre i Berlin og Leipzig 1911 og i Paris 1921-22.

Fra 1898 til 1920 var Anton Hansen solobasunist i Tivolis Koncertsals orkester. Han blev ansat som vikar i 1896 og siden fast basunist i Det Kongelige Kapel i 1905, hvor han i 1912 blev solobasunist, og hvorfra han i 1942 tog sin afsked af helbredshensyn og blev afløst af Georg Allin Wilkenschildt. I Kapellet indførte han trækbasunen.

Han var tillige lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium fra 1916 til 1946 og udgav i 1941 en basunskole, som blev en grundbog inden for faget. 1911-16 var han i bestyrelsen for Københavns Orkesterforening, 1918-19 formand for Tivoli- og Palækoncerternes Forening og 1919-20 formand for Det Kgl. Kapels Forening.

Han døde i 1947 efter længere tids sygdom og er begravet i fællesgraven på Bispebjerg Kirkegård.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Nils Schiørring (udgiver): "Fra Tivoligarden til Det Kgl. Kapel: Af Anton Hansens erindringer I", Fund og Forskning, 14 (1967).
  • Nils Schiørring (udgiver): "Fra Tivoligarden til Det Kgl. Kapel: Af Anton Hansens erindringer II", Fund og Forskning, 15 (1968).

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]