Arbejdsmarkedspolitik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Arbejdsmarkedspolitik er politik omkring arbejdsmarkedet – hvordan myndighederne får det til at fungere med de mål man har.

I Danmark bruger myndighederne f.eks. modellen flexicurity (flexibility og security) – kombination af høj velfærd og stor omstillingsevne, som skaber et mobilt arbejdsmarked.

Et væsentligt mål for arbejdsmarkedspolitikken er at forbedre beskæftigelsen; dette kræver, at myndighederne aktivt regulerer arbejdsmarkedet.

Årsager til arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

  • Friktionsarbejdsløshed:

Hvert år skifter 25 – 30 % af Danmarks befolkning arbejde. Når man skifter job og venter på et nyt, kommer man automatisk på ventelisten over arbejdsløse. For hver gang der nedlægges job, oprettes der ligeså mange.

  • Sæsonarbejdsløshed:

Nogle job er afhængige af årstiden, og sæsonarbejdsløshed er når folk i en periode står uden arbejde pga. kortvarige ændringer i efterspørgslen efter deres arbejdskraft. F.eks. kan sneskrabere kun arbejde om vinteren. Dette er et lille problem, og kan modvirkes ved at folk får et andet arbejde i mellemtiden.

  • Konjunkturarbejdsløshed:

Det afhænger af markedsøkonomiens op- og nedture – dette kaldes konjunktursvingninger. Hvis virksomhederne f.eks. har svært ved at sælge varer, vil de nedsætte aktivitetsniveauet, hvilket medfører flere fyringer. Når konjunkturerne er dårlige, er arbejdsløsheden derfor højere.

  • Strukturarbejdsløshed:

Det er når folk ikke har job, fordi deres uddannelse og kvalifikationer ikke passer til den arbejdskraft der bliver efterspurgt. Strukturarbejdsløshed er en ubalance mellem efterspørgsel og arbejdskraft. Ved strukturarbejdsløshed opstår der flaskehalse, dvs. mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er et stort problem og det kan modvirkes ved hjælp af opkvalificeringsstrategien.

  • Teknologiudvikling: Teknologien overtager hvad der før blev gjort med hænderne. Teknologiudviklingen følger med tiden, det vil sige at der kommer flere og flere avancerede maskiner og folk er ikke kvalificeret nok til at styre maskinerne hvilket gør at de er nød til at tage en højere og længere uddannelse. F.eks. kassedamerne i supermarkederne flere steder bliver erstattet med selvbetjenings kasser.

Strategier[redigér | redigér wikikode]

  • Opkvalificeringsstrategien:

Formålet med opkvalificeringsstrategien er at forbedre de arbejdsløses færdigheder. Så de lever op til de krav der stilles på arbejdsmarkedet. Uddannelse/opkvalificering så arbejdsløsheden falder. Samtidig med personer der går på uddannelsesorlov får bedre kvalifikationer, frigives der også job til de ledige.

  • Stramningsstrategien:

Den går ud på at ’skubbe’ de ledige i job med en lavere løn. På den måde får arbejdspladserne penge til at ansætte flere folk og dermed mindske arbejdsløsheden. Ved at mindske dagpengedækningen kan mindstelønningerne påvirkes indirekte.

Fra passive til aktive ordninger[redigér | redigér wikikode]

  • Passive ordninger består i udbetaling af ydelser, som skal erstatte arbejdsindkomsten under ledighed, orlov m.v. herunder hører dagpenge og kontanthjælp. Disse ordninger kan være en ulempe, da de ikke hjælper folk med at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis kontanthjælp, dagpenge m.v. stiger, kan dette mindske lediges ønske om at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Aktiv arbejdsmarkedspolitik er en række ordninger, der har det formål at få de arbejdsløse i arbejde igen. Det kan f.eks. være jobformidling, jobtræning og aktivering, uddannelse eller støttet beskæftigelse. Man prøver at begrænse kontanthjælpen med det erklærede formål at gøre det mere attraktivt at arbejde. For unge under 25 år nedsættes kontanthjælpen til SU-niveau seks måneder efter et jobtilbud. Der stilles generelt stort krav til de ledige for at give dem uddannelses- eller jobtilbud eller aktivering. Man fokuserer meget på den unge generation, da de endnu ikke har fundet deres plads på arbejdsmarkedet, og derfor har nemmere ved at blive en marginaliseret gruppe i forhold til at have arbejde.

SamfundStub
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.