Beskæftigelsesindsatsen i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Beskæftigelsesindsatsen i Danmark dækker over et antal metoder, midler og mekanismer med henblik på at bringe personer uden beskæftigelse i beskæftigelse.

Beskæftigelseslovgivning i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Der er et antal love på beskæftigelsesområdet, der påvirker indsatsen mere eller mindre direkte. Her nævnes de vigtigste.

Aktiv beskæftigelsesindsats[redigér | redigér wikikode]

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats + bekendtgørelse

§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:

  • Ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  • Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed,
  • Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed,
  • Personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
  • Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,
  • Personer under 65 år – personer født den 1. juli 1939 eller tidligere dog 67 år – med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
  • Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
  • Personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,
  • Særlig udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11, og
  • Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Aktiv socialpolitik[redigér | redigér wikikode]

Lov om aktiv socialpolitik Denne lov dækker bl.a. det økonomiske sikkerhedsnet, dvs. kontanthjælp osv.

Ansvar for beskæftigelsesindsats[redigér | redigér wikikode]

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Det er bl.a. her, jobcentrene bliver nævnt første gang.

Offentlighedsloven[redigér | redigér wikikode]

Offentlighedsloven behandler bl.a. notatpligt (at sagsbehandleren skal dokumentere sagen) og aktindsigt (at borgeren har ret til at se dokumenter om sin sag).

Forvaltningsloven[redigér | redigér wikikode]

Denne lov behandler bl.a. inhabilitet (at en sagsbehandler fx ikke må behandle sin ægtefælles sag), aktindsigt, partshøring (pligten til at sikre, at borgeren er tilstrækkeligt orienteret), tavshedspligt (hvem må få hvad at vide om hvem)

Lov om retssikerhed[redigér | redigér wikikode]

Denne "Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område" behandler bl.a. oplysningspligt (at alle relevante oplysninger skal indhentes, før en sag kan afgøres) og klageregler.

Andre relevante love[redigér | redigér wikikode]

  • Jobrotation
  • Kontaktforløb
  • Voksenlærlinge
  • Register

God forvaltningsskik[redigér | redigér wikikode]

Udover hvad der står i love og regler, er der også nogle mere eller mindre uskrevne regler, der i almindelighed følges. Det er bl.a. forslag om at være høflig overfor borgeren.


Institutioner inden for beskæftigelsesindsatsen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg

Nogle institutioner har meget stort fokus på beskæftigelsesindsatsen. Her nævnes de vigtigste.

Arbejdsformidling[redigér | redigér wikikode]

Indtil udløbet af 2006 er Danmark opdelt i 14 AF-regioner (stort set sammenfaldende med amterne). Disse 14 regioner indeholder i alt 40 AF-kontorer.

Arbejdsformidlingen tager sig af de forsikrede ledige: dem, der er berettiget til dagpenge. Den person, der møder den ledige, kan fx hedde en AF-konsulent.

Kommunen[redigér | redigér wikikode]

Hver kommune har bl.a. til opgave at tage sig af ikke-forsikrede ledige – dvs. kontanthjælpsmodtagerne. Dvs. der indtil 2006 er 271 sådanne enheder. Den person, der møder den ledige, kan fx hedde en sagsbehandler.

Anden aktør[redigér | redigér wikikode]

En anden aktør er et privat firma, som AF/kommune kan uddelegere opgaver til. Det er ikke alle opgaver, og ikke alt ansvar, der kan overdrages til en anden aktør – således kan den endelige godkendelse af en jobplan ikke finde sted her.

Aftaler mellem disse[redigér | redigér wikikode]

De 3 allerede nævnte institutioner kan træffe aftaler med hinanden. Således kan et AF-kontor og en anden aktør træffe aftale om, hvilke borgere der i hvilke situationer vil blive henvist.

A-kasser[redigér | redigér wikikode]

A-kassernes område lapper over med de allerede nævnte instutioner, og der er derfor klar afgrænsning, så det i de vigtigste situationer altid vides, hvem der har ansvar for hvad. Således udbetaler a-kasserne dagpenge, men ikke kontanthjælp.

Jobcenter[redigér | redigér wikikode]

Fra 2007 vil AF og kommuner "flytte sammen" i såkaldte jobcentre, ét pr. kommune. Dermed ophører AF med at eksistere. De personer, der tidligere var ansat af hhv. kommune og stat, vil fortsat være dette, have hver sin chef, og have adskilt økonomi. Der vil dog være nogle få pilot-jobcentre, hvor alle er kommunalt ansat – også de tidligere AF-medarbejdere. Noget af begrundelsen for at foretage denne ændring er, at der ikke er nogen god grund til at have to på alle måder adskilte systemer, og at borgeren kan komme i klemme: man kan ikke bruge forskellen dagpenge/kontanthjælp til at afgøre, om borgeren har bedst gavn af AF's eller kommunens tilbud. Ændringen vil også medføre, at borgeren får sine penge ét sted (a-kasse, eller en anden afdeling af kommunen), og diskuterer jobsøgning et andet sted (jobcentret).

IT-systemer i beskæftigelsesindsatsen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Nogle IT-systemer knytter sig meget tæt til beskæftigelsesindsatsen, og specielt til lovgivningen, i det visse ulovlige handlinger heller ikke er mulige i systemerne. Her nævnes de vigtigste.

AMANDA[redigér | redigér wikikode]

AMANDA er et ældre system, der nu er udfaset. Det understøttede sagsbehandling, økonomi, planlægning og journalisering – men alle funktionerne er siden overgået til bl.a. jobnet.dk og DRV. Til sidst blev det kun brugt til bl.a. tilmelding/afmelding og jobplaner. Systemet var ikke web-baseret. Dengang AMANDA var helt nyt, var der en del presseomtale af hvor dårligt systemet kørte.

jobnet.dk[redigér | redigér wikikode]

Både arbejdssøgende og virksomheder kan benytte sig af jobnet.dk. Den grundlæggende funktion er, at man kan lægge information ind, der beskriver en selv, og hvad man søger, hhv. CV'er og job-annoncer.

Arbejdsmarkedsportal / DRV[redigér | redigér wikikode]

Dette er et værktøj, sagsbehandleren/konsulenten benytter. Her findes 3 værktøjer til kontakt-samtalen. Forsørgelseshistorikken viser, hvordan borgeren er blevet forsørget de sidste få år. Job-barometeret giver et bud på hvor længe den nyledige kan forventes at gå ledig.

Det Digitale Registreringsværktøj (DRV) benyttes til at dokumentere samtalen. Her kan sagsbehandleren bl.a. udfylde op til 5 felter: Faglige og praktiske kvalifikationer, Økonomi og netværk, Eget arbejdsmarkedsperspektiv, Personlige kompetencer og Helbred. Formålet med alle felterne er at belyse: hvor er det næste job? Således er helbred kun relevant at diskutere, hvis der er helbredsproblemer, der ikke gør det muligt at søge de oplagte job. – Herefter udfyldes bl.a. feltet match-kategori, et tal mellem 1 og 5. 1 står for, at man er umiddelbart klar til at gå tilbage på arbejdsmarkedet – fx fordi man har en eftertragtet uddannelse. 5 står for ingen match – dette kan fx være pensions-ansøgeren, der endnu ikke har fået svar. – Endelig er der et felt, hvor borgeren kan få skrevet sine egne kommentarer til samtalen, specielt ved uenighed med sagsbehandleren. Der er desuden også 2 andre værktøjer, til analyse, og til person-opslag.

jobindsats.dk[redigér | redigér wikikode]

Denne hjemmeside tillader, at den enkelte institution kan måle på sin egen indsats – fx kan et AF-kontor måle hvor mange personer i en bestemt gruppe der er aktiveret, og sammenligne dette tal med det tilsvarende på landsplan.

KMD Aktiv[redigér | redigér wikikode]

Dette er et system, kommunerne kan bruge i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Det er ikke web-baseret.

Schultz[redigér | redigér wikikode]

Dette firma udbyder en "tygget" udgave af lovstoffet. Således er lovene suppleret med guides, der vejleder i konkrete tilfælde. Fx kan der være en guide, der behandler "Indsatte i kriminalforsorgens institutioner".

Redskaber overfor borgeren i beskæftigelsesindsatsen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Når sagsbehandleren og borgeren mødes, er der et antal redskaber, der kan tages i brug:

  • CV-samtale: Dette møde gennemføres med det formål, at borgeren indenfor den første ledigheds-måned kan have et godkendt CV,
  • Kontakt-samtale: Disse samtaler gennemføres vejledende hver gang, 3 måneders ledighed er forløbet – men de kan ske tiere, hvis borgeren vurderes at have gavn af dette.
  • Erhvervsvejledning: Her kan man blive orienteret om, hvor der er mulighed for at få job – evt. i tide til, at man kan vælge en uddannelse, der passer til det forventede behov.
  • Job-formidling: Her bliver der skabt en kontakt mellem en arbejdsgiver og en arbejdssøgende.
  • Tilmelding/framelding: Ved begyndelsen af ledigheds-perioden, skal man tilmeldes – i dag hos sit lokale Jobcenter. Ved beskæftigelse i mere end 14 dage, skal man afmeldes. I visse situationer bliver man automatisk afmeldt – fx hvis man er sygemeldt mere end 14 dage, eller hvis ens CV ikke er blevet passet i mere end 3 måneder.
  • Aktivering/jobplan: En aktiveringsperiode starter med at der bliver lavet en jobplan, der beskriver hvad der skal ske, og hvorfor.

Aktivering kan opdeles i 3 kategorier.

Job med løntilskud er en ordning, hvor man bliver ansat i en virksomhed, fx i 6 måneder. Man får sin løn af virksomheden, der til gengæld får et tilskud, der dækker noget af denne løn. Hvis virksomheden er privat, får man overenskomstmæssig løn. Hvis virksomheden er offentlig, tjener man det samme, som hvis man var fortsat på sin tidligere forsørgelse – til gengæld bliver timetallet reguleret, så timelønnen følger reglerne.

Virksomhedspraktik er en ordning, hvor man max. 4 uger besøger en virksomhed. Formålet er at finde ud af, om man passer til denne type erhverv, eller måske mere konkret netop denne virksomhed. Under praktikken får man aktiveringsydelse.

Vejledning og opkvalificering er forskellige aktiviteter, der gør en klogere – enten på ens muligheder, eller via uddannelse på et bestemt fag. Her får man også aktiveringsydelse. – De fleste har også ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i starten af ledigheds-perioden. Her kan man vælge en uddannelse, uden at skulle gå via en jobplan, og dermed skal uddannelsen ikke godkendes. – Forløb på 14 dage eller mindre (fx et jobsøgningskursus) behøver heller ikke komme med i en jobplan, og modregnes heller ikke de 6 uger.

Afhængig af bl.a. hvor længe man har været ledig, og hvor gammel man er, kan man komme ind i en periode, hvor der er ret og pligt til aktivering. Pligten består i, at borgeren skal starte i et aktiverings-forløb. Retten består i, at man kan bede om at komme i et aktiverings-forløb – dvs., der skal være et forløb, man kan deltage i.

Mentor[redigér | redigér wikikode]

Nogle har behov for en mentor, der kan støtte en, i ens nye job. Dette er som udgangspunkt en kollega, der noget af tiden arbejder som mentor, og i denne periode får et løntilskud.

Revalidering[redigér | redigér wikikode]

Dette tilbud kan gives, hvis man pga. fysiske, pyskiske eller sociale begrænsninger i arbejdsevnen kan have behov for fx uddannelse, for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Fleksjob[redigér | redigér wikikode]

Hvis man har varige begrænsninger i arbejdsevnen (kan fx ikke længere arbejde 37 timer om ugen, uanset jobbet), men man på den anden side ikke er beretttiget til pension, kan et fleksjob være løsningen. Her får virksomheden et løntilskud, og til gengæld behøver man så ikke arbejde på fuld kraft – kan fx arbejde på nedsat tid.

Skånejob[redigér | redigér wikikode]

Dette et tilbud til folk, der er på førtidspension.

Ressource-profil[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med visse afgørelser (såsom godkendelse af en pensions-sag) skal der fremstilles en ressource-profil. En sådan belyser hvilke arbejdsrelaterede ressourcer og barrierer borgeren har på 5 områder:

  • Faglige og praktiske kvalifikationer (uddannelse, arbejdsmarkedserfaring, interesser)
  • Økonomi og netværk (bolig og økonomi, sociale netværk)
  • Eget arbejdsmarkedsperspektiv (arbejdsrelevante ønsker, præstationsforventninger, arbejdsidentitet)
  • Personlige kompetencer (sociale kompetencer, omstillingsevne, indlæringsevne)
  • Helbred

Kommunikation[redigér | redigér wikikode]

Endelig skal det ikke glemmes, at kommunikation er et vigtigt redskab, når forventningerne mellem sagsbehandler og borger skal afstemmes.

Registrering af borgeren i beskæftigelsesindsatsen i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den ledige borger bliver registreret på et antal punkter. Nogle af disse punkter registreres, for at beskæftigelsesindsatsen kan målrettes bedre. Fx er der en vis forventning om, at en 19-årig ikke får samme behandling som en 40-årig.

Match-kategori[redigér | redigér wikikode]

Et tal mellem 1 og 3. 1 står for, at man er umiddelbart klar til at gå tilbage på arbejdsmarkedet – fx fordi man har en eftertragtet uddannelse. 2 er for personer som ikke er arbejdsmarkedsparate, men kan detlage i et aktivt tilbud. 3 er for personer, som ikke kan deltage i et tilbud

Målgruppe[redigér | redigér wikikode]

§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats) er:

  • 1) Ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
  • 2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed,
  • 3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed,
  • 4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,
  • 5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,
  • 6) personer under 65 år – personer født den 1. juli 1939 eller tidligere dog 67 år – med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
  • 7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
  • 8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, og
  • 9) særlig udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11.
  • 10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven, og
  • 11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.

Rådighed/ferie/sygdom[redigér | redigér wikikode]

Sagsbehandleren kan bl.a. slå efter, om en borger i øjeblikket regnes for at stå til rådighed, om vedkommende er syg, eller holder ferie.

Andre faktorer[redigér | redigér wikikode]

Der er desuden et antal andre oplysninger, der påvirker præcis hvilken status man har, udover at være ledig: alder, sprog, a-kasse, erfaring, handicap, civilstand, statsborgerskab, uddannelse (og om dette er en uddannelse, der er efterspørgsmål på), og personlige/sociale kompetencer.

Forsørgelse[redigér | redigér wikikode]

Forsørgelsen er med til at afgøre, hvilke tilbud man i øvrigt kan få. Der er disse muligheder:

  • dagpenge
  • løntilskud
  • kontanthjælp
  • sygedagpenge
  • førtidspension
  • ledighedsydelse
  • aktiveringsydelse
  • SVU, VEUG (AER)

Virksomheders særlige forhold i dansk beskæftigelsespolitik[redigér | redigér wikikode]

I forhold til en ledig, er der visse faktorer ved en virksomhed, det er specielt vigtigt at lægge mærke til.

Privat/offentlig[redigér | redigér wikikode]

Specielt når der er tale om job med løntilskud, spiller det en stor rolle om virksomheden er privat eller offentlig. For borgeren kan det betyde en forskel den udbetalte løn. For virksomheden kan det betyde en forskel mht. en jobbet kan oprettes, og hvor længe det kan blive ved med at være en lønstilskuds-stiling.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

I nogle forbindelser kan kultur-forskelle spille så stor en rolle, at det er umuligt at parre en arbejdsgiver og en arbejdstager sammen, der i øvrigt passer perfekt til hinanden. En kultur-forskel kan fx være: hvor vigtige er tidspunkter? Er det vigtigt at møde til tiden om morgenen? Eller at komme til mødet på det aftalte tidspunkt?

Typisk betragtes virksomhedens kultur som konstant i denne sammenhæng, hvorimod arbejdstagerens holdninger kan bearbejdes. Der findes dog også eksempler på det modsatte.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg