Arkæologisk illustration
En arkæologisk illustration er en form for teknisk illustration, der gengiver materiale fra en arkæologisk kontekst i grafisk form.
Der findes en række forskellige typer af arkæologiske illustrationer. Herunder:
- Kartografi: Ved hjælp af opmåling fremstilles udgravningsplaner, hvor placeringen af elementer som søgegrøfter, stolpehuller og fundne genstande kan ses. Også spredningskort over bestemte genstandstyper eller andet hører herunder.
- Fotografering: Bruges både oversigt over arkæologiske udgravninger, genstande og landskaber. Luftfotografing benyttes jævnligt.
- Genstandstegning: Tegning af arkæologisk genstande efter vedtagne normer; som oftest i sort-hvid. Formålet er at skabe illustrationer, der er velegnede til reproduktion, og som tydeligt viser genstandens konstruktion, dekorative detaljer m.m.
- Fortolkende og rekonstruerende illustrationer: Visualiserer resultatet af de arkæologiske undersøgelser. Fx hvordan et jernalderhus har set ud, eller hvordan en hel landsby har set ud.
Historisk udvikling[redigér | rediger kildetekst]
Brugen af arkæologisk illustrationer begyndte tidligt. Særligt genstandstegninger har en rig udviklingshistorie som et helt uundværligt element i tiden før fotografiet, men også i dag spiller de en stor rolle.
I Danmark leverede Jon Skonvig i 1600-tallet tegninger til Ole Worms værk Monumenta Danica. Hans tegninger af fx Jellingstenene bærer præg af, at han ikke har formået at gengive motiverne nøjagtigt[1]. Langt mere nøjagtige tegninger leverede Søren Abildgaard i 1700-tallet, men naturalistiske, detaljerede tegninger kom først til i 1800-tallet. Her udmærkede personer som Jacob Kornerup, Julius Magnus-Petersen og A.P. Madsen sig i takt med at arkæologien som videnskab udviklede sig og flere oversigtsværker med gengivelser af fortidsminder og arkæologiske genstande blev udgivet.