Arnstein Arneberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Arnstein Arneberg
Arnstein Arneberg.jpg
Personlig information
Fødenavn Arnstein Rynning Arneberg
Født 6. juli 1882Rediger på Wikidata
HaldenRediger på Wikidata
Død 9. juni 1961 (78 år)Rediger på Wikidata
BiriRediger på Wikidata
Land NorgeRediger på Wikidata
Uddannelses­sted Kungliga Tekniska HögskolanRediger på Wikidata
Arbejde
Kendte værker Oslo sjømannskirkeRediger på Wikidata
Udmærkelser
Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Arnstein Rynning Arneberg (født 6. juli 1882 i Halden, død 9. juni 1961 i Biri) var en norsk arkitekt. Han var med til at tegne Oslo Rådhus og har udformet Sikkerhedsrådets mødesal i FN-bygningen i New York.

Han var søn af Mauritz Otto Edvard Arneberg og Hermine Nicoline Mathilde Rynning og bror til arkitekten Eilif Arneberg. Han var først gift med Aagot Kielland Skavlan (1888–1960), datter af litteraturhistorikeren Olaf Skavlan, og derefter med Eva Elisabeth Reimers (1901–1987).[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Arneberg var assistent hos arkitekten Alfred Christian Dahl i Oslo i årene 1898–1900. I årene 1899–1902 var han elev ved Den kongelige tegneskole i Oslo under Herman Schirmer. Han var assistent hos Ole Sverre i Oslo i 1900–1903 og derefter hos Gustaf Lindgren i Stockholm til 1906. I 1904-106 studerede han under professorer som Isak Gustaf Clason og Erik Lallerstedt på den Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

I 1906 etablerede Arneberg sin egen praksis i Oslo og fik derefter mange opgaver. Blandt de tidlige er Eidsvoll folkehøyskole (1908) i nordisk panelstil (revet ned i 1980), jernbanestationer på Dovrebanen (1912) og Den norske sømandskirke i Rotterdam (1914). Sammen med Magnus Poulsson vandt han arkitektkonkurrencen om Oslo Rådhus (1916–1918). Samme år vandt de også konkurrencen om Telegrafbygningen i Oslo (Kongens gate 21), der ved indvielsen i 1924 var Norges tredje største bygning. Arneberg stod også for den første fløj af VikingeskibsmuseetBygdøy, der åbnede i 1926. I 1950 fik han til opgave at udforme Sikkerhedsrådets mødesal i FN-bygningen i New York.

Arneberg var en af de første modtagere af St. Hallvard-medaljen i 1956[2] og modtog Statens kunstnerlønn fra 1954. Han var kommandør med stjerne af St. Olavs Orden og modtog Kong Haakon VIIs jubilæumsmedalje samt Kong Haakon VIIs minnemedalje i guld.[3] Han var kommandør af den svenske Nordstjerneordenen og var valgt som medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna.

Østfold Arkitektforenings arkitekturpris, Arnstein Arneberg pris, er opkaldt efter ham. Prisen blev uddelt første gang i 2008.

Udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

Oslo Rådhus blev tegnet af Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson.
Sikkerhedsrådets mødesal er udformet af Arnstein Arneberg.

Arnebergs arbejde omfattede mange villaer og kirker.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Norsk biografisk leksikon/SNL læst 11. mars 2013.
  2. ^ Tidligere mottakere av St. Hallvard-medaljen. Oslo kommune. Arkiveret fra originalen d. 2014-01-10. Besøgt 2017-01-30.
  3. ^ Erindringsmedalje om kong Haakons gravferd, Aftenposten, 4. januar 1958, s. 2.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]