Arthur Nikisch
Arthur Nikisch | |
---|---|
Information | |
Født |
12. oktober 1855 Lébény, Ungarn, Mosonmagyaróvár, Ungarn, Bučovice, Tjekkiet, Mosonszentmiklós, Ungarn |
Død |
23. januar 1922 (66 år), 24. januar 1922 (66 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
Gravsted | Südfriedhof Leipzig |
Statsborger |
Tyskland, Ungarn, Østrig |
Børn | Mitja Nikisch |
Sprog | Tysk, ungarsk |
Genre | Klassisk musik |
Beskæftigelse | Dirigent, universitetsunderviser, pianist |
Medlem af | Berliner Philharmonikerne |
Pladeselskab | Deutsche Grammophon |
Instrumenter | |
Klaver, violin | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Arthur Augustinus Adalbertus Nikisch (født 12. oktober 1855 i Mosonszentmiklós i Ungarn, død 23. januar 1922 i Leipzig i Tyskland) var en ungarsk dirigent.
Nikisch er blevet kaldt direktionens fader. Han dannede skole for mange store dirigenter i sin måde at dirigere på. Han uddannede dirigenter som Adrian Boult og Fritz Reiner.
Han uropførte Anton Bruckners 7. symfoni i 1884 og dirigerede Gewandhausorchester Leipzig, Boston Symphony Orchestra, Berliner Philharmonikerne, Wiener Philharmonikerne og Concertgebouworkest.
Nikisch var den første, der indspillede Ludwig van Beethovens 5. symfoni på grammofonplade i 1913 som en af de tidligste indspilninger nogensinde. Han var højt anset af store dirigenter som Herbert von Karajan, Leopold Stokowski, George Szell og Arturo Toscanini.
Indspilninger[redigér | rediger kildetekst]
Nikisch er hovedsageligt indspillet på pladeselskaberne: Deutsche Grammophon og EMI.
Kilde[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Spire Denne biografi om en dirigent er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |