Arthur Nikisch
| Arthur Nikisch | |
|---|---|
.jpg) | |
| Information | |
| Født | 12. oktober 1855  Mosonszentmiklós, Ungarn |
| Død | 23. januar 1922 (66 år), 24. januar 1922 (66 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Gravsted | Südfriedhof Leipzig |
| Statsborger | Tyskland, Ungarn, Østrig |
| Børn | Mitja Nikisch |
| Sprog | Tysk, ungarsk |
| Genre | Klassisk musik |
| Beskæftigelse | Dirigent, universitetsunderviser, komponist, pianist |
| Medlem af | Berliner Philharmonikerne |
| Pladeselskab | Deutsche Grammophon |
| Instrumenter | |
| Klaver, violin | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Arthur Augustinus Adalbertus Nikisch (født 12. oktober 1855 i Mosonszentmiklós i Ungarn, død 23. januar 1922 i Leipzig i Tyskland) var en ungarsk dirigent.
Nikisch er blevet kaldt direktionens fader. Han dannede skole for mange store dirigenter i sin måde at dirigere på. Han uddannede dirigenter som Adrian Boult og Fritz Reiner.
Han uropførte Anton Bruckners 7. symfoni i 1884 og dirigerede Gewandhausorchester Leipzig, Boston Symphony Orchestra, Berliner Philharmonikerne, Wiener Philharmonikerne og Concertgebouworkest.
Nikisch var den første, der indspillede Ludwig van Beethovens 5. symfoni på grammofonplade i 1913 som en af de tidligste indspilninger nogensinde. Han var højt anset af store dirigenter som Herbert von Karajan, Leopold Stokowski, George Szell og Arturo Toscanini.
Indspilninger
[redigér | rediger kildetekst]Nikisch er hovedsageligt indspillet på pladeselskaberne: Deutsche Grammophon og EMI.
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne biografi om en dirigent er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |