Auguste Bravais

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Auguste Bravais
Bravais2.gif
Auguste Bravais ca. 1850.
Personlig information
Født 23. august 1811(1811-08-23)
Annonay, Frankrig
Død 30. marts 1863 (51 år)
Le Chesnay, Frankrig
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École Polytechnique
Kendt for sit arbejde indenfor krystallografi

Auguste Bravais (23. august 181130. marts 1863) var en fransk matematiker og geofysiker, kendt for sit banebrydende videnskabelige arbejde inden for krystallografi og for formuleringen af Bravais' lov. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer (Bravais-gitre) fik meget stor betydning for krystallografiens videre udvikling. Bravais studerede desuden magnetisme, nordlys, meteorologi, astronomi samt hydrografi.

Hans feltstudier bragte ham blandt andet til Norge, Lapland og Svalbard, hvor han på Spitsbergen fik opkaldt et bjerg efter sig, "Bravaisberget".[1] Her fik han klarlagt norskekystens gamle strandlinjer som en endegyldig bekræftelse på teorien om Skandinaviens hævning efter sidste istid.

Bravais underviste i 1840'erne som professor i anvendt matematik inden for astronomi på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Lyon,[2] hvorunder han som den første endvidere udviklede den matematisk-statistiske teori bag den i vore dage overalt meget benyttede korrelationsberegning. I 1847 udgav han en erindringsbog om sin udforskning af krystallografien.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bravaisberget (Svalbard). Norsk Polarinstitutt. 
  2. ^ A. Bravais: Mémoire sur les systèmes formés par des points distribués régulièrement sur un plan ou dans l'espace, Journal de l'Ecole Polytechnique 19: 1-128; traduction allemande par C. et E. Blasius: Abhandlung über die Systeme von regelmässig auf einer Ebene oder im Raum vertheilten Punkten, Leipzig: Engelmann, 1897.