Fysik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Forskellige fysiske fænomener.

Fysik (over latin: physica fra oldgræsk: φυσική viden om natur)[1][2] er naturvidenskabelig studier af stof,[a] dets bevægelse og optræden i tid og rum og de relaterede begreber energi og kraft.[4] Fysik er en af de mest fundamentale videnskabelige discipliner, og forskningsfeltets primære mål er at forstå hvordan universet opfører sig.[b][5][6][7]

Fysik er en af de ældste akademiske discipliner og, via inklusionen af astronomi, muligvis den ældste.[8] I størstedelen af de to foregående årtusinder har fysik, kemi, biologi og visse grene af matematik været en del af naturfilosofi, men under den videnskabelige revolution i 1600-tallet voksede disse naturvidenskabsgrene frem som deres egne unike forskningsområder.[c] Fysik overlapper med mange tværfaglige forskningsområder som biofysik og kvantekemi, og grænserne for fysik er ikke skarpt afgrænset. Nye ideer i fysik forklarer ofte fundamentale mekanismer, der er genstand for andre forskningsfelter[5] og kan være sætte en ny retning for forskning i andre akademiske discipliner som matematik og filosofi.

Fremskridt i fysik muliggør ofte fremskridt i nye teknologier. Eksempelvis har udvikling og forståelse af elektromagnetisme, faststoffysik og kernefysik ledt direkte til udviklinegn af nye produkter, der har ændre det moderne samfund meget, som bl.a. fjernsyn, computere, hårde hvidevarer og atomvåben;[5] forskning i termodynamik ledte til udviklingen af industrialiseringen og udvikling i mekanik har inspireret udviklingen af infinitesimalregning.

Overblik[redigér | redigér wikikode]

Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om atomer og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter fra fysikken, for eksempel kvantemekanik, termodynamik og elektromagnetisme. Men kemiske fænomener er tilstrækkeligt varierede og komplekse til at kemi normalt betragtes som en separat disciplin.

Herunder er en oversigt over hovedområderne indenfor fysik.

Retninger inden for fysik[redigér | redigér wikikode]

Koncepttegning af et sort hul (NASA).

Centrale teorier[redigér | redigér wikikode]

Klassisk mekanikTermodynamikStatistisk mekanikElektrodynamikSpeciel relativitetAlmen relativitetsteoriKvantemekanikKvantefeltteoriStandardmodellen

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Fysikkens historie

Fysikken kan siges at starte med naturfilosoffen Aristoteles i Antikkens Grækenland, men den første moderne fysiker regnes normalt for at være Galileo Galilei.

Fysikere[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Fysiker

Forskning i fysik bedrives af en fysiker, der typisk er uddannet inden for fysik, men vedkommende kan også få sin viden fra uddannelse i andre naturvidenskabelige, ingeniørmæssige eller matematiske områder. En fysiker kan udover forskning også beskæftige sig med uddannelse, anvendelse samt andre jobs, der ikke nødvendigvis er anses for at være fysikerjobs. Den tyske forbundskansler Angela Merkel (2005-nu) er uddannet fysiker.

Foreslåede teorier[redigér | redigér wikikode]

StrengteoriTolkning af kvantemekanikken

Begreber[redigér | redigér wikikode]

StofAntistofPartikelfysik (elementarpartikel, subatomar partikel) – BosonFermion
SymmetriBevarelsesloveMasseEnergiInertiVinkelhastighedSpin
TidRumDimensionRumtidLængdeHastighedKraftBevægelsesmængdeImpuls
BølgeBølgefunktionHarmonisk oscillatorMagnetismeElektricitetElektromagnetisk strålingTemperaturEntropiFysisk information

Naturkræfter[redigér | redigér wikikode]

Gravitation (Tyngdekraft) – ElektromagnetismeSvag kernekraftStærk kernekraft

Partikler[redigér | redigér wikikode]

AtomProtonNeutronElektronKvarkFotonGluonW-bosonZ-bosonGravitonNeutrinoPartikelstråling

Tabeller[redigér | redigér wikikode]

Fysiske konstanterGrundlæggende SI-enhederafledte SI-enhederSI-præfiksKonvertering af enheder

Beslægtede områder[redigér | redigér wikikode]

Matematisk fysikAstronomiAstrofysik- BiofysikElektronikIngeniørvidenskabMeteorologiNanoteknologi

Uløste problemer[redigér | redigér wikikode]

Fysikkens uløste gåder

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ I begyndelsen af The Feynman Lectures on Physics angiver Richard Feynman at atomteori er det absolut største naturvidenskabelige emne.[3]
  2. ^ Termen "universet" er defineret som værende alt der fysisk eksisterer: helheden af tid og rum, alle former for stof, energi og momentum, samt de fysiske love og konstanter der beskriver dette. "Universet" kan også bruges i en lidt anden sammenhæng om koncepter so kosmos eller Verden.
  3. ^ Francis Bacons Novum Organum fra 1620 var kritisk for udviklingen af den videnskabelige metode.[9]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "physics". Online Etymology Dictionary. Arkiveret fra originalen 24 December 2016. Hentet 2016-11-01. 
  2. ^ "physic". Online Etymology Dictionary. Arkiveret fra originalen 24 December 2016. Hentet 2016-11-01. 
  3. ^ Feynman, Leighton & Sands 1963, s. I-2 "If, in some cataclysm, all [] scientific knowledge were to be destroyed [save] one sentence [...] what statement would contain the most information in the fewest words? I believe it is [...] that all things are made up of atoms – little particles that move around in perpetual motion, attracting each other when they are a little distance apart, but repelling upon being squeezed into one another ..."
  4. ^ Maxwell 1878, s. 9 "Physical science is that department of knowledge which relates to the order of nature, or, in other words, to the regular succession of events."
  5. ^ a b c Young & Freedman 2014, s. 1 "Physics is one of the most fundamental of the sciences. Scientists of all disciplines use the ideas of physics, including chemists who study the structure of molecules, paleontologists who try to reconstruct how dinosaurs walked, and climatologists who study how human activities affect the atmosphere and oceans. Physics is also the foundation of all engineering and technology. No engineer could design a flat-screen TV, an interplanetary spacecraft, or even a better mousetrap without first understanding the basic laws of physics. (...) You will come to see physics as a towering achievement of the human intellect in its quest to understand our world and ourselves."
  6. ^ Young & Freedman 2014, s. 2 "Physics is an experimental science. Physicists observe the phenomena of nature and try to find patterns that relate these phenomena."
  7. ^ Holzner 2006, s. 7 "Physics is the study of your world and the world and universe around you."
  8. ^ Krupp 2003
  9. ^ Cajori 1917, s. 48–49

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: