Aurore von Haxthausen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Aurore von Haxthausen

Aurore von Haxthausen.jpg

Personlig information
Født 1830Rediger på Wikidata
Død 7. februar 1888Rediger på Wikidata
Far Carl Henrik GyllenhaalRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Skribent, komponist, pianist, hofdameRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustafva Charlotta Märta Aurora (Aurore) von Haxthausen, født Gyllenhaal (15. august 1830 i Vestergötland7. februar 1888 i Stockholm) var en svensk forfatterinde, datter af landshøvding, statsråd, generaltolddirektør friherre Carl Henrik Gyllenhaal og Beata Aurora f. af Nordin.

Efter Faderens død i 1857 overtog Aurora G. Pladsen som Hoffrøken hos Kronprinsesse Lovisa, i hvilken Stilling hun forblev, da Prinsessen besteg Tronen, ja, lige indtil dennes Død 1871. Ved sin rige Begavelse, sin aldrig saarende eller bitre Kvikhed og Vittighed, sin sprudlende Aand og fine Kvindelighed glimrede hun ved Hove, samlede altid Beundrere om sig og erhvervede sig sin Dronnings sande Venskab. 20. Marts 1873 ægtede hun den danske Legationssekretær i Stockholm, Kammerherre Fred. Ferd. Haxthausen (f. 5. Febr. 1823 d. 25. Dec. 1888). I 15 Aar levede dette barnløse Ægtepar meget lykkelig sammen, og i deres Hus forstod hun at samle en stor og interessant Kreds. Under alt dette var hun dog legemlig svag; men hendes gjennemgribende Religiøsitet gav hende til det sidste Styrke i Lidelsen.

Hendes Mand havde i sin Ungdom mistet sin forlovede, Klara Kuhlmann; under dette Forfatterindemærke udgav Fru H. 1883-84 «Från svenska hem», I-II. I disse Novellesamlinger skildrer hun sine egne Barndomsminder. Hun improviserede pikante og træffende Vers; men hendes musikalske Evne turde dog have været hendes Hovedstyrke. Den Lethed, den geniale og opfmdelsesrige Fantasi, hvormed hun paa Klaveret fremtryllede Følelser, Stemninger og Tildragelser af sit eget eller andres Liv, var højst overraskende. Andre maatte hjælpe hende med at nedskrive hendes Kompositioner, af hvilke mange ere gaaede tabt. Til den danske Kronprins Frederiks Bryllup komponerede hun en Festpolonaise, som endnu ofte bruges ved festlige Lejligheder i Sverige, og senere en kraftfuld Marche, som tit udføres ved den svenske Rigsdags Aabningsfest. Hun var en af sin Samtids mest begavede Kvinder i Sverige.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.