BACH-motivet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
BACH-motivet med
Lytteprøve Lytteprøve
Noderne danner et kryds eller kors

BACH-motivet er inden for musikken nodefølgen b, a, c og h. Dette motiv med fire noder har været anvendt af mange komponister, oftest som en hyldest til Johann Sebastian Bach. Det først kendte eksempel findes imidlertid i et stykke af Jan Pieterszoon Sweelinck. Det er muligt, men ikke bekræftet, at han anvendte det for at hylde en af Bachs forfædre, idet flere af dem også var musikere.

Bach anvendte selv motivet i en fuga i den afsluttende del af Die Kunst der Fuge (BWV 1080), et arbejde han ikke afsluttede inden han døde i 1750. Det kunne se ud til at motivet endog findes i flere af hans øvrige værker, som i slutningen af den fjerde af de kanoniske variationer af Vom Himmel Hoch (BWV 769). Forekomsten i næstsidste noderække i Kleines harmonisches Labyrinth (BWV 591) anses ikke for at være særlig fremtrædende, og dette arbejde kan til og med være uægte, idet Johann David Heinichen (1683-1729) af nogle antages at være komponisten. Motivet optræder i Matthæuspassionen, i afsnittet hvor korene synger "Denne mand var virkelig Guds egen søn". I mange stykker anvendes ikke noderne B-A-C-H, men en transponering.

Motivet anvendes ofte af andre komponister i fugaer og anden musik som anvender kontrapunkt, måske fordi Bach selv anvendte det i en fuga.

Værker som på en fremtrædende måde anvender BACH-motivet er blandt andre, i kronologisk orden.


Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg