Spring til indhold

Balling Kirke

Koordinater: 56°37′32″N 8°53′11″Ø / 56.62556°N 8.88639°Ø / 56.62556; 8.88639
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Balling Kirke
Balling Kirke set fra sydøst
Generelt
Opførtromansk tid
Geografi
AdressePræstestien 8, Balling, 7860 Spøttrup
SognBalling Sogn
PastoratBalling-Volling-Krejbjerg-Oddense-Otting Pastorat
ProvstiSalling Provsti
StiftViborg Stift
KommuneSkive Kommune
Kommune (1970)Spøttrup Kommune
Eksterne henvisninger
www.bvook.dk
Oversigtskort
Balling Kirke ligger i Midtjylland
Balling Kirke
Balling Kirke
Balling Kirkes beliggenhed

56°37′32″N 8°53′11″Ø / 56.62556°N 8.88639°Ø / 56.62556; 8.88639

Balling Kirke ligger ret ensomt et stykke nord for selve byen. Det er en kvadrestenskirke, og den består af romansk kor og skib med tre tilbygninger. I senmiddelalderen tilføjedes et tårn, hvoraf kun underdelen endnu er bevaret. I 1500-tallet opførtes sydkapellet og våbenhuset. Tårnet blev genopbygget i 1945 ved arkitekt Einar Packness.

Ifølge folketraditionen var det to troldes krig, der var skyld i tårnets fald: "Der var engang en trold i Balling og en i Rødding. De to lå altid i krig med hinanden. En dag kom de op at slås. Ham fra Rødding tager en sten og smider den efter Balling kirke – den slår tårnet af. Ham fra Balling smider nu en sten efter Rødding kirketårn. Men den nåede ikke længere end til engen ved Holmgård slot – ude i Vester Balling – dér ligger den endnu, stadig med 5 mærker af troldens fingre i den". Hvordan det end er sket, mistede Balling kirke sit sengotiske tårn og stod uden tårn helt frem til 1945. På initiativ af pastor Aage Jespersen blev der sidst i 1920'erne samlet penge ind til tårnets genopførelse. Målet blev nået i løbet af de næste par årtier, og man kunne indvi det nye tårn i 1945. I våbenhuset kan der i dag ses en lille udstilling om tårnets historie.

To tilmurede romanske vinduer er bevaret. Det på kirkens nordside er prydet af et kunstigt kilestik, der er hugget ind i vinduesoverliggeren. Det moderne murede alter dækkes af et forsidepanel fra 1580'erne, evangelistmotiverne er dog ikke ældre end 1700-tallet. Bag på alteret har man indmuret en kvader med et relikviegemme. Altertavlen er fra omkring 1600 og står med de oprindelige malerier: Korsfæstelsen og opstandelsen (øverst). At altertavlen ikke altid har fastholdt sit oprindelige udseende, bevidner et yngre alterbillede af Carl Bloch, der hænger i kirken. En Skt. Peterfigur i træ er rester af en senmiddelalderlig altertavle. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde fra 1800-tallet, ligesom et maleri fra o. 1850 af Kristus og den samaritanske kvinde, vistnok malet af A.F. Jæger fra Viborg.

Eksterne kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]