Barbizon-skolen

Barbizon-skolen (c.1830-1870) var en gruppe af franske malere, som er navngivet efter landsbyen Barbizon nær Fontainebleauskogen, Frankrig, hvor de mødtes og malede. De var med i en kunststrømning der bevægede sig mod realisme og væk fra den i samtiden mere udbredte formaliserede romantikken.

I 1824 viste Parisersalonen værker af John Constable. Hans landsbyscener inspirerede en del yngre malere til at vælge tilsvarende motiver og give afkald på nogle af det formaliserede billedsprog for i stedet at tage udgangspunkt i naturen som den tilbød sig. Landskabet blev dermed et tema i sig selv, og ikke blot kulisse for mere dramatiske scener.

Under Revolutionerne i 1848 samlede kunstnere i Barbizon for der at afprøve nogle af Constables ideer.

En af dem, Jean-François Millet, udvidede ideen til også at omfatte figurer – bønder som arbejdede på markene og andre landlige scener. I Akseplukkerne ses tre kvinder som opsamler de sidste rester af høsten. Der findes i motivet ingen større historie, intet drama, bare tre kvinder.

De førende i Barbizon var Jean-Baptiste Camille Corot, Théodore Rousseau, Jean-François Millet og Charles-François Daubigny – andre medlemmer var Jules Dupré, Narcisse Virgilio Diaz, Henri Harpignies, Félix Ziem og Alexandre DeFaux.

Både Rousseau (1867) og Millet (1875) døde i Barbizon.

I eftertiden kan tanker og impulser fra Barbizon spores hos mange kunstnere fra flere lande, både i Europa og Amerika.