Spring til indhold

Théodore Rousseau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Théodore Rousseau
Théodore Rousseau, 1855-59
Personlig information
PseudonymRousseau, Theodore Rediger på Wikidata
FødtÉtienne Pierre Théodore Rousseau Rediger på Wikidata
15. april 1812 Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død22. december 1867 (55 år) Rediger på Wikidata
Barbizon, Frankrig Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
Gravstedcimetière de Chailly-en-Bière Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afJean-Charles-Joseph Rémond, Alexandre Pau de Saint-Martin Rediger på Wikidata
Medlem afBarbizon-skolen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, tegner, grafiker, fotograf, billedkunstner Rediger på Wikidata
FagområdeBilledkunst Rediger på Wikidata
EleverCelestin Le Roux Rediger på Wikidata
Kendte værkerLes Chênes d'Apremont, Le Printemps, La Gorge aux Loups Rediger på Wikidata
BevægelseBarbizon-skolen Rediger på Wikidata
Påvirket afCaspar David Friedrich, John Constable, Richard Parkes Bonington Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOfficer af Æreslegionen (fra 1867),
Ridder af Æreslegionen (fra 1852) Rediger på Wikidata
Andet
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pierre Étienne Théodore Rousseau (født 15. april 1812 i Paris, død 22. december 1867 i Barbizon (en) Seine-et-Marne) var en fransk maler og bror til Philippe Rousseau.

Rousseau fik sin kunstuddannelse i 'davidsk' retning under Lethière, men han studerede fuldt så meget på egen hånd på Louvre, hvor han kopierede Adriaen van de Velde (en) og andre, og ude i naturen i Auvergne og Normandiet 1830-32. I 1832 debuterede han på Salonen. Året efter udstillede han dér maleriet Kyst ved Granville.

Ved denne tid begyndte hans studier i Fontainebleauskoven, som han og et par andre kunstfæller som Dupré opdagede. Derude færdedes Rousseau i intimt samliv med naturen; han opsøgte ikke de pittoreske scenerier, men gik de ensomme veje og tog de jævne motiver (en mose mellem træer, en skovlysning, nogle store ege og lignende) og lagde gerne ensomhedens mørke barske stemning ind i sine billeder.

Rousseau malede hovedværker som Seine-dalen, Dal ved Bas-Meudon og Højskov i Compiègne. Men hans energiske, hensynsløse malemåde, der ikke havde harmonisk linjeføring og ikke brød sig om sædvanemæssig komposition, vakte akademikernes indignation. 1835 blev hans partier fra Juraegnen afvist på Salonen. Denne afvisning varede 1835-48 (Alpekøer, nu i Mesdags Samling (en) i Haag, blev afvist 1836, Kastanieallé, nu i Louvre 1837, på Salonen).

Fra da af var Rousseau, hvem litterære kapaciteter som Thoré, Gautier og Planche (en) havde slået til lyd for under eksilet, berømt. Rousseaus landskaber, hvis kraftigt grønne kunne stikke pariserne i øjnene, og hvis penselføring kunne feje alle enkeltheder til side, havde i deres grundige og usminkede virkelighed, deres mørke enstonighed og deres hårde plastiske form i træers greneværk etc. længe svært ved at få indpas i det større kunstpublikums gunst.

Dertil var Rousseau for meget banebryder, fornyer, hvis pensel i iveren efter at få den stærke sluttede naturstemning frem, uden derved at skabe letkøbte lys- og stemningseffekter, til tider næsten kunne virke frastødende. Rousseau blev dog netop stor i gengivelsen af atmosfærens fænomener, i luften, lyset, himlen. Ikke med urette kalder man ham fader til det naturalistiske stemningsmaleri.

Kendte arbejder

[redigér | rediger kildetekst]

Af øvrige arbejder kan nævnes: Sumpen (Louvre 1854), Ved Fontainebleau (Louvre), Flodlandskab (museum i Nantes), Græssende køer (museum i Montpellier) etc.; også uden for Frankrig er hans kunst repræsenteret, for eksempel i Tretjakov-galeriet i Moskva og i privatsamlinger i Amerika; i Glyptoteket i København Les Gorges d’Apremont (1849), Udkanten af Barbizon ((ufuldendt), ungdomsarbejdet Mont Blanc: her som i kobberstiksamlingen tegninger; i Kunstmuseet Avlsgaard i Les Landes (forarbejde til det hartmannske så ofte ommalede billede); til Ordrupsamlingen kom Solnedgang.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]