Bechyně
| Bechyně Bechin | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Tjekkiet | ||||
| Postnr. |
391 65, 375 01  | ||||
| Nummerpladebogstav(er) |
TA | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
4.882 (2023) | ||||
| - Areal | 21,3 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 229 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. |
406 m | ||||
| Hjemmeside | www.mestobechyne.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Bechyně Bechyněs beliggenhed i Tjekkiet 49°17′50″N 14°28′15″Ø / 49.29722°N 14.47083°ØKoordinater: 49°17′50″N 14°28′15″Ø / 49.29722°N 14.47083°Ø | |||||
Bechyně ( [ˈbɛxɪɲɛ] ; tysk: Bechin, Beching eller Bechingen) er en by i distriktet Tábor i regionen Sydbøhmen i Tjekkiet med omkring 4.900 indbyggere. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.
Landsbyerne Hvožďany og Senožaty er administrative dele af Bechyně.
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Bechyně ligger omkring 19 km sydvest for Tábor og 34 km nord for České Budějovice. Det ligger i Táborhøjlandet. Det højeste punkt er på 475 m over havets overflade. Byen ligger på et forbjerg over sammenløbet af floden Lužnice og Smutná-bækken. En anden bæk kaldet Židova strouha løber også ud i floden i kommunens område.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Området var beboet allerede i forhistorisk tid. Det ældste vidnesbyrd om bosættelse i dette område stammer fra sen bronzealder (ca. 1800–1600 f.Kr.). I det 8. eller 9. århundrede blev der bygget en slavisk gord her.[1]
Den første skriftlige omtale af Bechyně er fra omkring 1120 fra Chronica Boemorum, hvor der blev skrevet om bebyggelsen af Bechyně-gorden i 993. I 1268 blev Bechyně købt af kong Ottokar 2. af Bøhmen, som besluttede at få bygget et stenslot her. I 1323 forfremmede kong Johan af Bøhmen markedslandsbyen omkring slottet til en by, omdefinerede dens grænser og fik bygget fæstningsværket.[1][2]
I 1422 og igen i 1428 blev byen erobret og brændt ned af hussitterne. Fra 1340 til 1569 var byen skiftevis ejet af forskellige aristokratiske familier, herunder Sternbergs og Schwambergs. I 1569 blev Bechyně erhvervet af Peter Vok fra Rosenberg, under hvis styre byen oplevede en renæssanceboom og genopbygningen af slottet. I 1596 solgte Peter Vok Bechyně til Adam af Sternberg.[1][2]
Bechyně blev beskadiget og plyndret under Trediveårskrigen. Byen kom sig og voksede mod nord. I det 18. århundrede udviklede det sig til en kurby.[1][2]
Økonomi[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Keramik[redigér | rediger kildetekst]
Den keramiske tradition i Bechyně begyndte i det 15. århundrede med små keramikbutikker. Denne tradition har udviklet sig fra keramik til en stor sanitær keramikfabrik hos Schweizer Keramik Holding AG Laufen.
Spa[redigér | rediger kildetekst]
Bechyně Spa er et af de ældste kurbade i landet. Den første omtale af den helbredende kilde er fra 1576, og i 1647 blev det første kurhus bygget. I 1727 blev helbredende virkninger påvist ved vandanalyse, og i 1939 opdagede man også helbredende virkninger af lokal tørv.[3]
I dag er spaen specialiseret i kropsbehandling med terapeutisk mudder. Det behandler arthritis og slidgigt, ankyloserende spondylitis, stofskiftesygdomme, der påvirker leddene, præoperative og postoperative tilstande, neurologiske lidelser og mange andre sygdomme. [4]
Transport[redigér | rediger kildetekst]
Byen er endestationen for Tábor-Bechyně jernbanelinjen. Denne jernbane blev bygget i 1903 og var den første elektrificerede jernbane i Østrig-Ungarn. Det originale passagertog er bevaret og kører flere gange hver sommer.[5]
På den østlige del af Bechyně er en unik jernbane- og vejbuebro, Bechyně-broen.
Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
Bechyně Slot er byens vigtigste vartegn. Slottet blev bygget i det 13. århundrede, selvom næsten intet af den oprindelige struktur er tilbage i dag. I 1581 lod Peter Vok af Rosenberg det sengotiske slot ombygge til en komfortabel renæssanceresidens med en rig freskodekoration.[6]
Bechyně Kloster blev grundlagt i det 15. århundrede og bygget i sengotisk stil, efter at det tidligere kloster blev brændt ned af hussitter i 1422. Det er stadig Franciskanerordenens ejendom. Klosterkomplekset omfatter Jomfru Marias himmelfartskirke og en klosterhave, der er åben for offentligheden.[7]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d "From history". Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
- ^ a b c "Významné letopočty" (tjekkisk). Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Historie Lázní Bechyně" (tjekkisk). Lázně Bechyně, s.r.o. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Welcome to Bechyně Spa". Lázně Bechyně, s.r.o. Arkiveret fra originalen 9. september 2021. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Electric railway". Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Castle". Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Pamětihodnosti" (tjekkisk). Město Bechyně. Hentet 9. september 2021.
- Officiel hjemmeside
- Official website (engelsk)