Bell P-39 Airacobra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Bell P-39Q Airacobra
Bell P-39 Airacobra.jpg
P-39
Beskrivelse
Type Jagerbomber
Besætning 1
Jomfruflyvning November 1939
I aktiv tjeneste 1941-1945
Udgaver ca. 15 stk.
Fabrikant Bell Aircraft Corp.
Dimensioner
Længde 9,2 m
Spændvidde 10,37 m
Højde 3,63 m
Tomvægt 2.540 kg
Maksimal startvægt 3.400 kg
Motor Allison V-1710
Motorydelse 1.200 hk
Tophastighed 612 km/t
Ydeevne
Rækkevidde 1.086 km
Tophøjde 10.670 m
Bevæbning
Skyts 1 × 37 mm kanon gennem propellen
2 × .50 Cal Browning M2 maskingeværer på kroppen
4 × 7 mm maskingeværer på vingerne
Bomber 260 kg

Bell P-39 Airacobra var en amerikansk jagerbomber, som fløj første gang den 25. november 1939 og blev spået en lysende fremtid, især takket være dens 37 mm kanon. Bell begyndte at levere P-39 til det amerikanske flyvevåben (US Air Force) i begyndelsen af 1941.

Under luftkrigen over Stillehavet blev P-39's mangler imidlertid hurtigt tydelige. Dens motor var ikke udrustet med kompressor hvilket betød, at motoreffekten blev forringet i højder over 3.600 m, og flyet blev herefter udelukkende anvendt som støtte for styrker på jorden. Allerede i 1944 blev flyet trukket ud af aktiv tjeneste i det amerikanske flyvevåben.

Mange af flyene kom til Sovjetunionen som led i Lend-Lease. I alt blev der sendt ca. 5.000 P-39'er til Sovjetunionen, som hovedsagelig brugte dem som støtte for landstyrkerne.

Under 3.600 m havde P-39 bedre flyegenskaber end de tyske flytyper Bf 109 og Fw 190. Den havde især meget bedre svingradius. Af Sovjetunionens højest rangere flyveesser fløj over halvdelen P-39 Airacobra.