Bent Sørensen (komponist)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. jan. 2015, 00:53 af Dawikibot (diskussion | bidrag) Dawikibot (diskussion | bidrag) (Datomærker sprogproblem-skabeloner)
Bent Sørensen
Information
Født 18. juli 1958 (65 år) Rediger på Wikidata
Danmark Rediger på Wikidata
Oprindelse Danmark
Genre Klassisk

Bent Sørensen (født 18. juli 1958) er en dansk komponist, der studerede komposition med Ib NørholmDet kgl. danske Musikkonservatorium og med Per NørgårdDet Jyske Musikkonservatorium. Modtog i 1996 Nordisk Råds Musikpris.

Ved Esbjerg Ensemblets komponistworkshop i 1982 vakte den selvlærte 24-årige komponist Sørensen stor opsigt. Rødderne var på det tidspunkt folkemusikalske, men undervisning i komposition af både Ib Nørholm og Per Nørgård i perioden 1983-91 flyttede ham i nye musikalske retninger.

I 1984 markerede værket 'Alman' gennembruddet for Sørensen. Vigtigere var det dog, at strygekvartetten Arditti viste, at hans musik kunne opføres, hvilket man på det tidspunkt troede umuligt. Kammermusikensemblet var Sørensens fortrukne. I den senere produktion åbnes der for et næsten romantisk univers og større musikalske former som 'Birds and Bells'.

Sørensens stilistiske åbenhed og opmærksomhed på detaljen gjorde, at han i løbet af 80'erne fandt sit eget unikke udtryk. Den til tider døds-stille musik domineredes af kvarttoner, glissandoer, tremoloer og staccatoer ofte i særprægede besætninger og i ekstreme registre. For også instrumenterne måtte underordne sig det musikalske udtryk.

Anerkendelsen kom i 1996 da Sørensen som den 3. dansker modtog Nordisk Råds Musikpris for sit værk 'Sterbende Gärten' (Døende haver). Et gennemgående tema hos Sørensen er netop verdenens og naturens forgængelighed og degenerering. Temaet går igen i titler som 'Funeral Procession' og 'The Deserted Churchyards'. Sidstnævnte var inspireret af de vestjyske kirkegårde som havet snart opsluger.

Med Sørensens musik føler man ofte, at den iagttages på afstand. Selv sammenligner han sin musik med maleren George Seurats prikbilleder, som kun set på afstand giver en sammenhæng.

Ekstern henvisning

Referencer


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.