Spring til indhold

Bergenshalvøen

Koordinater: 60°20′00″N 5°25′00″Ø / 60.3333°N 5.4167°Ø / 60.3333; 5.4167
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Byer på Bergenshalvøen
Satellitbillede af halvøen

Bergenshalvøya eller Bergenshalvøen er en halvø som omfatter hele de to kommunene Bergen og Os, samt den vestlige fjerdedel af Samnanger i distriktet MidthordlandVestlandet i Vestland fylke i Norge. Arealet er på omkring 600 km², og der bor mere end 287.000 mennesker der. Halvøen hænger sammen med fastlandet ved Samnanger og den vestligste flig af Vaksdal kommune. Afstanden fra inderst i Samnangerfjorden til Sørfjorden er kun omkring 5 km, men der ligger høje bjerge i området og det laveste punkt ligger på cirka 460 moh. i Grøskaret.

Bergenshalvøen er omkranset af Samnangerfjorden og Fusafjorden i sydøst, Bjørnafjorden i syd, Korsfjorden med fjordarmene Lysefjorden og Fanafjorden mod sydvest, Raunefjorden mod vest, Byfjorden mod nordvest og Sørfjorden mod nordøst. Broderparten af halvøen ligger i Bergen kommune med et areal på 465 km², og et indbyggertal på 268.926 (1. april 2013) [1]. Den sydlige del ligger i Os kommune, som har et areal på 139 km² og et folketal på 18.294 (1. april 2013) [1]. I øst ligger omkring 64 km² i Samnanger og 9 km² i Vaksdal. Tidligere var der flere selvstændige kommuner på halvøen som omkransede gamle Bergen by, mod øst lå Arna (indtil 1964 Haus), mod syd Fana , mod vest Laksevåg og mod nord Åsane. Alle disse indgik i storkommunen Bergen i 1972, så der nu kun er de før nævnte kommuner tilbage.

I nyere tid har der også været snak om sammenlægning af disse to kommuner og andre kommuner i Hordaland[2], men det er ikke blevet til noget endnu. Området har mange byområder, men det der er mest af, er bjergområder som ligger helt øde, specielt i bydelene Arna og Fana (Byfjeldene og Gullfjeldet), men også i dele af Os. Der findes også nogle landbrugsområder, mest i den sydlige del, Fana og Os.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

60°20′00″N 5°25′00″Ø / 60.3333°N 5.4167°Ø / 60.3333; 5.4167